Jeg kan næsten ikke huske sidste gang der har været så meget sommer og sol… Måske var det i 1992! Den sommer var også helt fantastisk. Når vi bruger al tiden på at gå i haven, så slutter det heller ikke ved aftentide. Vi har godt gang i vores grill stort set hver aften. For det ikke skal være løgn, så har vi faktisk både en mindre kuglegrill til kul – den billigste fra Jem og Fix og så en lidt større gasgrill fra Weber. Nogle gange så skal det være klassisk med kul, og andre gange skal det gå stærkt eller være lidt mere teknisk! Så er det gasgrillen, der kommer på banen!

Mine anbefalinger på grillen

Nogle ting behøves ikke så mange ord, og i hvert fald ikke en opskrift. Det gælder for eksempel grillpølser. Dem fyrer du bare på grillen – husk lige at stikke huller på dem med en gaffel… Så sprækker de ikke så nemt! Men her til nogle af de grill-opskrifter jeg har fundet og vil anbefale.

Tilbehør på grillen

Først og fremmest kartofler skal ikke laves indenfor – de skal laves på grillen. Hvordan gør man så lige det rent lavpraktisk? HurtigMums har lavet en opskrift til kartofler på grillen. Den er supersimpel og smager glimrende! Så er der en absolut klassisk grilldelikatesse – nemlig grillede asparges. Den opskrift jeg fandt og brugte og som er glimrende fandt jeg på hjemmesiden Sæson her. En anden ret jeg i år testede var grillede tomater. De kan sprøjte lidt, men hvilken kraft der er i grillede tomater. Normale tomater er gode, men grillede tomater giver en helt ny dimension. Du kan finde opskriften på grillede tomater her.

Hovedretter på grillen

En af de retter jeg laver på gasgrillen er flæskesteg. En af grundene til at jeg foretrækker flæskesteg på gasgrill fremfor på kul er, at vores gasgrill bare er så spot on teknisk og jeg kan justere ned til mindste detalje. Det er ret godt når man laver en steg. Du kan finde opskriften på flæskesteg på gasgrill på hurtigmums.dk. En af de mere eksotiske indslag kommer fra Gastromand, her er jeg blevet inspireret til at prøve at lavet grillet hummer med mayonaise og Bloody Mary !?!?!? JA men det smager faktisk så godt at vi har lavet retten to gange! Du kan finde opskriften her, Så er der naturligvis også en klassiker som svinemørbrad på grill. Den kan du også finde på HurtigMums: Opskriften på grillet svinemørbrad. Sidst så er der naturligvis også fisk på grill. Det er i bund og grund samme metode om du har med laks, torsk, kuller eller hvilken fisk det nu måtte være du skal have på grillen. Du kan finde en grundopskrift på fisk på grill her.

Drikkevarer på grillen

Nej der fik jeg dig næsten… Drikkevarene indtager vi kolde på de varme sommeraftener uanset om du er til en kold pilsner, rødvin, hvidvin eller rose!

anlægsgartner tilbud