Pærer er den frugt, folk oftest plukker for sent. En pære, der er blevet blød på træet, er allerede melet og brun indeni — den skal plukkes mens den stadig er hård og modne færdig indendørs. Det er den ene ting, der skiller en god pærehøst fra en skuffende. Denne guide tager desuden pæregitterrust, som næsten alle danske pæretræer får, og bestøvningen, som afgør om træet overhovedet bærer.
Bestøvning — pæretræets vigtigste forudsætning
Stort set alle pæresorter er selvsterile: de sætter ingen eller meget lidt frugt uden pollen fra en anden pæresort, som blomstrer på samme tid.
I et villakvarter er det sjældent et problem — der står som regel pæretræer i rimelig nærhed. På en åben grund eller i et nyt kvarter er det derimod hovedårsagen til et træ, der blomstrer smukt hvert år og aldrig bærer.
Sorterne skal blomstre samtidig. ‘Conference’ og ‘Clapps Favorite’ overlapper godt; ‘Williams’ passer sammen med begge. Undgå at kombinere en meget tidlig med en meget sen sort.
På lidt plads er et flersortstræ løsningen: to-tre sorter podet på samme stamme, som bestøver hinanden. Du får både frugt og flere høsttidspunkter på ét træ.
‘Conference’ er delvist selvfertil og kan sætte frugt alene — men frugterne bliver ofte små og kerneløse. Med en partner bliver de fulde og formfuldendte.
Grundstammen — og en fælde ved kvæde
Pæretræer podes normalt på kvædegrundstamme (Kvæde A eller Kvæde C). Det holder træet nede på 2,5-4 meter og får det til at bære efter tre-fire år frem for seks-syv.
Men nogle pæresorter er uforenelige med kvæde — blandt andre ‘Williams’. De sælges derfor med en mellempodning: et kort stykke af en forenelig sort mellem grundstamme og sort. Det er intet problem for dig som køber; det er blot forklaringen på, hvorfor der kan være to podesteder på stammen.
Pærer på frøgrundstamme bliver 6-10 meter og tager mange år om at komme i gang. De er til store haver og til den, der planter for næste generation.
Sorterne
| Sort | Plukketid | Kendetegn |
|---|---|---|
| Clapps Favorite | Midt i august | Tidlig sommerpære, saftig og sød. Holder kun få dage — spises hurtigt |
| Williams | Sidst i august | Den klassiske aromatiske pære. Kræver ofte mellempodning på kvæde |
| Conference | September | Den mest dyrkede. Aflang, pålidelig, delvist selvfertil, holder længe |
| Bonne Louise | September | Meget saftig og finkornet. En af de bedste spisepærer |
| Aleksander Lucas | September-oktober | Stor, sen pære med god holdbarhed |
| Nashi / asiatisk pære | September | Rund, sprød og æbleagtig. Spises fast, ikke eftermodnet |
Nashi-pærer er en anden frugt end europæiske pærer: de er runde, sprøde og saftige som et æble, og de skal ikke eftermodnes. De plukkes modne og spises faste.
Køb pæretræer
Pære ‘Conference’Den mest dyrkede sort. Pålidelig, delvist selvfertil og holder længe efter høst.
Pære ‘Williams’Den klassiske aromatiske pære. God bestøvningspartner til ‘Conference’.
Pære ‘Clapps Favorite’Tidlig sommerpære, saftig og sød. Plukkes allerede midt i august.
Priser aflæst hos forhandleren i juli 2026. To sorter, der blomstrer samtidig, er den sikreste vej til frugt — ‘Conference’ og ‘Williams’ passer godt sammen.
Plantning
Tidspunkt: oktober-november. Barrodstræer hele vinteren i frostfri jord.
Placering: fuld sol og læ. Pærer blomstrer tidligere end æbler og er derfor mere udsatte for forårsfrost — undgå lavninger, hvor kold luft samler sig.
Plantehul: dobbelt så bredt som rodklumpen, men ikke dybere. Podestedet — den tydelige knæk på stammen — skal sidde mindst 10 centimeter over jorden. Dækkes det af jord, slår sorten selv rod, og grundstammens dværgende effekt forsvinder.
Pæl er obligatorisk på kvædegrundstamme. Sæt den i hullet, før træet placeres, så du ikke skader rødderne. Bind med et blødt bånd i ottetal.
Hold en græsfri cirkel på 60-80 centimeter omkring stammen de første år. Græs konkurrerer kraftigt om vand, og trimmerskader på barken er en almindelig dræber af unge frugttræer.
Beskæring
Tidspunkt: vinterhvile, november til marts. Pærer er kernefrugt ligesom æbler og må gerne beskæres om vinteren — modsat blommer og kirsebær.
Pærer bærer på kortskud, som sidder på grene, der er flere år gamle, og som kan blive ved i mange år. Derfor beskæres let: fjerner du de gamle grene, fjerner du frugtanlægget.
Sådan: fjern dødt, krydsende og indadvoksende grene. Fjern vandskud — de lodrette, kraftige skud, der skyder op fra grenoversiden — helt ved basis. Hold en åben krone med lys ind i midten.
Pærer vokser mere opret end æbler og har en tendens til at blive høje og smalle. Vil du holde højden nede, så skær tilbage til en udadgående gren frem for at toppe træet.
Espalier fungerer fremragende på pærer, netop fordi de bærer på langlivede kortskud. Op ad en sydvendt mur giver espalieret både varme og en meget pladsbesparende form.
Høst — den vigtigste pointe på siden
Europæiske pærer må ikke modne på træet. Gør de det, modner de indefra og ud, og frugtkødet omkring kernehuset bliver brunt og melet, længe før pæren føles blød udenpå.
Prøven: løft pæren vandret op. Slipper stilken af sig selv, er den klar til at plukke. Skal du trække eller vride, er den ikke.
Modningen sker indendørs. Ved stuetemperatur tager det typisk tre-syv dage. Pæren er klar, når den giver efter for et let tryk ved halsen, lige under stilken — ikke på siden. Trykker du på siden, mærker du først, når den er overmoden.
Vil du udskyde modningen, så læg pærerne koldt, gerne 0-4 grader. Sene sorter som ‘Conference’ og ‘Aleksander Lucas’ kan holde måneder på den måde, og du kan tage nogle stykker ind ad gangen.
Nashi er undtagelsen — de plukkes fuldmodne og spises faste.
Pæregitterrust
Orange-gule pletter på oversiden af bladene fra juni, og med tiden brune, vortede udvækster på undersiden. Det er pæregitterrust, og den er blevet meget udbredt i Danmark de seneste årtier.
Svampen kræver to værter: den overvintrer i enebær — især de dyrkede havesorter — og springer om foråret over på pæretræer. Uden enebær i nabolaget, ingen gitterrust.
Det er derfor svært at gøre noget ved. Enebærret står som regel i naboens have, og du kan ikke sprøjte dig ud af det i en privat have.
Den gode nyhed: gitterrust ser dramatisk ud, men skader sjældent træet alvorligt. Frugterne påvirkes normalt ikke, og træet overlever fint. Ved kraftige, gentagne angreb svækkes væksten, men det er langtfra det almindelige.
Hvad du kan gøre: ryd nedfaldne blade op, hold træet i god vækst, og undgå selv at plante enebær. Skal du plante en ny nåleplante tæt på pæretræet, så vælg noget andet end Juniperus.
Andre problemer
Pærebladgalmyg får bladranden til at rulle sig tæt sammen om larverne. Pluk de sammenrullede blade af og fjern dem — det er den mest effektive metode i en havestørrelse.
Skurv giver sorte, sprukne pletter på frugten. Samme forebyggelse som på æbler: åben krone, god luftcirkulation, og ryd nedfaldne blade op om efteråret.
Ingen frugt trods blomstring er næsten altid bestøvning eller frost. Pærer blomstrer tidligt, og en enkelt nat med frost i blomstringen koster hele årets høst.
Ofte stillede spørgsmål om pæretræer
Hvornår plukkes pærer?
Mens de stadig er hårde — typisk august til september afhængigt af sort. Løft pæren vandret op; slipper stilken af sig selv, er den klar. Europæiske pærer må ikke modne på træet, for så bliver frugtkødet omkring kernehuset brunt og melet, længe før pæren føles blød udenpå.
Hvordan modner jeg pærer?
Ved stuetemperatur indendørs, typisk tre-syv dage. Pæren er klar, når den giver efter for et let tryk ved halsen lige under stilken — ikke på siden. Vil du udskyde modningen, kan sene sorter som ‘Conference’ ligge koldt ved 0-4 grader i måneder.
Skal jeg have to pæretræer?
Ja, som hovedregel. Stort set alle pæresorter er selvsterile og kræver pollen fra en anden sort, der blomstrer samtidig. ‘Conference’ er delvist selvfertil, men frugterne bliver små og kerneløse alene. På lidt plads er et flersortstræ løsningen.
Hvad er de orange pletter på mine pæreblade?
Pæregitterrust. Svampen overvintrer i enebær og springer om foråret over på pæretræer — uden enebær i nabolaget kommer den ikke. Den ser dramatisk ud, men skader sjældent træet alvorligt, og frugterne påvirkes normalt ikke. Ryd nedfaldne blade op, og undgå selv at plante enebær.
Hvornår beskæres pæretræer?
I vinterhvile, november til marts. Pærer er kernefrugt ligesom æbler og tåler vinterbeskæring — modsat blommer og kirsebær. Beskær let: pærer bærer på langlivede kortskud på ældre grene, så hård beskæring fjerner frugtanlægget.
Hvad betyder kvædegrundstamme?
Pæretræer podes normalt på Kvæde A eller Kvæde C, hvilket holder træet på 2,5-4 meter og får det til at bære efter tre-fire år. Nogle sorter, blandt andre ‘Williams’, er uforenelige med kvæde og sælges med en mellempodning — derfor kan der være to podesteder på stammen.
Hvor højt skal podestedet sidde?
Mindst 10 cm over jorden. Dækkes det af jord, slår sorten selv rod, og grundstammens dværgende effekt forsvinder — så får du et træ på seks-ti meter i stedet for tre.
Er nashi-pærer det samme?
Nej. Nashi eller asiatisk pære er rund, sprød og saftig som et æble, og den skal ikke eftermodnes — den plukkes fuldmoden og spises fast. Dyrkningen er ellers den samme som for europæiske pærer.
Videre herfra
Kvæde er den grundstamme, pærer podes på — og en frugt i sig selv. Beskæring af æbletræer gennemgår kernefrugt-beskæringen i dybden og gælder i store træk også for pærer.
Frugthaven har vælgeren til, hvad der ellers passer til din have.