Oliventræ

Et oliventræ på terrassen giver sydlandsk stemning på en måde, få andre planter kan. Men det er også en af de planter, der oftest dør i danske haver — og næsten aldrig af den grund, folk tror. Det er ikke frosten om vinteren, der tager livet af oliventræer i Danmark. Det er den varme stue, de bliver båret ind i for at undgå frosten.

Hvor hårdført er et oliventræ egentlig?

Et veletableret oliventræ tåler kortvarig frost ned omkring −5 til −10 grader i sit hjemland. Det tal får mange til at tro, at det kan stå ude i Danmark, og i en mild vinter i en beskyttet kystnær have kan det også lykkes.

Problemet er, at dansk vinter ikke bare er kold — den er kold og våd på samme tid, i månedsvis. Oliventræets rødder er tilpasset tørre, stenede skråninger, og de rådner i vandmættet, kold jord længe før frosten i sig selv bliver et problem. Dertil kommer, at en krukke fryser igennem fra alle sider, mens jorden i Middelhavsområdet holder rødderne frostfrie.

Den realistiske konklusion: dyrk oliventræet i krukke, og overvintr det frostfrit. Vil du forsøge dig med et træ på friland, skal det være i den mildeste del af landet, i fuld sol, i skarpt drænet jord op ad en sydvendt mur — og du skal betragte det som et eksperiment.

Overvintringen — dét der slår flest træer ihjel

Her er kernen i hele guiden. Et oliventræ er stedsegrønt, men det har brug for en vinterhvile ved lave temperaturer. Bæres det ind i en opvarmet stue ved 20 grader, sker der tre ting: det får aldrig sin hvileperiode, det står i alt for lidt lys i forhold til varmen, og luften er alt for tør. Resultatet er lange, blege skud, massivt bladtab og som regel skjoldlus eller spindemider oveni.

Det skal stå køligt og lyst ved 2–10 grader. Brugbare steder:

• Uopvarmet, men frostfrit udhus eller garage med vindue
• Kold entré, trappeopgang eller uopvarmet soveværelse med godt lys
• Uopvarmet drivhus eller orangeri med frostvagt
• Kold kælder kun hvis der er et vindue — helt mørk overvintring virker ikke for et stedsegrønt træ

I den periode skal det vandes meget lidt — måske en gang om måneden, lige nok til at jorden ikke tørrer helt ud. Og det skal ikke gødes overhovedet.

Ud og ind — timingen

Ind: når nattetemperaturen nærmer sig frysepunktet, typisk i slutningen af oktober eller begyndelsen af november. Der er ingen grund til at tage det ind tidligere — køligt efterårsvejr er godt for træet og forbereder det på hvilen.

Ud: i april–maj, når frostrisikoen er ovre. Og her er det vigtigt at hærde af: et træ, der har stået i et halvmørkt rum hele vinteren, får solskoldning, hvis det stilles direkte i fuld sol. Sæt det i skygge et par uger og flyt det gradvist ud i solen.

Vanding — den anden store fejlkilde

Oliventræet er en af de planter, folk vander ihjel. Det er tilpasset lange, tørre somre, og rødderne kræver ilt. Står jorden konstant fugtig, rådner rodsystemet, og bladene bliver først matte, så gule, og falder af — et forløb, der let forveksles med tørke, hvorefter ejeren vander endnu mere.

Reglen er: vand grundigt, og lad derefter de øverste centimeter tørre helt, før du vander igen. Stik fingeren i jorden. Om sommeren i fuld sol kan det betyde vanding et par gange om ugen; om vinteren i køligt rum en gang om måneden.

Sørg for, at krukken har et ordentligt afløbshul, og lad den aldrig stå i en underskål med vand. Brug en mager, veldrænet jord — almindelig plantejord blandet med en tredjedel grus, perlite eller groft sand.

Gødning og omplantning

Giv en let gødning hver anden til tredje uge i vækstsæsonen fra april til august — gerne en gødning til middelhavsplanter eller citrus. Stop helt fra september, så skuddene når at hærde af inden vinteren.

Plant om hvert andet til tredje år, om foråret. Gå kun ét krukkestørrelse op ad gangen: et lille træ i en meget stor krukke betyder en stor mængde jord, som forbliver våd — og dermed netop det rodmiljø, der slår træet ihjel.

Beskæring

Oliven tåler beskæring godt og skyder villigt igen. Beskær om foråret, når træet er kommet ud, og sigt efter en åben, skålformet krone, hvor lys og luft kan komme ind i midten. Fjern skud, der vokser indad, samt vandskud fra stammen.

Skal træet holdes i en bestemt størrelse, kan det klippes ret hårdt tilbage — oliven er en af de få krukkeplanter, der tåler det. Vær opmærksom på, at frugt sættes på sidste års skud, så en meget hård klipning fjerner en eventuel høst.

Hvilket træ skal du købe?

Oliventræer sælges i vidt forskellige former, og prisen følger alderen på stammen frem for højden:

Uanset prisklassen er der to ting at tjekke i butikken. Bladene skal være fast siddende og gråligt grønne — matte, gullige eller løst siddende blade er tegn på, at træet allerede har stået forkert. Og jorden skal være veldrænet: er potten fyldt med tung, gennemvåd jord, har rødderne sandsynligvis allerede taget skade.

Kig også efter skjoldlus på bladenes underside og i bladhjørnerne — små brune, skjoldformede prikker, der sidder fast. De følger ofte med importerede træer og er nemmest at behandle, før træet kommer hjem til resten af dine planter.

Skadedyr på oliventræ

Oliven i Danmark har praktisk talt kun to problemer, og de opstår begge under overvintringen indendørs:

• Skjoldlus ses som brune, hvælvede prikker langs bladribber og grene, ofte sammen med klistrede blade fra deres honningdug. De skrabes eller tørres af med en klud vædet i sprit, og træet bør stå køligere og lysere.
• Spindemider giver fint, lyst spættede blade og sommetider spind i bladhjørnerne. De trives i tør, varm luft — endnu et symptom på en overvintring i stuetemperatur.

I begge tilfælde er skadedyret et symptom, ikke årsagen. Et oliventræ, der overvintrer køligt og lyst, får sjældent nogen af delene.

Får man oliven i Danmark?

Sjældent, og næsten aldrig modne. Oliven kræver en lang, varm sommer for at modne frugten, og dertil kommer, at træet skal have en kølig — men frostfri — periode om vinteren for overhovedet at sætte blomst. Den kombination rammer man kun i heldige år.

Sætter træet frugt, bliver den typisk grøn og hård og falder af inden modning. Køb derfor et oliventræ for det sølvgrå løv, den knudrede stamme og stemningen — ikke for høsten. Vil du dyrke noget spiseligt i krukke med lignende krav, er middelhavsurterne langt mere taknemmelige.

En detalje, der overrasker mange: oliven i butikken er aldrig spiselige direkte fra træet, uanset hvor de er dyrket. Friske oliven indeholder oleuropein, et bittert glykosid, som gør frugten praktisk talt umulig at spise rå. De skal først afbitres — lægges i vand, saltlage eller lud i uger til måneder — før de bliver det, vi kender fra glasset. Så selv i et godt år ville en dansk høst kræve mere arbejde end de fleste regner med.

Hvorfor taber mit oliventræ blade?

1. For varm overvintring. Den klart hyppigste årsag. Flyt det køligere og lysere.
2. For meget vand. Rodråd giver matte, gule blade, der falder. Lad jorden tørre mellem vandingerne.
3. For lidt lys om vinteren i forhold til temperaturen.
4. Chok efter flytning. Et vist bladtab efter ind- eller udflytning er normalt og retter sig.
5. Skjoldlus eller spindemider, som næsten altid følger med for varm og tør overvintring. Tør bladene af og forbedr forholdene.

Er grenene stadig grønne under barken, når du skraber let med neglen, lever træet — og et oliventræ, der har tabt alle blade, kan sagtens skyde igen, når det kommer ud i lys og varme.

Ofte stillede spørgsmål om oliventræ

Videre i haven

Oliventræet hører til den samme gruppe krukkeplanter som laurbær og citrus — se vores guide til krydderurter for de øvrige middelhavsplanter og deres overvintring. Skal terrassen have flere sydlandske planter, kan et drivhus gøre overvintringen langt nemmere. Se også alle haveplanter.