Reklamation: Indhold kan være sponsoreret i denne artikel

Sol og sommer indbyder til udendørs aktiviteter, og haven kan bruges til meget mere end til at dyrke grøntsager. Der er mange spil, der kan spilles udendørs, når vejret tillader det, og sådanne spil kan samle et fødselsdagsselskab eller lignende på tværs af alle aldersgrupper. Spil er noget alle kan deltage i, og derfor er det en super god aktivitet til havefesten.

PhotoPixabay, by markus53Pixabay License  

King size versioner af de kendte spil 

Mange af de gamle og kendte spil, findes i King Size udgaver som er perfekte til at spille udendørs. Gigant Yatsy er et eksempel på et af de spil, der kan spilles i haven. Reglerne er de samme som i almindelig Yatsy, men det spilles med king size terninger af træ eller kunststof, som er lidt uhåndterlige at kaste medTerningspil har eksisteret siden tidernes morgen, og man kan spille mange af de gamle spil med haveterningerne. Når du kaster de store terninger, kan du med rette sige Alea iacta est eller ”Terningen er kastet” som Julius Cæsar sagde, da han krydsede floden Rubicon. Et andet af de gammelkendte spil som findes i stor skala er pindespil, eller Mikado, som det rettelig hedder. De store pinde er lige så svære at flytte rundt med, som de små pinde man spiller med ved spisebordet. Af andre king size spil kan nævnes Klodsmajor og selvfølgelig skak, som kræver en stor spilleplade, eller fliser i det rette mønster. 

Kongespillet – Kongen over alle havespil 

KubbKongespil, Høvdingespil eller Vikingespil – Kært barn har mange navneKongespillet er et af de mest elskede havespil, som udmærker sig ved sine simple og ukomplicerede regler, og derfor kan spilles af alle aldersgrupper. Kongespillet menes at stamme tilbage fra middelalderens Gotland, men der findes ingen konkrete optegnelse over det. Selve spillet består 10 små træklodser (5 til hvert hold) og en større træklods, kaldet kongen samt 6 runde træstave til at kaste med. Banen skal være 5 x 10 meter, og i hvert hjørne bankes en pind i jorden, for at markere banens siderSpillet går ud på at to hold med hver 4 spillere, kæmper mod hinanden om at vælte modstanderens træklodser og til sidst kongen. Der flere afarter af reglerne, og derfor er det vigtigt at ridse spillereglerne op inden man begynder. Der kan spilles på både græs , sand og grus, men gerne lidt væk fra biler, drivhuse og andre ting man kan komme til at ramme med kastepindene. Et Kongespil er billigt, lidt at stille op, og super sjovt at spille. 

PhotoPixabay, by PhilipHutchensPixabay License  

Kroket – En ægte klassiker indenfor havespil 

En anden klassiker indenfor havespil er kroket, som skal spilles på en stor græsplæne. I Danmark er kroket bedst kendt som en selskabsleg, men i lande som England, USA, Australien og New Zealand spilles kroket på konkurrenceplanKroket har endda været på programmet ved sommer OL i år 1900 i Paris, men interessen for spillet var begrænset, og det var kun franskmænd der stillede op i konkurrencen. De korrekte mål til en kroketbane er 20 x 30 meter, men hvis pladsen ikke tillader det, kan man sagtens gå på kompromis med målene. På banen opsættes et antal ”buer” som oftest er ståltråd der bøjes, hvorefter begge ender stikkes i jorden, så den danner en bue. Sædvanligvis spilles der i hold med 2 spilleres på hvert hold. Spillet går ud på at slå en kugle igennem buerne med en kroketkølle. Det hold, der først har passeret alle buer, har vundet. Der er dog en masse regler som benyttes undervejs i spillet. På DGI’s hjemmeside kan du læse meget mere om kroketregler, og du kan finde en masse tips til at dygtiggøre dig i kroketspillets finesser. 

En – to – tre – krone for mig 

Hvis man ikke har adgang til et konge- eller kroketspil, så er mange af de gamle udendørs lege stadig populære blandt ungdommen, selvom de er ved at gå i glemmebogen. Hvis man er i en park, eller i en have med gammel bevoksning og mange gemmesteder, er Kroneskjul en sjov leg. En person udvælges til at være ”Fanger” og tæller til hundrede, mens de øvrige deltagere gemmer sig. Når Fangeren finder en deltager, løber de om kap hen til stedet hvor fangeren talte til hundrede. Hvis Fangeren kommer først, råber han En – to – tre – krone for Peter (eller hvad deltageren nu hedder), og Peter er ude af legen, og skal være Fanger næste gang. Hvis Peter derimod kommer førstskal han ikke være fanger.  

anlægsgartner tilbud