Det er ikke svært at dyrke sine egne planter i et drivhus, også selv om du er en nybegynder, når det handler om havearbejde og i at få ting til at gro. Drivhuse opvarmes af solen, og derfor er vækstsæsonen længere end i haven. Det giver gode muligheder for at plante et væld af forskellige planter, men nogle er dog mere egnede end andre. Her er tre forslag til, hvad du kan plante i dit drivhus og samtidig nyde i mere end én forstand.

 

Agurk

Der findes forskellige typer agurker til drivhuset, både almindeligt lange agurker og de mindre “skoleagurker”. De typer agurker, der oftest bruges, kaldes drivagurker. Du kan enten købe små agurkeplanter, som du planter ud, eller selv så dine agurker. Køber du planter, skal det ske mod slutningen af maj, og hvis du selv sår, bør du gøre det i starten af april. Når du sår, fylder du såjord i så mange potter, som du ønsker agurkeplanter. I hver potte kommer du ét frø omkring en centimeter ned i jorden. Så længe de spirer, skal planterne stå lunt, så hold dem indenfor i huset og gerne i en vindueskarm. Du kan dække dem med plastik eller stille dem i et minidrivhus, så undgår du udtørring.

 

Når de første store blade dukker op af jorden, kan du fjerne plastikken, og så skal du sørge for, at planterne får rigeligt lys. Du kan begynde at stille potterne i drivhuset i løbet af dagen, men i starten af maj er nætterne stadig for kolde til, at planterne kan blive stående. Når agurkerne har omkring fem store blade er de klar til at blive fjernet fra potterne og plantet ud. Dette passer forhåbentlig med, at nattetemperaturen er varm nok til, at agurkeplanterne kan stå i drivhuset – det er når natteluften er over 12 grader. Herefter skal du sørge for at holde jorden fugtig, og efter få uger vil de første agurker dukke op.

 

Chili

Ligesom agurker skal chiliplanter sås og holdes indenfor et stykke tid, før de plantes ud i drivhuset. Chiliplanter er dog lang tid om at vokse frem, og skal derfor sås allerede i januar eller februar. Fyld et antal potter med ugødet jord, og vand dem grundigt. Når vandet er løbet af, kan du lægge et chilifrø i hver potte – ikke for dybt, kun omkring en halv centimeter under jorden. Potterne skal stå i mørke, indtil de første spirer dukker frem – det kan tage mange uger. Derefter skal de stå lyst i en vindueskarm. Når lufttemperaturen om natten er over 10 grader kan chilierne komme i drivhuset. De kan plantes i plantekasser, men de kan også blot holdes i potterne, da de ikke gror et stort rodnet. Det kan tage en del måneder inden chiliplanterne giver frugt, men der kommer ofte rigtig mange, som kan tørres og bruges lang tid efter.

 

Krydderurter

Krydderurter er mange forskellige planter, som selvfølgelig skal dyrkes på forskellige måder. Men mange krydderurter er særdeles gode drivhusplanter, som kan dyrkes hele året. Blandt andet timian, oregano og salvie, som mange bruger i køkkenet. Det vigtigste er, at du sår, mens der er frostfrit. Planterne er meget nemme at så: Du fylder blot en kasse eller nogle potter med jord, vander det, og strøer frø ud over al jorden. Krydderurter er også praktiske, fordi de ikke fylder specielt meget. Så selv hvis du ikke har et drivhus i haven, kan de sagtens sås i et indendørs minidrivhus, som du kan have stående i vindueskarmen.

 

Hvis du vil plante planter i drivhus, lige meget om det er et i haven eller i vindueskarmen, kan du finde et stort udvalg af drivhuse og tilbehør her.

anlægsgartner tilbud