Bor du i storbyen, men vil gerne have en form for have alligevel? Er det knapt med pladsen, så du skal i gang med de kreative løsninger? Så læs med her, hvor du får 5 tips til at få en have i storbyen.

1) Udnyt fællesområder

Selvom du måske ikke lige frem har din egen have, er der til mange lejligheder en form for fælles udeområde, som du sagtens kan få glæde af. I mange tilfælde er der ikke særlig mange af lejerne, der benytter sig af det, og det betyder, at du faktisk muligvis alligevel kan få det næsten for dig selv. Sæt dig ind i, hvilke regler der gælder for udearealerne, og hvis du så må ændre på haven, kan du sætte gang i nogle tiltag, som du selv vil sætte pris på. Det er i hvert fald synd at lade sig afskrække af, at I er flere, der skal deles om det, så sørg endelig for at få udnyttet det udeareal, der nu måtte være.

2) Plant krydderurter i køkkenvinduet

Vil du gerne have en urtehave, men har ikke plads udenfor, kan du med fordel dedikere køkkenvinduet til netop dette. Har du en nogenlunde bred vindueskarm, kan du snildt have nogle krukker stående med krydderurter i. På den måde har du dem lige ved hånden, når du skal bruge dem i madlavningen, og krydderurterne trives ofte godt i et lunt køkken, hvor de også får masser af sol ind gennem vinduet.

3) Køb fine altankasser

Har du ikke en have, men er derimod så heldig at have en altan, er det naturligvis fuldkommen oplagt at investere i nogle fine altankasser. Der findes mange forskellige slags, så du kan uden tvivl finde nogle, der falder i din smag. Ved at vælge altankasser slipper du for at skulle opgive plads til din lille ”have”, i og med de hænger ud over gelænderet, og desuden skaber det en fin og hyggelig ramme omkring din altan.

4) Indendørs plantekasser

Vil du gerne have masser af planter, men har hverken dybe vindueskarme eller en altan, du kan ty til? Så må du have fat i nogle fine plantekasser. De virker ikke helt lige så voldsomme, som almindelige krukker gør, og desuden kan de nemmere passe ind flere forskellige steder. Ydermere har det den fordel, at du derved får dine planter lidt op i højden sammenlignet med, hvis du havde dem i urtepotteskjulere eller krukker. Du kan for eksempel vælge en ferm LIVING plantekasse, som har et tidløst og enkelt design, som passer ind hvor som helst.

5) Piedestaler

En anden måde, hvorpå du kan udnytte den sparsomme plads, er ved at investere i etagepiedestaler. På den måde behøver det ikke tage særlig meget gulvplads, men du får plads til mange krukker. Du skal naturligvis sikre dig, at alle planterne stadig får al den sol, de har brug for, men gør de dét, er der ikke nogen hindring for, at de kan stå i ”etager”. Du kan også købe eller lave en hel lille væg, hvorpå der kan sidde fine krukker. Så får du masser af plads til planter og blomster, og desuden kan det virke som rumdeler, hvis der er behov for dét.

anl�¦gsgartner tilbud