Af og til har man bare brug for at der skal ske noget nyt, men måske orker du heller ikke at gå i gang med den store ommøblering eller at finde malerspand frem og trække i arbejdstøjet.

Heldigvis findes der mange gode ideer til små forbedringer du kan lave som virkelig giver hele rummet et nyt lækkert indtryk. Dette kan eksempelvis gøres med nye tæpper.

Skab fokus med tæpper og andet

Vi indretter ofte ret stilrent, og i norden har vi det med at vælge at holde det i lyse toner.

Prøv at vælge et møbel, f.eks. en lækker sovesofa og chaiselong som træder frem i en helt anden farve, f.eks. gul eller rød. Udskift evt. små pyntegenstande i resten af rummet, som tæpper eller lysestager til en matchende farve. Det skaber virkelig fokus og giver en fed effekt til rummet.

Er det for meget med udskiftning af et møbel kan du opnå samme gode effekt ved at hænge en plakat eller et maleri op i meget klare farver.

Inviter naturen ind

Det kan være at du allerede har en del blomster i din bolig, men har du overvejet at prøve med et træ?

Et træ i din bolig er nemlig også en måde at skabe kontrast og fokus på. Du kan f.eks. vælge et flot citrus-træ, et figentræ eller måske oliven. Der er rigtig mange muligheder, og du skal ikke være bange for at vælge et stort et, for netop at skabe præcis den forandring som din bolig trænger til. 

Klassisk zoneinddeling

Dette tip er næsten en klassiker, men det skal alligevel med da det er en super billig måde at pifte stuen op på, som samtidig virkelig giver en stor effekt.

Zoneinddeling – din stue bliver meget mere hyggelig og samlet at se på hvis man gør områderne mere tydelige ved brug af tæpper. Har du f.eks. både kontor og hyggekrog i din stue, eller måske spiseplads og sofagruppe.

Et legehjørne til børnene, eller noget helt andet, så placer et eller flere gulvtæpper i rummet. Vælg et tæppe der f.eks. er lige så langt som din sofa til at afgrænse siddegruppen.

Læg et matchende tæppe under spisebordet. Det vil skabe en rød tråd i din bolig men samtidig give indtrykket af mere plads.

Lyskilder i stuen

Noget der virkelig kan være med til at skabe hygge i en bolig er lys. Vær ikke bange for at bruge flere forskellige lyskilder, så du både har godt lys når du skal bruge det til f.eks. at arbejde, læse en bog, eller familien skal samles om et brætspil, og hurtigt kan få en hyggelig belysning til en stemningsfuld aften.

Miks derfor gerne loftslamper, standerlamper og bordlamper med stearinlys.

Du kan også få pærer der kan skifte farve, dæmpes, blinke med forskellige effekter osv. hvilket virkelig kan være med til at skabe en særlig stemning i rummet.

Selve lamperne kan også være med til at skabe et udtryk i stuen, så hvis du vil skabe en rød tråd i din indretning kan du f.eks. vælge lampeskærme i en gennemgående farve.