Det er ikke blot dit hus og dine indendørsarealer, du skal huske at gennemgå, inden du tager en længere rejse sydpå. Det første, en potentiel indbrudstyv møder, er din indkørsel og din have, og der er stor risiko for, at det allerede her bliver afgjort, om du slipper med et mislykket indbrudsforsøg, eller du er så uheldig at blive offer for et reelt indbrud. Din have skal derfor gennemgås ligesom resten af huset.

 

Med inspiration fra 10 råd udviklet af Keypartner har vi samlet en række anbefalinger, som øger dine chancer for at undgå indbrud. Keypartners 10 råd er illustreret i infografikken herunder.

Oprydning i haven

Når du skal sikre din have mod indbrud, er der flere ting, du skal kigge efter. Det første, du skal gøre, er at foretage en simpel oprydning. Her skal du være på udkig efter efterladte redskaber og værktøj, som på den ene eller anden led kan hjælpe en tyv med at bryde ind i dit hus. Rigtig mange indbrud bliver begået gennem vinduer – faktisk hele 50%. Når det sker, er det ofte ved hjælp af koben, hammer, kiler, skruetrækker eller stiger. Derfor er det rigtig vigtigt, at du ikke lader værktøj og haveredskaber ligge og flyde ude i haven eller ved din garage. Gør du det, har du allerede gjort det lettere for tyven at begå indbrud.

 

Du behøver dog ikke at være alt for grundig i din opbrydning. Et par harmløse redskaber og en efterladt haveslange får det til at se ud som om, der stadig er nogen hjemme.

Brug udendørsbelysning

En anden og effektiv måde at forebygge indbrud på er ved at benytte sig af udendørsbelysning. Og hvis du ikke gider komme hjem til en stor elregning, fordi du har ladet havelamperne stå tændt, så kan du med fordel få monteret belysning med bevægelsessensorer. Det gør det lettere for dine naboer at opdage mistænkelig færden på din grund, og sværere for tyven at skjule sig. Du kan også kombinere udendørs- og indedørsbelysning. Der findes lysinstallationer til hjemmet som automatisk tænder og slukker i bestemte tidsintervaller. Det forstærker opfattelsen af, at der stadig er nogen hjemme.

Lås garage og skure

Hvis tyven ikke finder de fornødne redskaber til sit indbrud ude i haven, er der stor sandsynlighed for, at garage og skur er næste skridt i jagten efter nyttige hjælpemidler. Hvis du vil forhindre, at tyven får fat i dit værktøj, skal du derfor huske at aflåse skur og garage. Her er det vigtigt, at de ikke blot er låst, men også er udstyret med sikre låse, der ikke er lette at bryde op. Der findes mange både elektroniske og almindelige låse, som kan bruges til at sikre din garage, og her skal du have fat i en låsesmed, hvis du vil være sikker på at vælge den rigtige. Keypartner låsesmed København tilbyder professionel rådgivning og vejledning i indbrudssikring.

 

Læs endnu mere om indbrudssikring og priser på de mange løsninger til dit hjem på https://keypartner.dk

 

Herunder kan du også se en video med Keypartners 10 råd, som sikrer, at din bolig er i topform næste gang en indbrudstyv sniger sig ind gennem havelågen.

 

 

anlægsgartner tilbud