Gode råd mod indbrud

Gode låse og sikre vinduer er effektive midler til at holde indbrudstyvene på afstand, desværre er det ikke altid nok til at holde tyven ude. Her er nogle stærkere midler, til at holde tyven på afstand.

 Husk naturligvis altid også at have sikre døre og vinduer, og kontakt evt. din låsesmed for at lære mere. En vagthund, nabohjælp og et godt overvågningssystem kan hjælpe dig med at holde ubudne gæster ude.

Vagthund

vagthundHvis du er et dyremenneske, er en oplagt mulighed at anskaffe sig en hund. En hund er måske et af de mest effektive midler til at holde en tyv langt væk. En decideret vagthund vil selvfølgelig være at foretrække, denne løsning får man dog ikke uden træning. Gode alternativer til en trænet vagthund er, at købe en stor hund, fx en schæfer, som har en stor flokfølelse og er naturligt beskyttende. Rottweiler og Dobermann er også gode hunderacer med naturligt vogterinstinkt, men en helt almindelig hund vil stadig have en præventiv effekt, da larm er en af tyvens værste fjender.

Overvågning

tv overvågningTV-overvågning er et andet effektivt middel til at holde tyvene væk, da kamera har en stor skræmmeeffekt. Udover den præventive effekt, bliver tyven langt nemmere at opspore efterfølgende, hvis der alligevel skulle ske indbrud i din bolig. Et overvågningskamera er dog ingen garanti, for at tyven ikke bryder ind alligevel

Husk når du går på udkig efter overvågningssæt at vælge et sæt, der passer til dine behov. Nogle gode funktioner at kigge efter er:

  • Overvågningssæt med Wi-Fi. Her kan du følge din bolig hvor som helst og når som helst, via din smartphone eller tablet.
  • Overvågningssæt med lyd. Hvis der er flere tyve, taler de typisk sammen under et indbrud. Hvis uheldet er ude, bliver beviset endnu bedre, hvis du har tyvenes stemmer.
  • Kamera med høj opløsning. Dette er ikke nødvendigvis et must, men det giver et klarere billede.
  • Infrarød LED(IR-LED). Dette betyder at kameraet kan filme om natten.

Nabosikring

Sørg for at have gode aftaler med dine naboer. Nabohjælp er et rigtig godt middel mod indbrud, og så er det tilmed gratis. Hvis du ikke er hjemme, kan din nabo hurtigere reagere, og måske spotte personer og/eller biler. Fortæl dine naboer, når din bolig står tom og hjælp til, når deres står tomme. Har du en alarm, der tillader det, kan både du og dine naboer få en SMS, hvis en indbrudstyv bryder ind.

Leave a Reply