Hvis du står overfor at skulle flytte og har overvejet at vinke farvel til byens stress og jag, så kan du med fordel læse med her. Der er selvfølgelig mange ting man skal overveje, såsom pris, beliggenhed og hvor tæt man er på de vigtigste ting i dagligdagen. Men hvis du også længes efter natur og idyllen ved at bo ude på landet (og gerne tæt på rigtig natur), så har vi samlet et par fordele her.

Masser af plads og idyl

Først og fremmest, så er det typisk en del billigere at bo ”ude i ingenting” frem for i en smart lejlighed inde i byen. Det betyder også, at prisen per kvadratmeter både bliver billigere – og du får langt flere af dem med i købet. Det er derfor ikke umuligt at dit eget lille landsted med masser af plads til alt det, du drømmer om, og hvor du kan skabe ren landidyl. Derudover kan du måske også spare på andre budgetposter, da man ikke længere ”bare” kan smutte på café eller i Netto for at købe lidt eftermiddagsslik.

Der er selvfølgelig et par ting man skal være klar over – hvis du nu bor tæt på vandet, så kan havet måske bruse lidt for højt af og til. Eller måske ligger der en stor vej tæt ved huset, som man lige skal vænne sig til – så derfor skal du huske at tage helhedsindtrykket ind og overveje, om det alligevel er bedre end storbylarm og bilos.

Masser af ro

Stilheden er det, som mange nok sætter stor pris på ude på landet. Hvis du gerne vil vågne op og kun høre vinden i træerne og fuglefløjt, så er landet et oplagt sted for dig. På trods af, at du måske bor længere for alt og det kræver noget mere transporttid, så kan det være de ekstra køreture værd for mange mennesker.

Den ro og fred som naturen tilbyder, giver os mulighed for at dæmpe eller måske glemme vores stressede liv. Og hvis der er noget du mangler fra livet i byen, der er fyldt med støj, folk over det hele, og teknologi… Ja, så kan du tage din telefon eller laptop og nyde forskellige tilbud og underholdende tjenester, såsom kasino, sport, puslespil og mere, som kan findes online.

Det er nemmere at dyrke gratis motion

Når først du er flyttet lige op af måske en skov med masser af stier, måske en strand eller lignende, så er det pludselig svært at komme med undskyldninger om at skippe motionen. Det kan være nemt og dejligt at tage sig en gåtur i skoven efter arbejde for at klare tankerne, eller måske bade om sommeren i havet.

Udover motion i naturen, kan du også dyrke udendørs hobbyer nemmere. Det kunne f.eks. være pasning af have, køkkenhave eller opsætning af f.eks. fodboldmål ude i baghaven. Vi har masser af info om alt fra haveudstyr til dræbersnegle og køkkenhaver, hvis du skal have tips til at komme i gang.

Byturene bliver specielle

Når du først er flyttet ud i landlig idyl, så kommer du måske også på længere sigt til at savne andre ting. Måske savner du at kunne gå rundt i byen og kigge, eller tage på cafétur med veninderne. Men når man ikke længere kan tage de ting for givet, så betyder det også, at du sætter mere pris på dem. Så handler det nemlig om at planlægge i forvejen og glæde sig til at skulle ses med veninder og bekendte – og det gør også disse stunder mere specielle. Så kan du nyde byens støj og pulseren for en stund, og herefter køre tilbage til dit landidyl igen når aftenen er slut.

Vi håber, at du kunne bruge disse fordele og måske tage dem med i dine overvejelser, når du tager ud og kigger efter ny bolig. Det vigtigste er, at du finder en bolig der ligger tæt på de naturområder, som du prioriterer højst.