Margeritten er den hvide blomst, alle kan tegne: gule midte, hvide kronblade, grøn stængel. Den er en af de nemmeste stauder overhovedet — og en af dem, folk oftest mister, fordi ingen har fortalt dem, at den skal deles. En margerit, der ikke er delt i fem år, er en ring af blomster om et hul.
Deling — grunden til at den holder
Margeritten vokser udad fra midten. De ydre skud er unge og blomstrer godt; midten bliver gammel, træet og blomsterløs. Efter tre-fire år står planten som en ring med et tomt hul i centrum, og efter fem-seks år er den ofte gået helt ud.
Løsningen er deling, og den er enkel:
Hvornår: forår, når de nye skud er 5-10 cm — det er bedst. Efterår lige efter blomstring virker også, men foråret giver planten en hel sæson til at etablere sig.
Sådan: stik spaden ned hele vejen rundt, løft hele tuen op, og del den i stykker på størrelse med en knytnæve. Hvert stykke skal have både rødder og et par friske skud.
Kassér midten. Det træede, blomsterløse centrum skal ikke plantes igen — det er den del, der er ved at dø.
Plant delene om i frisk jord med lidt kompost, gerne et andet sted i bedet, og vand godt de første uger.
Rytmen: hvert andet til tredje år. Sæt det i havekalenderen sammen med de andre forårsdelinger — det er ti minutters arbejde pr. plante og forskellen på en margerit, der lever, og en der forsvinder.
Sorterne — og hvilke der lægger sig ned
Havemargeritten hedder botanisk Leucanthemum ×superbum og sælges i Danmark oftest som kæmpemarguerit. Den er en staude og noget helt andet end den marguerit i potte, man køber om foråret til altankassen — den er en Argyranthemum fra Kanarieøerne, som ikke overvintrer ude.
‘Alaska’ er den klassiske: enkle blomster, 70-90 cm, meget robust. Den bliver høj nok til at lægge sig efter regn, hvis den står i fed jord eller halvskygge — i mager jord og fuld sol står den fint selv.
‘Sølvprinsessen’ er lav, 40-50 cm, og den bedste sort, hvis du ikke vil have opbinding. Til bedets forkant og til krukker.
‘Madonna’ har halvfyldte blomster med en tættere krans af kronblade og bliver omkring 60-70 cm.
‘Banana Cream’ åbner citrongul og lysner til flødehvid, så planten står med to farver på én gang. 40-50 cm.
‘Victorian Secret’ og andre frynsede sorter har smalle, trådagtige kronblade — dekorative, men de er tydeligt mindre robuste end ‘Alaska’ og bør have den varmeste, tørreste plads.
Vildformen, den almindelige hvide okseøje (Leucanthemum vulgare), er den, der står i vejkanten. Den er lavere og finere, sår sig selv, og hører hjemme i blomstereng frem for i bedet.
Placering, jord og opbinding
Lys: fuld sol. I halvskygge bliver stænglerne lange og bløde, og planten lægger sig ved første regnvejr.
Jord: veldrænet, gerne næringsrig, men absolut ikke våd om vinteren. Vinterfugt slår flere margeritter ihjel end frost gør.
Afstand: 40-50 cm for de høje, 30 cm for de lave.
Opbinding: nødvendig for ‘Alaska’ og andre over 70 cm, især i fed jord. Sæt støtten op i maj, mens planten er lav — et grid eller en staudering, som planten vokser op igennem, er langt pænere end snor bundet om en væltet plante i juli.
Gødning: lidt kompost om foråret. Meget kvælstof giver høje, slappe stængler og færre blomster.
Beskæring og anden blomstring
Løbende: pluk de afblomstrede blomster af hen over sommeren. Det holder planten i gang og udskyder frøsætningen.
Efter hovedblomstringen i juli: klip hele planten ned til omkring en tredjedel. Vand og giv lidt kompost. De fleste sorter sætter en ny, mindre omgang blomster i slutningen af august eller september.
Efterår: lad gerne stænglerne stå — de giver struktur i vinterbedet og lidt vinterdække over roden. Klip ned i marts, før de nye skud kommer.
Bladpletter er almindelige i en våd sensommer. De er kosmetiske; fjern de værste blade, og undgå at vande hen over planten.
Køb margeritter
Kæmpemarguerit ‘Alaska’Klassikeren med enkle hvide blomster, 70-90 cm. Den mest robuste af dem alle — regn med opbinding i fed jord.
Kæmpemarguerit ‘Sølvprinsessen’Lav sort på 40-50 cm, der står selv uden støtte. Det oplagte valg til bedets forkant og til krukker.
Kæmpemarguerit ‘Madonna’Halvfyldte blomster med en tættere krans af kronblade, 60-70 cm. Fyldigere udtryk end ‘Alaska’ uden at blive lige så høj.
Priser aflæst hos forhandleren i august 2026. Køb kun én plante af den sort, du vil have flest af — efter to år kan du dele den i fire og fylde hele bedet uden at købe mere.
Ofte stillede spørgsmål om margeritter
Hvorfor er min margerit tom i midten?
Fordi den ikke er delt. Planten vokser udad fra centrum; de ydre skud er unge og blomstrende, mens midten bliver træet og gammel. Efter tre-fire år står den som en ring om et hul. Del den hvert andet til tredje år og kassér den træede midte.
Hvornår deler man margeritter?
Om foråret, når de nye skud er 5-10 cm — det er bedst, fordi planten så har hele sæsonen til at etablere sig. Efterår lige efter blomstring virker også. Stik spaden hele vejen rundt, løft tuen op, og del den i stykker på størrelse med en knytnæve, hver med rødder og friske skud.
Hvorfor lægger min margerit sig ned?
Tre årsager, ofte samtidig: for lidt sol, for meget kvælstof og ingen støtte. Høje sorter som ‘Alaska’ skal have fuld sol, mager til almindelig jord og en støttering sat op i maj, mens planten er lav. Vil du helt undgå det, så vælg en lav sort som ‘Sølvprinsessen’.
Er margerit og marguerit det samme?
I daglig tale ja, men i haven er der to helt forskellige planter. Staudemargeritten (Leucanthemum) overvintrer i bedet år efter år. Den marguerit i potte, man køber om foråret, er en Argyranthemum fra Kanarieøerne — en etårig i dansk klima, som ikke klarer vinteren ude.
Kan man få margeritter til at blomstre to gange?
Ja. Klip hele planten ned til omkring en tredjedel efter hovedblomstringen i juli, vand og giv lidt kompost. De fleste sorter sætter en mindre omgang blomster igen i slutningen af august eller september.
Hvor længe lever en margerit?
Ubegrænset, hvis den deles. Uden deling går den typisk ud efter fem-seks år. Delingen er ikke vedligehold i traditionel forstand — det er den måde, planten fornyer sig på.
Hvad slår margeritter ihjel om vinteren?
Vinterfugt oftere end frost. Planten er fuldt hårdfør, men rådner, hvis jorden står vandmættet i månedsvis. Er dit bed tungt, så plant i en let hævet flade eller bland grus i plantehullet.
Skal margeritter klippes ned om efteråret?
Ikke nødvendigvis. Stænglerne giver struktur i vinterbedet og lidt dække over roden. Klip ned i marts, før de nye skud kommer frem. Vil du have ryddeligt, kan du sagtens klippe om efteråret uden at skade planten.
Videre herfra
Solhat blomstrer i samme periode og har samme krav til sol og dræn, og staudesalvie giver den blå kontrast under de hvide. Stauder har oversigten over resten.