LED lys til juletiden

Lys hører julen til. Hvert år båles der derfor millioner af kilowatt af på julebelysning i juletiden. Det er dyrt for både budgettet og miljøet. Så hvorfor ikke gøre noget ved sagen i år? Udskift al din julebelysning med LED strips og LED pærer. Det ville også have givet familien Griswold væsentlig færre problemer!

Julebelysningen bliver større og større i de fleste haver og stuer år efter år. Det er således ikke kun på Kærvej 4 i Karise, at beboerne tager arven op efter familien Griswold. Rundt om i landet breder tendensen sig og det er ikke ualmindeligt, at der brændes flere tusinde kroner af på lysregningen bare i december. Selv oplyser Jeppe Guldbrandsen, der er manden bag lyshavet i Karise, at han bruger mellem 1.500 og 2.000 kroner ekstra på el i december. Så vores estimat bygger på tal fra virkelighedens julebelysning.

Brug LED strips i stedet, Jeppe

Måske skulle Jeppe Guldbrandsen og de andre danske Griswold’er begynde at skifte de mange tusinde julelys ud med LED strips. Her får de både en meget nemmere og mere vandtæt løsning, samtidig med at de sparer op til 75 % på deres julelys-budget.

Der er heller ikke noget med, at de skal skifte pærer eller at en del af lyskæden holder op med at lyse, fordi der er gået en pære løs et sted. LED strips har en brændetid på op til 50.000 timer, så sammenlignet med de traditionelle små julekædepærer, så holder LED strips nemt i op til 50 år, selv om lysene er tændt døgnet rundt fra 1. december og til juleaften.

Masser af muligheder med LED strips og andre LED julelys

LED strips er lige så alsidige som almindelige juletræskæder og du kan sagtens genbruge dem i eksisterende kæders udsmykning. Bare sno dem ind i de eksisterende kæder eller guirlander. En LED strip er nemlig lige så smidig som en ledning.

LED strips kan fås i vandtætte udgaver. De tåler ikke at ligge længere tid under vand, men de kan snildt tåle en regnbyge eller lidt smeltevand, uden at der sker noget. Her vil fugten eller vandet tit trænge ind i lampefatningerne på traditionelle udendørs juletræskæder, selv om det står angivet på pakken, at de kan bruges udendørs.

Men det gælder kun, hvis de sidder på f.eks. et grantræ udendørs. Har du lagt dem på taget eller langs jorden, kan vandet ikke løbe fra ledning og fatninger på en almindelig lyskæde. På en LED strip er lysene forseglet under et lag beskyttende plastik.

Beskyt med aluprofiler til LED strips

Der er dog grænser for, hvor meget vand LED strips kan tåle, lige som de kan ødelægges, hvis der er nogen, der kommer til at jokke på dem, eller en fugl giver sig til at hakke i strippen, mens den ligger på taget. Sætter du LED strips op på udsatte steder, er det derfor en god ide at beskytte dem med aluprofiler til ledstrips, der kan købes de samme steder, som du køber dine LED strips og andre LED pærer.

Du kan købe aluprofilerne i flere forskellige længder og har du brug for det, kan du sætte flere længder sammen til en længere eller korte af en aluprofil. På samme måde kan du samle eller afkorte de enkelte LED strips efter behov.

Aluprofiler til ledstrips gør det også muligt at hænge lyset op over f.eks. indgangspartier, frit svævende over haven eller andre steder, hvor det ikke er umiddelbart muligt at komme til at sætte LED stripsene fast på noget.

Det kan give et helt fantastisk og meget magisk skær over haven, men husk lige at tøjre eventuelt løsthængende aluprofiler, hvis det begynder at blæse op til en ny december-orkan.

Flere forskelllige slags LED strips

led strips

Billede lånt af LEDproff.dk

LED strips fås i flere forskellige spændingsstyrker og forskellige længder og farver. Den mest almindelige er 12v ledstrips, der kræver tilslutning til en 12v transformator, hvis den ikke følger med automatisk, når du køber stripsene.

De kan fås i flere forskellige længder og bestiller du dem online, vil du tit få dem i hele multiplum af den længde, du køber dem i. Det vil sige, at hvis du køber 3 styks LED strips på 5 meter, får du en rulle på 15 meter, og kan så klippe dem op i de længder, du har brug for.

Til hver længde kan du så sætte et nyt sæt ledninger og et afslutningsstykke på og slutte dem til transformatoren. Hvor mange meter LED strips, du kan slutte til den enkelte transformer, afhænger af effekten pr. meter LED strips. Transformeren kan maksimalt trække det antal Watt, der står på den, så så længe du ikke tilslutter så mange LED strips, at du overstiger denne værdi, kan transformatoren trække dem.

Tilsvarende kan du få 24v ledstrips. De fås også i forskellige længder, men skal sluttes til en 24v transformator i stedet. Derudover er der ingen forskel på de to typer LED strips.

Endelig kan du få 230v ledstrips. De kan dog ikke tilsluttes direkte til el-nettet, selv om de kører med samme spænding, men tilsluttes en lille forbindelsesboks, der er monteret med en ledning. Ligesom 12v og 24v afsluttes 230v LED strips med en særlig afslutningsenhed.

Masser af farver og effekter

Du kan få LED strips i mange forskellige farver og farvenuancer og du kan tilmed få LED strips du kan skifte farve på, og som det er muligt at bruge som løbelys eller lysshow. Mulighederne er mange, og tit kan de enten programmeres, fjernstyres eller begge dele.

Som standard fås LED strips i forskellige nuancer af hvidt lys. Nuancen bestemmes af farvetemperaturen, der oplyses i en Kelvin-temperatur mellem 0 og 10.000. Jo tættere på 0, jo mere varm i farven føles lyset og jo tættere på 10.000, jo mere kold virker det.

De farvede LED strips kan fås i alle de traditionelle julefarver og oftest leveres de, så du selv kan indstille lige præcis den farve, du ønsker, eller kan sætte dem til at skifte farve i forskellige mønstre eller forløb. De mest avancerede LED strips har også mulighed for løbelys.

Så som du kan se, har du mange flere og meget mere spændende muligheder for at skabe en spændende julebelysning både inden- og udendørs med LED strips – og så koster julebelysningen kun en fjerdedel i forhold til traditionelle pærer.

Glædelig jul!

Leave a Reply