Juletiden er over os endnu engang, og for mange af os er det blevet tid til at træffe den vigtige beslutning om, hvilket slags juletræ, der skal pryde vores hjem i år. For mange lyder spørgsmålet år efter år: Bliver det et Nordmannsgran, Blågran eller Rødgran? Et ægte eller kunstigt træ? Bæredygtighed er blevet en fast del af vores liv i dag, og de fleste mennesker forsøger at tilpasse deres livsstil med et mål om at forårsage mindre skade på miljøet – og her er julen er ingen undtagelse.

Der har været en lang diskussion om, hvorvidt det er kunstige eller ægte juletræer, der skaber mest skade på miljøet. Dog har ingen været i stand til at komme med en konkret konklusion på problemstillingen indtil nu. Derfor besluttede vi hos ShopAlike at tage et nærmere kig på begge alternativer for at gøre din beslutning lidt lettere at træffe i år.

 

Ægte juletræer:

  • 11 måneder bruges der årligt på at dyrke juletræer på gårde. Herunder kræves der grundlæggende pleje af træerne, skadedyrs- og sygdomsbekæmpelse og hyppige beskæringer for at sikre træets form med henblik på fremtidige salg.
  • 1-10 nye træer erstatter et nyfældet træ for at holde standen bæredygtig.
  • 80 millioner juletræer gror om året på gårde over hele Europa. Tyskland er den største leverandør, tæt forfulgt af Danmark.
  • Transport af træerne fra først gården til butikker, derefter boliger og endeligt til genbrug, øger træernes kulstofspor.

 

Kunstige træer:

  • 70 år spares teoretisk set i gennemsnit, hvis du bruger et kunstigt træ i 10 år i stedet for at købe 10 friske, der hvert er 7 år om at vokse til fuld størrelse.
  • 40 kg CO2 er det anslåede CO2-spor af et 2m højt kunstigt træ.
  • Kina er hvor de fleste af verdens plastikjuletræer produceres. Derefter transporteres de ud til hele verden på containerskibe.
  • 20 års brug er den tid, det tager at få et plasttræ til at blive det mere miljøvenlige valg end at købe et lokalt nyfældet træ hvert år.

 

Trivia:

  • Guinness verdensrekordindehaveren for det største ægte juletræ er en 67,36 m høj Douglasgran, der prydede Seattle (USA) i 1950.
  • Æbler er en af de ældste og mest traditionelle dekorationer til juletræer, fordi de symboliserer æblet fra Kundskabens træ.
  • Folk i nogle central- og østeuropæiske lande plejede at hænge træerne ned fra loftet for at symbolisere den hellige treenighed.
  • I Brasilien dekoreres juletræer med vatkugler, som symboliserer sne.
  • Den første person, der kom på ideen med elektriske julelys, var Edward Johnson i 1882, som havde arbejdet som Thomas Edisons assistent.

 

anlægsgartner tilbud