Løvefod er den plante, der har dugdråber på bladene, længe efter at alt andet i haven er tørt. Bladene er dækket af fine hår, som holder vandet i perfekte, sølvblanke kugler i stedet for at lade det løbe af. Det alene har solgt planten i generationer. Resten af historien — at den er nem, dækker jorden, klarer skygge og sår sig selv overalt — kommer man først til bagefter.
Nedklipningen i juli — den eneste pasning
Løvefod blomstrer i juni-juli med skyer af små, gulgrønne blomster. De er smukke i cirka en måned. Derefter bliver de brune og grimme, og bladene begynder samtidig at se trætte og pletsyge ud.
Klip hele planten ned til 5 cm over jorden. Ikke bare blomsterne — det hele, blade og alt.
Vand bagefter. Det er det, der afgør, hvor hurtigt den kommer igen.
Inden for to-tre uger står planten med en helt frisk, tæt bladtue i klar grøn farve, og den holder til frosten.
Det stopper også selvsåningen, hvis du gør det, inden frøene modner. Løvefod sår sig ekstremt villigt — i grus, i fuger, i bunden af hækken, i naboens bed. For nogle er det gratis planter; for andre er det en langvarig lugeopgave.
Hvor den hører hjemme
Løvefod er en af de få stauder, der reelt løser et designproblem frem for bare at fylde.
Langs kanten af et bed mod en flisegang eller en græsplæne. Bladene hælder blødt ud over kanten og skjuler den skarpe overgang.
Som bunddække under roser og buske, hvor den dækker de bare stammer forneden og holder ukrudtet nede.
I halvskygge under træer, hvor den klarer sig markant bedre end de fleste.
Mellem trædesten, hvor den må brede sig ud over kanterne.
Som bindeled: den gulgrønne farve går sammen med stort set alt og bruges ofte til at samle et bed, hvor farverne ellers slås indbyrdes.
Til buketter: løvefodens blomsterskyer er noget af det bedste fyld i en havebuket og holder længe i vand.
Arterne
Lodden løvefod (Alchemilla mollis) er standarden: 40-50 cm bred og 30-40 cm høj, store rundtakkede blade og rigelige blomsterskyer. Det er den, der sår sig mest.
Alchemilla erythropoda er den lille udgave, 15-20 cm, med finere blade og rødlige stængler. Til stenbed, krukker og steder, hvor mollis ville tage over.
Bjerg-løvefod (Alchemilla alpina) er lav og har blade med en sølvhvid kant af hår på undersiden. Kræver bedre dræn end de andre og hører hjemme i stenbed.
Sølvløvefod (Alchemilla epipsila) ligner en finere, mindre mollis med lysere blade — et godt kompromis, hvis du vil have udtrykket uden fylden.
Plantning og jord
Lys: alt fra fuld sol til ret dyb skygge. I fuld sol og tør jord bliver bladranden brun i august; i halvskygge holder den sig pænest.
Jord: næsten alt. Gerne muldrig og jævnt fugtig, men den klarer også tungere lerjord, hvilket er sjældent blandt bunddækkeplanter.
Afstand: 40 cm for mollis, 25 cm for de små arter. Tre planter pr. kvadratmeter dækker fladen på to sæsoner.
Plantetid: forår eller efterår; potteplanter hele sæsonen.
Gødning: unødvendig. Lidt kompost om foråret er mere end nok.
Deling om foråret hvert fjerde-femte år, hvis tuen bliver for stor. Det er også den nemmeste måde at få flere planter uden at have med frøplanterne at gøre.
Sygdomme og skadedyr: stort set ingen. Snegle går uden om den, og det er en reel grund til at bruge den frem for hosta i et fugtigt bed.
Køb løvefod
Lodden Løvefod (Alchemilla mollis)Standarden med de store rundtakkede blade og de gulgrønne blomsterskyer. Til bedkant, bunddække og buketter.
Løvefod (Alchemilla erythropoda)Den lille udgave på 15-20 cm med finere blade og rødlige stængler. Til stenbed og krukker, hvor den store ville tage over.
Bjerg-Løvefod (Alchemilla alpina)Lav art med sølvhvid hårkant på bladenes underside. Kræver bedre dræn end de andre og hører hjemme i stenbed.
Priser aflæst hos forhandleren i august 2026. Skal du dække en flade, så køb tre mollis pr. kvadratmeter — de lukker fladen på to sæsoner og er alligevel den billigste af arterne.
Ofte stillede spørgsmål om løvefod
Hvornår klipper man løvefod ned?
I juli, når blomsterne bliver brune. Klip hele planten ned til 5 cm — ikke bare blomsterne — og vand bagefter. Inden for to-tre uger står den med en helt frisk bladtue, der holder til frosten.
Hvorfor har løvefod dugdråber på bladene?
Bladene er dækket af fine hår, som gør overfladen vandafvisende, så vandet samler sig i kugler i stedet for at løbe af. Dråberne kommer både fra dug og fra planten selv, som presser vand ud gennem bladranden om natten.
Sår løvefod sig selv?
Ja, meget villigt — i grus, i fuger, i bunden af hækken. Vil du undgå det, så klip planten ned i juli, før frøene modner. Vil du have gratis planter, så lad den stå og flyt frøplanterne, mens de er små.
Kan løvefod stå i skygge?
Ja, den klarer alt fra fuld sol til ret dyb skygge, og den ser faktisk pænest ud i halvskygge. I fuld sol og tør jord bliver bladranden brun i august.
Er løvefod god som bunddække?
Ja, en af de bedste. Den dækker jorden tæt, holder ukrudtet nede, tåler skygge, ædes ikke af snegle og klarer også tungere lerjord — hvilket er sjældent blandt bunddækkeplanter.
Hvor mange løvefod skal der til per kvadratmeter?
Tre planter af Alchemilla mollis pr. kvadratmeter lukker fladen i løbet af to sæsoner. Vil du have det tæt hurtigere, kan du sætte fire.
Bliver løvefod ædt af snegle?
Stort set ikke. Det er en reel grund til at bruge den frem for hosta i et fugtigt bed, hvor sneglene ellers hærger.
Kan løvefod bruges i buketter?
Ja, blomsterskyerne er noget af det bedste fyld i en havebuket og holder længe i vand. Skær dem, mens de er friskt gulgrønne, ikke når de er begyndt at brune.
Videre herfra
Storkenæb er det andet store bunddække og skal klippes ned på nøjagtig samme måde midt på sommeren. Bregner giver strukturen i den mørkeste ende. Stauder har oversigten over resten.