Efteråret er det rigtige tidspunkt at plante frugt. Jorden er stadig varm, rødderne når at etablere sig, før frosten kommer, og barrodsplanterne — de billigste, du kan købe — sælges kun i det halvår, hvor planterne står uden blade. Denne guide handler om at vælge rigtigt fra starten: hvad der bærer frugt allerede næste sommer, hvad der tager syv år, og hvilke arter der overhovedet passer til den plads, du har.
Vælger: hvilken frugt passer til din have?
Vælg pladsen, lysforholdene og hvor længe du vil vente. Vælgeren foreslår de arter, der passer — og siger til, hvis noget ikke kan lade sig gøre på den plads.
Find frugten til din have
Forslagene er arter, ikke sorter. Sortsvalget afgør smag, høsttid og sygdomsmodstand — det står på hver artsside.
Hvor lang tid går der, før der er frugt?
Det er det spørgsmål, der bør styre rækkefølgen, du planter i.
| Art | Første bær | Fuld høst | Plads |
|---|---|---|---|
| Hindbær (efterårsbærende) | Samme år | 2. år | Række, 40 cm pr. plante |
| Ribs, solbær, stikkelsbær | 2. år | 4. år | 1,5 m i diameter |
| Brombær | 2. år | 3.-4. år | 2-3 m langs espalier |
| Blåbær | 2.-3. år | 5.-6. år | 1-1,5 m |
| Vindrue, kiwibær | 3. år | 5. år | 3-5 m espalier |
| Frugttræ, svag grundstamme | 3.-4. år | 6.-8. år | 2-3 m |
| Frugttræ, kraftig grundstamme | 5.-7. år | 10 år og mere | 5-8 m |
| Valnød, morbær, kvædetræ | 5.-8. år | 10-15 år | 6-20 m |
Den praktiske rækkefølge er derfor at plante træerne først og bærbuskene bagefter — også selv om det føles omvendt. Træerne skal bruge årene; buskene indhenter dem alligevel.
Barrodsplanter — halv pris, men kun om vinteren
Barrodsplanter er planter, der er gravet op af marken uden jord om rødderne og sælges i dvale. De findes kun fra oktober til april, og de koster typisk det halve af en tilsvarende potteplante.
De har tre fordele. Prisen er den åbenlyse. Dernæst rodsystemet: en barrodsplante har et bredt, uforstyrret rodnet, hvor en potteplante ofte har rødder, der har cirklet rundt i potten. Og endelig etableringen — en barrodsplante sat i oktober har hele vinteren til at lave nye rødder, før den skal bruge kræfter på blade.
Til gengæld må de ikke tørre ud. Rødderne tåler ikke at ligge bart i luft og vind. Kommer planten hjem, og du ikke kan plante samme dag, så grav den ned i en midlertidig rende i haven og vand. En barrodsplante, hvis rødder har været tørre en time i blæsevejr, er ofte tabt, uden at man kan se det.
Klip ikke rødderne til. Rådet dukker op, men det er forkert på moderne planteskoleplanter — de er allerede beskåret. Fjern kun det, der er knækket.
Bestøvning — det, folk opdager for sent
Mange frugttræer sætter ikke frugt af sig selv. De skal have pollen fra en anden sort af samme art, som blomstrer på samme tid, og som står inden for et par hundrede meter.
Selvbestøvende — sætter frugt alene: de fleste bærbuske (ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, brombær), samt enkelte frugttræsorter som blommen ‘Victoria’ og ‘Opal’.
Kræver partner — sætter lidt eller ingen frugt alene: næsten alle æbler og pærer, mange blommer og de fleste sødkirsebær.
I praksis er det sjældent et problem i et villakvarter, hvor der står æbletræer i hver anden have. Det er derimod et reelt problem på en åben grund uden naboer i nærheden — og det er der, folk står med et træ, der blomstrer smukt hvert år og aldrig bærer noget.
Løsningen på lidt plads er et flersortstræ, hvor to-tre sorter er podet på samme stamme. Så bestøver træet sig selv, og du får flere høsttidspunkter på samme plads.
Grundstammen bestemmer, hvor stort træet bliver
Et frugttræ består af to planter: en sort podet på en grundstamme. Sorten bestemmer frugten. Grundstammen bestemmer størrelsen, og det er den, der afgør, om træet passer i din have.
| Grundstamme | Til | Højde | Bemærk |
|---|---|---|---|
| M9, M26 | Æble, svag | 2-3 m | Skal opstammes hele livet |
| MM106 | Æble, middel | 3-4,5 m | Det almindelige havetræ |
| Kvæde A og C | Pære, svag-middel | 2,5-4 m | Nogle pæresorter kræver mellempodning |
| Frø eller vildstamme | Alle, kraftig | 6-10 m | Til store haver og gamle sorter |
Svag grundstamme betyder ikke svag plante — den betyder mindre træ, tidligere frugt og lettere høst. Prisen er, at træet skal have en pæl hele livet, fordi rodsystemet er lille, og at det er mere følsomt over for tørke.
De tre principper i beskæring af frugttræer
Beskæring er artsspecifik — hver artsside herunder har sin egen anvisning — men tre ting går igen på alt frugt.
1. Lys ind i midten. Frugt sætter der, hvor der er lys. En tæt krone giver blade udenpå og døde grene indeni. Målet er en åben form, hvor du kan kaste en kasket gennem kronen.
2. Fjern de tre D’er først. Dødt, defekt og dårligt placeret — knækkede grene, grene der krydser og gnider, og grene der vokser ind mod midten. Er du i tvivl om resten, så stop der. Det alene løser det meste.
3. Tidspunktet er artsafhængigt og ikke til forhandling. Æble og pære beskæres i vinterhvile. Blomme, kirsebær og andre stenfrugter må aldrig beskæres om vinteren — de skal beskæres i vækstsæsonen, ellers får de sølvglans eller gummiflåd. Det er den enkeltfejl, der koster flest frugttræer i danske haver.
Frugthavens arter
Hver art har sin egen side med plantning, beskæring, sorter og høsttid.
Bærbuskene — frugt allerede næste år
Ribs er den nemmeste af dem alle og bærer på det gamle ved. Solbær ligner ribs, men bærer på nye skud og beskæres derfor stik modsat. Stikkelsbær er den, meldug rammer — og beskæringen er svaret. Blåbær kræver sur jord og er derfor bedst i krukke.
De klatrende
Brombær og hindbær bærer begge på andenårs skud og skal bindes op. Vindruer modner udmærket i Danmark med den rigtige sort, og kiwibær er den lille, hårdføre slægtning til supermarkedskiwien.
Frugttræerne
Pæretræet kræver, at frugten plukkes før den er moden. Blommetræet må ikke beskæres om vinteren. Æbletræet og kirsebærtræet har vi egne, dybe beskæringsguider til.
De oversete
Kvæde dækker over to helt forskellige planter. Morbær kan lade sig gøre her, hvis arten er den rigtige. Mispel er navnet på tre forskellige planter. Og valnøddetræet er smukt, men større end de fleste regner med.
Placering og jord
Sol er det vigtigste. Frugtens sukkerindhold følger sollyset. Seks timer er målet; under tre timer er der reelt kun ribs og brombær tilbage.
Læ betyder mere end folk tror. Blomsterne bestøves af insekter, og insekter flyver ikke i blæst. Et frugttræ i læ sætter mærkbart mere frugt end det samme træ på en vindudsat plads — og læ beskytter samtidig blomsterne mod at blive revet af i april.
Undgå lavninger. Kold luft samler sig i det laveste punkt i haven, og forårsnattefrost dér ødelægger blomsterne det år. Et par meter højere oppe kan gøre hele forskellen.
Jorden skal drænes. Frugt vil ikke stå med våde fødder om vinteren. Er jorden tung ler, så plant lidt højt — sæt planten så rodhalsen sidder et par centimeter over det omgivende niveau, og fyld op omkring.
Blåbær er undtagelsen fra alt. De skal have sur jord med pH under 5, hvilket næsten ingen dansk havejord har. Derfor krukke med rhododendronjord, eller et helt udskiftet bed.
Ofte stillede spørgsmål om frugthaven
Hvornår plantes frugttræer og bærbuske?
Oktober til november er bedst. Jorden er stadig varm, så rødderne når at etablere sig før frosten, og planten står klar til at gå i gang, så snart foråret kommer. Barrodsplanter kan kun købes i det halvår, hvor planterne er uden blade — oktober til april. Potteplanter kan plantes hele året, men kræver vanding hele den første sæson, hvis de sættes forår eller sommer.
Hvor lang tid går der, før der kommer frugt?
Efterårsbærende hindbær kan give bær samme år. Ribs, solbær og stikkelsbær giver en lille høst det andet år og fuld høst efter cirka fire. Frugttræer på svag grundstamme bærer efter tre-fire år, på kraftig grundstamme efter fem-syv. Valnød, morbær og kvædetræ tager fem-otte år.
Hvad er barrodsplanter?
Planter gravet op af marken uden jord om rødderne og solgt i dvale, oktober til april. De koster typisk det halve af en tilsvarende potteplante og har et bedre rodsystem. Til gengæld må rødderne aldrig tørre ud — kan du ikke plante samme dag, så grav planten midlertidigt ned og vand.
Skal jeg have to træer for at få frugt?
Ofte ja. De fleste æbler og pærer og mange blommer og sødkirsebær kræver pollen fra en anden sort af samme art, som blomstrer samtidig. I et villakvarter klarer naboernes træer det som regel. Står du frit uden naboer i nærheden, skal du plante to sorter — eller vælge et flersortstræ, hvor flere sorter er podet på samme stamme.
Hvad betyder grundstammen?
Et frugttræ er en sort podet på en grundstamme. Sorten bestemmer frugten, grundstammen bestemmer størrelsen. Svage grundstammer som M9 og M26 giver træer på 2-3 meter, der bærer tidligt, men skal have pæl hele livet. Kraftige grundstammer giver træer på 6-10 meter, der tager år om at komme i gang.
Kan man dyrke frugt i krukke?
Ja — blåbær er endda bedst i krukke, fordi de kræver sur jord. Stikkelsbær på stamme, kiwibær og søjleformede æble- og pæresorter fungerer også. Regn med mindst 40-50 liter jord pr. plante, vanding hver eller hver anden dag om sommeren, og gødning hvert forår, da næringen vaskes ud.
Hvor meget sol kræver frugt?
Seks timer eller mere er målet, fordi sukkerindholdet — altså smagen — følger sollyset. Ribs, solbær, stikkelsbær og brombær bærer stadig fornuftigt ved tre-fire timer. Blåbær, vindruer, morbær og de fleste frugttræer gør ikke.
Hvorfor blomstrer mit frugttræ uden at bære?
De tre almindeligste årsager er manglende bestøver af en anden sort, nattefrost der har ødelagt blomsterne, eller for lidt insektaktivitet på grund af blæst eller koldt vejr i blomstringen. På blommer og kirsebær kan også forkert beskæringstidspunkt være årsagen — de må ikke beskæres om vinteren.
Videre herfra
Frugthaven hænger sammen med resten af haven. Køkkenhaven har såkalenderen for grøntsagerne, og plantekasser og højbede har en jordberegner, hvis frugten skal stå hævet. Haven i oktober og november gennemgår plantesæsonen måned for måned.
Skal frugten beskyttes mod fugle og skadedyr, ligger vores gennemgang under havens dyr. Og resten af plantebiblioteket finder du under haveplanter.