Havedam

havedam med japansk inspirationVent!

Før du begynder at grave, eller før du går ud og køber den præfabrikerede havedam, så gør dig selv en tjeneste at regne lidt på det. Når jeg skal have noget nyt tøj, så prøver jeg altid tøjet før jeg køber det. Hvis jeg køber brædder til en ny terrasse, så vil jeg altid lave målinger før jeg køber dem. Når jeg skal have en ny bil, vil jeg meget gerne vide, hvordan den kører, hvordan den ligger på vejen, og naturligvis hvor meget den kommer til at koste, når der er tilføjet alle de ekstra features som jeg ønsker. Det er denne tilgang jeg altid foreslår, når folk de vil have en ny havedam. Det er vigtigt at lave mange overvejelser inden man begynder at selv bygge en have dam eller man begynder at opsætte en præfabrikeret. Her er et par overvejelser som folk ofte finder brugbare: Find ud af hvilken slags fisk / skildpadder / frøer du vil have at din havedam skal indeholde. Hvilke rovdyr er der i nabolaget, som kan finde på at besøge din havedam? Er det bare naboens Golden Retriever eller hvad med pindsvin og så videre. Hvordan kan man beskytte havedammens beboere mod disse ubudne gæster? Her skal du vide, hvilket filter der passer bedst til din havedam blandt andet er det vigtigt at overveje størrelsen af filteret (og husk aldrig at spare på filteret), hvilken stil beskyttelse skal du bruge for at beskytte fisk eller andre indbyggere, hvor dyb skal havedammen være, hvad er omkostningerne ved de kampesten, der skal ligge omkring, og hvordan skal de lægge for at planterne virkelig florere og gøre havedammen til det idylliske lille sted, som haven fortjener.

 

 Havedammens beboere

Jeg anbefaler at man kigger på havedammens indbyggere indbyggere først. Hvis du for eksempel vil have koi fisk, er du nød til at planlægge en større, dybere dam med en højere grad af filtrering. Hvis du vil have en havedam med masser af farverige liljer, så har du ikke brug for nogen særlig dyb grav. Hvis du vil have guldfisk, så er du nød til at finde ud af om du vil have de store farverige eller blot de små karpelignende. Hvis det er skildpadder du vil have bliver du nød til at lave en form for barrierere eller mur, som forhindrer skildpadderne i at stikke af. Desuden skal du være opmærksom på, at skildpadderne ikke kan tåle vintervejret og at de relativt hurtigt skal ind om efteråret.

havedam 2Havedam: Hvor stor og hvorhenne?

Den næste overvejelse er, hvor meget af din have som du vil dedikere til en havedam. Hvis du har en stor have, så er dette nok ikke noget problem, og så skal du blot finde ud af hvor du skal placere din havedam. Men hvis du ligesom jeg har en have, der mere minder om et frimærke, så er du nød til at planlægge i overensstemmelse med den begrænsede plads og sandsynligvis ligesom mig glemme alt om koi-karper. En anden ting at være opmærksom på er om der placeret el-ledninger eller vandrør under jorden… Så er det nok ikke der, man bør grave!
I sidste ende vil alt dette forberedende arbejde være meget værd, og du vil få præcis, hvad du ønsker, og som du kan være tilfreds med det i mange år fremover!