Vi satte os ind i bilen. Fik knappet selerne på vores drenge. Og så var det ellers af sted hjem mod København. Hvilken velsignelse det var at komme af sted – ikke fordi Grangården er et dårligt sted for det er det ikke tværtimod. Men ikke nok med at det var den koldeste og mest blæsende dag i november, så var det nu også begyndt at stå ned i stimer. Vi havde heldigvis nået at få et lille grantræ med.
Grangården ligger oppe ad ved Helsingør og er ifølge dem selv Nordsjælland største fæld-selv grantræsplantagee. Vi bor på Østerbro i København. Deres forretning er ikke særlig målrettet, Gløggen ikke den bedste, det er ikke altid butikken er helt parat til juleracet, juletræerne er hverken de smukkeste eller de billigste, men alligevel kommer vi der år efter år efter år. Hvorfor gør vi det? Stemningen tror jeg er svaret. Og vi er ikke de eneste der valfarter dertil, det er der efterhånden en del, der gør. Hvis du har set afslutningsscenen i Blinkende Lygter, hvor Søren Pilmarks ex-kæreste anmelder restauranten Blinkende Lygter som en hamrende succes på grund af de mennesker, der driver stedet og skaber stemningen omkring det hele. Grangården er en usleben perle i Danmark, og de næste mange år vil vi gang på gang besøge dette lille sted, hvor man kan købe halvpebrede juletræer, som matcher priserne her på Nordre Frihavnsgade.
Her er et par billeder fra Grangården. Desværre fik vi ingen billeder da vi var ude og fodre Lotte og Lucas, deres heste som velvilligt oversavler ens hænder mens man fodrer dem, eller fra deres kæmpe indhegning til en lille kanin, der mange små katte, søde Golden Retreiver eller deres brægende geder.
Brænde opmagasineret i den lille gårdbutik.
Lille opsætning med hyacinter og lidt andre juleblomster og pynt.
Og her er lidt dekorativt gran til julepynten.