Guide til havefesten

Der er intet som at holde fest i det fri hjemme i haven. Så er det sommer og lover vejrudsigten sol, så er haven en oplagt mulighed som festlokale, uanset om du skal holde barnedåb, bryllup eller andre former for fest.

Sommer, sol og dejligt vejr. Det er da oplagt at flytte festen udendørs, hvis du har pladsen til det i haven. Oftest er det både mere behageligt og mere hyggeligt, lige som det giver nogle muligheder, du ikke ville have haft, hvis festen skulle holdes indendørs. Fyrværkeri for eksempel!

Samtidig slipper du for at få gæsterne indendørs – undtagen hvis de skal på toilettet og du ikke har lejet en toiletvogn. Oprydningen kan oftest klares let næste dag bare ved at samle alt skraldet sammen i store affaldssække. Der skal ikke støvsuges eller renses pletter af gulvtæppet – allerhøjst rives og måske fjernes lidt med en kost og en skovl.

Barnedåb i haven

Barnedåben er en begivenhed, der er oplagt til at blive afholdt i haven. De fleste af jeres vennekreds og måske en god del af jeres familie har sikkert også mindre eller helt små børn, for hvem en havefest ikke virker nær så kedelig og formel, som hvis I havde holdt barnedåben indendørs.

barnedåbsfest

Men det kræver selvfølgelig, at der er noget, de kan tage sig til og at de ikke finder uheldige ting og sager rundt omkring i havens udkanter. Det sætter trods alt sit præg på festen, hvis der sker noget med de små børn eller de kommer tilbage til bordet med en skovsnegl eller andet ulækkert i mundvigen.

Samtidig er barnedåben den første fest, I holder for jeres nye barn og når vi ser bort fra børnefødselsdagene, bliver den næste store fest, I skal holde for den lille ny, den dag vedkommende skal konfirmeres. Så selvfølgelig vil I da gøre noget ekstraordinært ud af det, selv om der ikke er tradition for det store festvitas til barnedåbsfesten.

Men bordpynten kan der gøres en masse ud af og her findes der masser af specielbutikker på nettet, hvor du kan finde både god inspiration og alt, hvad hjertet begærer af barnedåbspynt – Alt i pynt til barnedåb både i drenge- og pigefarver.

Bryllup og andre havefester

Uanset om det er jeres eget eller et af ungernes bryllup, så giver haven og den åbne himmel et ekstra romantisk islæt. At sidde nygifte eller se de nygifte unge sidde i haven på en dejlig sommerdag omgivet af feststemte venner og familie, er et dejligt minde at tænke tilbage på.

havebryllup

Her kan nettet igen diske op med alt, hvad der skal bruges lige fra mad, drikke og isterninger og til alskens festudstyr til havebryllup og andre havefester. Så ligegyldigt om det er et bryllup, eller I holder en tema-, fødselsdags- eller anden fest i haven, kan I finde det hele på nettet.

Bestil maden, lej servicen og køb drikkevarerne online

Da det hele bringes til døren, sparer I en masse logistik og transport og vælger I også at bestille maden og leje servicen online, slipper I for at stå op til et beskidt og rodet køkken næste morgen. Maden er jo tilberedt og leveret udefra og bestik, glas og tallerkener kan leveres beskidte tilbage, der hvor I lejede dem.

På samme måde med drikkevarerne. Her er der stadig mange, der vælger at tage turen over grænsen og købe ind – selv om besparelsen efterhånden ikke er så stor, som den var engang.

Så bor du langt fra landegrænsen mod syd eller kan du ikke lige få klemt turen ind i kalenderen sammen med de andre forberedelser, kommer nettet dig igen til hjælp.

Her kan du bestille eksklusive drikkevarer til havefesten – lækre vine og specialøl online og få dem leveret lige til døren. Da du bestiller direkte hos en af landets store importører, får du tilmed både et større udvalg end i det lokale supermarked og kan vælge, kun at få vist de vine og øl, der passer til maden eller til jeres budget. Så bliver det ikke nemmere at bestemme jer.

Få 5 tilbud på festmusikken

Lige som du kan få tilbud på alt lige fra håndværkere og til forsikringer, kan du også finde tilbudstjenester på nettet, der giver dig tilbud på festmusik – Få 5 tilbud på DJ’s og andet festmusik i løbet af 24 timer er f.eks. målsætningen for et af nettets lidt anderledes tilbudstjenester.

have dj

Så ligegyldigt om du er til den gode gamle festmusikker med hammondorgel, hellere vil have en DJ eller en jukeboks eller måske synes, der er brug for et band, så kan du få et godt tilbud online. Alt hvad du skal gøre, er at vælge, hvad du vil have for musik, angive dit budget og dine kontaktoplysninger. Så går resten af sig selv.

Telt eller pavillon – det sikre kort i planlægningen

Men lad os nu bare starte med at være realistiske. De færreste havefester lader sig gøre uden en pavillon til at holde festen i – om ikke andet så bare for en sikkerheds skyld. For selv om vejrudsigten siger sol og sommer, kan det hurtigt skifte til andet og mere uhensigtsmæssigt vejr. Det har vi vist alle prøvet – for den danske sommer er lunefuld.

Det er rigtigt surt at sidde ubeskyttet ude under åben himmel og se hele festen og jeres mange forberedelser skylle væk. Så hellere købe eller leje en pavillon eller et festtelt til lejligheden. Faktisk er det ikke kun praktisk, hvis det bliver regn. Bager solen ned, kan det også hurtigt give problemer – måske endda værre end hvis du bare var blevet våd af en hurtig byge.

Så skal du være helt sikker, så husk at have festtelt eller pavillon med på huskelisten.

Tænk på naboerne

Til sidst et lille alvorsord. Holder I festen udendørs, så tænk på naboerne. Selvfølgelig kan de da bare lukke vinduer og døre, men hvor fedt er det på en lun og dejlig sommeraften, hvor de også gerne vil kunne side ude i haven og nyde godt vejr og fuglefløjt.

Så gør jer selv og jeres naboer den tjeneste, at orientere dem om festen. Hør dem om de har nogle planer for den pågældende aften, som højlydt musik og stemmeføring fra jeres have kan gribe forstyrrende ind i.

Så bliver I ikke nær så ugleset på vejen i dagene efter festen.

Følger du vores råd og bruger nettet som hjælper under forberedelsen af jeres næste havefest, lover vi dig, at festen bliver både nemmere og billigere at planlægge og afvikle. God fornøjelse!