Alle ved at livet som haveejer kan være et hårdt slid. Man knokler og knokler, men må vente længe for at se resultatet. Af og til bliver resultatet ikke helt som man havde håbet på. Heldigvis findes der et hav af opfindelser, der kan gøre livet i haven både nemmere og sjovere. Normalt forbinder man måske ordet gadgets med nogle, der bruger lidt for meget tid foran computeren. I det her indlæg, kigger jeg nærmere på nogle af de mange havegadgets man kan få i udlandet.

 

For at få de aktuelle priser i danske kroner, anbefaler jeg at bruge valutaomregneren her, som hele tiden er opdateret med de seneste kurser.

 

  1. Parrot Flower Power Plant Monitor

Planter er sarte skabninger, som er følsomme overfor lys, fugt, vand og temperatur. Og det er lige hvad denne smarte dims kan måle. Bare sæt den ned i jorden til din plante, udendørs eller indendørs. Så får du besked via en app på mobil eller tablet, om der er forhold du skal være opmærksom på. Den er forbundet via bluetooth, og så kan app’en, der både findes til iOS og Android, endda gøre dig lidt klogere på planternes verden.  Parrot Flower Power Plant Monitor kan blandt andet købes hos Amazon.

 

  1. Little Burro Wheel Barrow Organizer

En trillebør er et uundværligt redskab i haver af en vis størrelse, fordi den gør det nemt at transportere alt lige fra jord og tilbehør til planter. Problemet er bare, at det hurtigt kommer til at ligge hulter til bulter i den tohjulede hjælper. Her er en praktisk rumopdelt plastikkasse, der kan ligge på tværs af trillebøren.

 

  1. Click & Grow

En smart løsning til dem, der vil have havestemningen ind i køkkenet. Click & Grow har lavet en løsning, der minder lidt om kapselkaffe. Man får kapsler med krydderurter, som man planter i en intelligent beholder. Selve jorden er NASA-inspireret og sørger for en optimal blanding af vand, ilt og næringsstoffer. Beholderen kan indeholde vand til en hel måned, og sørger selv for at planterne ikke tørster. Lyset er energieffektiv LED. Der findes to forskellige beholdere: til køkkenbordet med henholdsvis tre og  ni planter. Udvalget af “plantekpsler” er enormt med 45 varianter som eksempelvis: minitomater, dværg ærter, chili, vilde jordbær, basilikum, grøn salat og oregano. Vil man gerne have lidt udskiftning løbende, kan man tegne et abonnement, så man modtager tre nye “plantekapsler” hver tredje måned eller ni nye kapsler hver tredje måned. Prisen for det lille abonnement er 19,90 euro. Det store abonnement koster 29,85 euro. Selve beholderne koster 100 euro for den mindste og den større model koster 200 euro. Der er altid fri fragt til Danmark.

 

 

 

anlægsgartner tilbud