Hold sommerfest derhjemme

sommerfest

Sommeren er for mange, unge som gamle, lig med sommerfester. Og masser af dem. Vejret er langt om længe godt nok til, at man kan befinde sig udenfor i længere tid af gangen, og humøret er i top, hvilket giver enhver lyst til at feste. Der er dog en udfordring, når det kommer til sommerfester, for det er ret ofte, at der ikke er nogen, der har lyst til at lægge hus til, fordi det både kræver planlægning og oprydning efterfølgende. Oprydningen kommer man ikke så let uden om, når man lægger hus til en fest, sommerfest eller ej, men når det kommer til planlægningen, er der masser af hjælp at hente, for det findes der nemlig rigtig mange guides til, og herunder finder du en oversigt over de allervigtigste ting, man skal planlægge på forhånd.

 

Mad og drikkevarer

Der er stor forskel på, om man skal holde sommerfest, hvor vennerne er inviteret, eller om man skal holde en havefest, hvor hele familien er inviteret, men lige meget hvad, skal der mad, eller i hvert fald snacks, til.

 

Det kommer an på hvilken type fest, man ønsker at holde, samt hvilken tid på dagen det er, men hvis man tager udgangspunkt i, at det er en fest, der bliver holdt om aftenen, og varer til langt ud på natten, så er det snacks, der skal prioriteres frem for hele måltider. Gæsterne vil have spist aftensmad før festens start, og der skal blot være noget, man kan småspise lidt af. Det kunne for eksempel være chips, popkorn, saltstænger eller endda frugt og grøntsager, hvis man er mere til det. Forskellen ligger ikke i hvad, der bliver serveret, men derimod i om der bliver serveret noget, for de fleste bliver sultne i løbet af sådan en aften, og vil holde af muligheden for at spise noget.

 

Drikkevarerne er sammen med mad og musik noget af det vigtige til enhver sommerfest. Man kan enten sørge for drikkevarer på forhånd og dermed give gæsterne fri bar, eller man kan tillade, at gæsterne selv tager deres egne drikkevarer med, hvilket vil gøre forberedelsen en hel del lettere for dig som vært. Dog skal man huske på, at det helt klart er et plus, hvis der er sørget for isterninger på forhånd, både til nedkøling af drikkevarer og til at putte i drinks.

 

Hvis man er mere ambitiøs, kan man også vælge at leje en bartender til sin fest. Det er nemlig både god underholdning og let for dig som vært, så du ikke behøver at bekymre dig om, om gæsterne har nok drikkevarer, hvis det ellers var noget, du selv ville have sørget for.

 

Musik

Musikken er en af de vigtigste dele ved enhver fest. Anskaf dig nogle gode højtalere. De kan enten lejes eller lånes af venner og bekendte, eller måske har en eller flere af dine gæster mulighed for selv at tage højtalere med eller låne dem af nogle bekendte. Spil noget musik som der er stor chance for, at langt de fleste af gæsterne kender, for det gør nemlig stemningen langt bedre. Den kan endda være en rigtig sjov idé at lade gæsterne få noget af kontrollen over hvilken slags musik, der bliver spillet. Find eventuelt på en kreativ måde at få dem involveret på.

 

Lys

Sommerfester varer typisk til langt ud på aftenen og i mange tilfælde endda til langt ud på natten, så belysning er uden tvivl en selvfølge ved enhver sommerfest, især fordi det oftest bliver holdt udenfor. Lyskæder eller terrasse varmere er både hyggelige og effektive lyskilder. Fakler kan måske endda være en rigtig god idé, især hvis man holder festen på et større areal med mange mennesker. Et lille bål i et bålfad er også rigtig hyggeligt og giver samtidig varme, men er dog knap så effektiv som lyskilde. Rundt om bålet kan der eventuelt placeres stole, så gæsterne kan sidde ned og varme sig, og så er det også en sjov aktivitet at give gæsterne mulighed for eventuelt at riste skumfiduser på bålet.

anl�¦gsgartner tilbud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *