Læser du dette, er du sikkert allerede opmærksom på, hvor tilfredsstillende det kan være at holde en flot og frodig have. Men ved du også, hvorfor mange af os elsker at holde have? Og har du nogensinde tænkt over, at din have faktisk sender et signal til omverdenen om, hvem du er?
Hvorfor holde have?
Der findes mange former for afslapning. Nogle mennesker slapper af, når de går en lang tur. For andre findes der ikke noget mere beroligende end at lytte til musik eller læse en roman. Og så er der alle os, der har opdaget, at havearbejde kan have en næsten terapeutisk effekt. Der sker noget særligt, når du har hænderne i mulden. Dertil smager kun få ting ligeså godt som grøntsager og frugter, som du selv har plantet, passet og plukket. Og hvis du er flittig i din havefærden, kan du tilmed skabe et grønt område, som både er smukt og vedligeholdt.
Dét signalerer din have
Din have signalerer en masse ting til din omverden. Hvis græsset er tørt og ukæmmet, og bedene er fyldt med ukrudt, er der god sandsynlighed for, at din grund vil fremstå en smule faldefærdig. Det samme gør sig gældende, hvis husets facade for eksempel er falmet. Du bestemmer naturligvis selv over dit hjems fremtoning. Men hvis du går med forhåbninger om at sælge huset i nærmeste fremtid, kan du med fordel sørge for, at din have virker indbydende. Haven er ofte det første, vi lægger mærke til, når vi passerer et hvilket som helst hus eller hjem.
Hvis du skal fremvise din bolig
Hvis du snart skal fremvise din bolig, er der en del ting, du skal huske at få styr på, før du åbner dørene for potentielle købere. Se mere i guiden her og få nogle råd til processen. Af siden fremgår det, at du blandt andet bør slå græsset, klippe hækken, rydde ukrudt og fjerne nedfaldne blade og grene. Gør du dét, giver du boligkøberen et indtryk af, at haven ikke er uoverskuelig at holde. God have – god boligstil.