De fleste kender efterhånden orkideer fra hjemmet, som er blevet meget populære gennem årene. Den står ofte i vindueskarmen med smukke blomster, men nogle har også problemer med at passe orkideen, da den ikke bliver plejet på den rigtige måde. Derfor gives der her nogle råd til, hvordan orkideen passes i hjemmet og haven.

 

Vanding og pasning af indendørs orkidéer

Mange synes det er besværligt at få orkideer til at blomstre indendørs, men måske er det i virkeligheden ikke så svært. Det gælder om at følge nogle simple råd. For det første, så er det vigtigt, at orkideen for det rigtige vand, og i de rigtige mængder. Orkideer skal have vand uden kalk. Så derfor kan regnvand bruges til vanding. Hvis ikke der er adgang til regnvand, så kan der købes demineraliseret vand. Orkideer skal ikke vandes meget. Faktisk er det bedst, hvis hele potten sænkes ned i vand og derefter løftes op, for at dryppe af, inden potten sættes tilbage til vindueskarmen og i skjuleren. Orkideen kan godt bruge 10-15 min på at suge vand nok, og i mellemtiden kan du evt. bruge en forstøver til at overbruse orkideen.

Den bedste placering af orkideer i hjemmet er i en vindueskarm eller tæt på et vindue, så den får masser af lys. Dog skal man passe på, hvor man stiller orkideen. Den skal nemlig ikke stå i direkte sollys, da man risikere at brænde den af.

 

Brug vandperler i stedet for jord

Det kan være rigtig flot at plante orkideer i vandperler, da det er med til at skabe farver og personlighed i hjemmet. Vandperlerne bruges i stedet for jord. Vandperlerne skal dækkes af vand 6-8 timer, før du skal bruge dem, så de kan suge vandet til sig. Hiv orkideen op af jorden, rens rødderne for jord, put vandperler i vasen og sæt orkideen deri. Vandperler kan holde vand i op til 3 uger. Det afhænger af indeklima. Når perlerne svinder i størrelse, så mangler de vand. Du kan skifte vandperlerne ud, for at prøve andre spændende farver, eller du kan vande vandperlerne, og de vil opsuge vandet. Fjern overskydende vand, så orkideens rødder ikke rådner.

 

Orkideer til haven

Mange er måske ikke klar også det, men den populære indendørs plante, orkideen, kan også fås til haven. Der findes utrolig mange forskellige sorter af orkideer og nogle af dem er også så medgørlige, at de passer til det danske klima og de danske haver. En haveorkide opfører sig som traditionelle planter i et staudebed med blomstring i juni. En orkide til haven skal ikke stå i fuld sol. Der gælder samme regler som indendørs orkideer. Haveorkideer har det bedst med halv sol og halv skygge.

En haveorkide kan godt være hårdfør, og det er Dactylorhiza et eksempel på. Den kan nemlig tåle helt ned til minus 30 grader og er derfor perfekt til det danske klima.

En mindre hårdfør, men meget flot, orkide til haven er Tiberorkide. Den kan holde til frost ned til minus 10 grader, så er det en hård vinter, så sørg for at beskytte planten.

En haveorkide vil pynte i enhver have, hvor dens smukke blomster vil fange vores opmærksomhed.

anlægsgartner tilbud