Selvom du passer og plejer din have flittigt, og dine planter stortrives i din oase af en baghave, så kan det stadig godt føles som om, at der mangler et eller andet. Noget ekstra som lige kan give din have lidt ekstra kant og wow-effekt. 

En have er efterhånden blevet en direkte forlængelse af vores hjem, og derfor kan vi faktisk tale om haver, som vi taler om eksempelvis vores stue eller vores køkken. Ligesom rummene i dit hjem, ønsker du sikkert også, at din have skal afspejle, hvem du er. Der er heldigvis mange måder at give din have det ekstra personlige touch, og vi har samlet et par stykker herunder. 

Kurve, potter og kasser – skab spil i haven

Det kan for nogle virke som en selvfølge, at dine planter enten skal i jorden eller i en potte. Men hvad nu hvis vi minder dig om, at der faktisk er andre muligheder? At erstatte nogle af dine potter med kurve eller kasser kan give et rigtig interessant spil i din haves udtryk. Du kan også bruge kurvene som potteskjulere, og bruge både fletkurve, trådkurve og mange andre variationer. Her finder du eksempelvis et stort udvalg af kurve

Du kan også bruge kurve, potter og kasser til at skabe mere orden i din have, hvis det er det, du ønsker. Det kan bruges til at adskille de forskellige krydderurter fra hinanden og gøre det tydeligt, hvor der er purløg, og hvor der er persille. Kurve kan du vælge i alskens forskellige farver og typer, så du virkelig kan sætte dit personlige præg på din have. 

Havebelysning skaber en hyggelig atmosfære

En anden rigtig effektiv måde at give din have nyt liv på, er ved at indkøbe havebelysning. De fås i et hav af forskellige varianter og kan virkelig give liv til din have. Særligt de lange sommeraftener kan blive helt magiske med den rigtige belysning. 

Mange forbinder udendørsbelysning med julebelysning, men det behøver slet ikke være sådan. Du kan vælge rustikke lygter til at stå langs dine gangstier. Eller måske er du mere til diodepærer, der hænger langs med dit orangeri. Uanset om du er til det ene eller det andet, så kan belysning i din have give et helt nyt udtryk. Og så er det jo altid rart at kunne beundre sine planter gennem stuevinduet, selvom der er blevet mørkt udenfor. 

Fliser i din have er en gamechanger

Hvis du endnu ikke har anskaffet dig fliser til din have, så er det på høje tid. Fliser kan nemlig give et helt særligt udtryk til din have, og så gør de det også betydeligt nemmere at tulle rundt ude mellem bedene. 

Fliser kan fås i et utal af forskellige varianter, og du kan helt selv vælge, om du ønsker et mere rustikt look, eller du foretrækker de elegante marmorfliser. Det er helt op til dig, hvad du synes, der bedst afspejler din personlige stil. Så giv dig i kast med de forskellige tips herover og se din have blomstre op på ny. 

anlægsgartner tilbud