Hvilken plæneklipper skal du vælge?

Det kan være et krævende arbejde at holde græsplænen pæn og nyklippet, men med den rette plæneklipper bliver det hele lidt lettere. I denne artikel bliver du klogere på udvalget af plæneklippere, samt fordele og ulemper ved de enkelte typer.

Plæneklipper til benzin – til store og genstridige plæner

Den benzindrevne plæneklipper er både stor, tung og larmende. Den bør således ikke være dit første valg til den mindre have i parcelhuskvarteret, men den er til gengæld et rigtig godt valg til den store have med kuperet terræn og områder med genstridigt græs og ukrudt. Benzinmotoren sørger for at alting kværnes uden problemer, og du skal aldrig tænke på hverken opladning eller forlængerledninger.

Fordele:

  • Kræver ingen opladning eller ledning
  • Kraftfuld motor
  • God adgang til reservedele

Ulemper:

  • Dyr i anskaffelse
  • Kræver løbende smøring og pleje
  • Larmer

Plæneklipper med batteri – til små nemme plæner

Den batteridrevne plæneklipper er det oplagte valg til parcelhushaven. Den er nem at arbejde med og du kommer let rundt i alle hjørner og kroge, uden at du skal trække en ledning efter dig. Batteriet holder dog ikke til brug i længere tid ad gangen, så den er bedst til mindre haver.

Fordele:

  • Hurtig at anvende
  • Kommer nemt rundt i den lille have
  • Let at skubbe

Ulemper:

  • Dyr i anskaffelse
  • Batterier løber hurtigt tør for strøm
  • Ikke så kraftfuld som benzinmodellerne

Plæneklipper med ledning – til firkantede mellemstore plæner

Hvis du ikke ønsker at investere alverden i en ny plæneklipper og din græsplæne er firkantet og nem at komme rundt på, så kan en billig plæneklipper med ledning være det rette valg. Der kræves blot en god ledning i en vis længde og en lille indsats for at denne ikke kommer i vejen under klipningen.

Fordele:

  • Kræver ingen opladning
  • God til større firkantede græsplæner
  • Billig i indkøb

Ulemper:

  • Svær at manøvrere med på grund af ledningen
  • Tidskrævende at håndtere forlængerledningen
  • Risiko for at overskære ledningen

Håndskubber – det rette valg til små haver

Håndskubberen er i mange henseender en undervurderet lille maskine. Den kræver godt nok lidt af rugbrødsmotoren, men den leverer til gengæld en særdeles flot og ensartet klipning af græsplænen. Håndskubberen klipper nemlig rent faktisk græsset, hvorimod de almindelige rotorklippere “slår” græsset over og efterlader det med afrevne spidser. Et godt køb til den lille græsplæne, eksempelvis omkring rækkehuset.

Fordele:

  • Flot klipning af græsset
  • Pladsbesparende
  • Ingen vedligeholdelseskrævende motor

Ulemper:

  • Kræver lidt kræfter at anvende
  • Ikke god til højt græs
  • Kommer ikke helt tæt ind til kanterne

Find den bedste plæneklipper

Uanset hvilken type plæneklipper du vælger, er der stor forskel på modellerne og deres egenskaber. Det kan derfor være en god idé at kigge på de nyeste tests og brugeranmeldelser, så du vælger en plæneklipper med bedst mulige egenskaber. Hos Bomagasinet finder du en artikel med overblik over de bedste plæneklippere, og derudover kan du holde øje med forbrugerrådet Tænk, Bolius og lignende vidensportaler indenfor hus- og have området. De tester nemlig løbende nye plæneklippere, så der kan du også med fordel finde gode råd inden køb.

anlægsgartner tilbud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *