Danskere, der køber hus i Spanien, går ofte i gang med haven ud fra danske vaner. Resultatet er forudsigeligt: hortensiaen visner i juni, græsplænen bliver brun, og vandregningen bliver høj. Især tæt på kysten kommer der en faktor til, som mange undervurderer — saltet i luften. Det gælder i særlig grad for boliger i første række til vandet, hvor vinden kommer direkte ind fra havet.
De tre begrænsninger
Tørke. Fra maj til september falder der stort set ingen nedbør. Planter, der kræver jævn fugt, skal vandes dagligt, og det er hverken billigt eller bæredygtigt.
Sol. Middagssolen brænder blade, der er vant til dansk lys. Sydvendte bede skal tilplantes med arter, der har små, grå eller læderagtige blade.
Salt. Nær kysten lægger der sig et lag salt på bladene, som mange planter ikke tåler. Det er den faktor, der oftest overses, og den forklarer, hvorfor en have to kilometer inde i landet kan se helt anderledes ud end en have ved stranden.
Det, der virker
Oliven. Tåler alt: tørke, salt, vind og beskæring. Vokser langsomt og bliver stående i generationer.
Rosmarin, lavendel og timian. Middelhavsurter er bygget til netop disse forhold og klarer sig næsten uden vanding, når de først er etableret.
Bougainvillea. Den lilla klatreplante på hvide mure. Kræver sol og tåler tørke, men ikke frost — hvilket ikke er et problem ved kysten.
Agave og opuntia. Sukkulenter, der klarer både salt og fuld sol og ikke skal vandes.
Citrus. Appelsin og citron trives, men kræver mere vand end resten og bør stå i læ for den værste vind.
Det, man skal lade være med
Græsplæne er den dyreste fejl. En plæne på hundrede kvadratmeter kræver enorme mængder vand hele sommeren, og i flere kommuner er der restriktioner. Grus, fliser og bede med tørketålende planter giver mindre arbejde og ser bedre ud i sammenhængen.
Hortensia, rododendron og de fleste danske stauder er heller ikke værd at forsøge. De vil enten dø eller kræve så meget pleje, at haven bliver et arbejde i stedet for et sted at sidde.
Vanding, når man ikke er der
Er huset et feriehus, skal haven kunne klare sig selv i uger ad gangen. Et dryp-anlæg med timer er standardløsningen og koster ikke meget. Kombineret med bark eller grus som dække på bedene holder jorden på fugten, og planterne klarer sig, selv når ingen er hjemme.
Den bedste middelhavshave er i øvrigt den, der ligner naboernes. Kig på, hvad der står i haverne omkring huset og har gjort det i tyve år. Det er den mest pålidelige planteliste, man kan få.