Pæon: derfor blomstrer den ikke

En pæon, der ikke vil blomstre, er det hyppigste staudespørgsmål overhovedet — og svaret er næsten altid det samme: den er plantet for dybt. Knopperne skal sidde 3-5 centimeter under jordoverfladen, ikke dybere. Sidder de ti centimeter nede, får du et smukt bladbusk uden en eneste blomst, år efter år. Til gengæld er pæonen én af de allermest holdbare stauder, der findes: plantet rigtigt bliver den stående i halvtreds år og skal aldrig deles.

Plantedybden — hele forklaringen

Pæonens knopper sidder på roden, lige under jordoverfladen. De skal have kuldepåvirkning om vinteren for at udvikle sig til blomsterknopper. Ligger de for dybt, får de ikke kulde nok, og planten sætter blade i stedet.

Målet er 3-5 centimeter fra jordoverfladen ned til de øverste, røde knopper. Ikke mere.

Tjek din egen plante. Grav forsigtigt jorden væk omkring rodhalsen i det tidlige forår og find knopperne. Sidder de dybere end fem centimeter, er det forklaringen — og løsningen er at grave planten op om efteråret og sætte den rigtigt.

Pas på, at den ikke synker. Nyplantede pæoner sætter sig, når jorden falder til ro. Plant derfor en anelse højt, eller vær forberedt på at rette op året efter.

Læg ikke tykt dækmateriale over. Ti centimeter barkflis oven på en korrekt plantet pæon giver samme resultat som at plante for dybt.

Staudepæon, silkepæon og træpæon

Den vigtigste praktiske forskel er beskæringen. Klipper du en silkepæon ned til jorden om efteråret, som man gør med staudepæoner, fjerner du det ved, den blomstrer på — og du får ingen blomster næste år. Silkepæonens grene skal blive stående.

Itoh-hybriderne er en krydsning, der har staudepæonens hårdførhed og træpæonens store blomster og stærke stængler. De vælter ikke, og de er derfor det bedste valg til en åben plads — men de koster væsentligt mere.

Plantning

Tidspunkt: september-oktober er klart bedst. Pæoner sætter rødder om efteråret, og en efterårsplantning giver blomster flere år før en forårsplantning.

Lys: fuld sol, mindst seks timer. I skygge får du blade og få blomster.

Jord: dyb, muldrig og veldrænet. Pæoner har kraftige rødder og kan lide en ordentlig jordforbedring ved plantning — grav kompost i en spadedybde ned.

Afstand: 80-100 cm. Planten bliver bred med årene, og den skal ikke flyttes senere, så giv den plads fra starten.

Gødning: lidt og ikke for kvælstofrigt. En håndfuld kalimagnesia eller en velomsat kompost om foråret er nok. Overgødning giver blade.

Flyt den ikke

Det her er den anden store pointe. Pæoner har kraftige, kødfulde rødder, som beskadiges ved opgravning, og planten reagerer med at stå stille i tre-fire år, før den blomstrer igen.

Der er kun to grunde til at flytte en pæon: den er plantet for dybt, eller den står forkert lysmæssigt. Ellers skal den blive.

Skal det gøres, så gør det i september-oktober. Grav en stor klump med så mange rødder som muligt, og plant med det samme i den rigtige dybde.

Deling er sjældent nødvendig. En pæon bliver ved i årtier uden at blive tom i midten — modsat næsten alle andre stauder. Del kun, hvis du vil formere den, og så med mindst tre-fem knopper pr. stykke.

Støt blomsterne

De dobbelte sorter har blomster på størrelse med en knytnæve, og de suger vand som en svamp. Efter en regnbyge ligger hele planten fladt, og blomsterne bliver mudrede og ødelagte.

Sæt støtten op i maj, mens skuddene er 20-30 centimeter høje, og lad planten vokse op gennem den. Sætter du den op, når planten allerede er stor, kan du ikke få den ned over uden at knække noget.

En rund staudering på tre ben er det enkleste. Alternativt en krans af bambuspinde med snor imellem.

Enkeltblomstrede sorter behøver det sjældent — de har lettere blomster og stivere stængler. Vil du undgå opbinding helt, er det den vej, du skal gå.

Myrerne på knopperne

Pæonknopper er dækket af myrer i maj, og det bekymrer mange. Det skal det ikke.

Myrerne spiser den sukkerholdige væske, knopperne udskiller. De skader hverken knop eller blomst.

Og de er ikke nødvendige — den gamle forestilling om, at pæonen ikke kan åbne sig uden myrer, er ikke rigtig. Blomsten åbner sig fint uden.

Ryst blomsterne, før de kommer indendørs, hvis du skærer dem til vase. Ellers har du myrer i stuen.

Beskæring og efterår

Lad bladene stå til de er visnet — typisk oktober. Planten trækker næring ned i roden i hele september, og klipper du for tidligt, går det ud over næste års blomstring.

Klip så helt ned til jorden og fjern materialet. Pæoner kan få gråskimmel, som overvintrer i gamle blade, så de skal ikke ligge.

Silkepæoner klippes ikke ned — kun dødt ved fjernes, og det gøres om foråret, når man kan se, hvad der er levende.

Afblomstrede blomster kan klippes af løbende, så planten ikke bruger energi på frø. Det giver ikke en ny blomstring — pæoner blomstrer kun én gang — men det holder planten pænere.

Ofte stillede spørgsmål om pæoner

Videre herfra

Stauder har oversigten over resten af bedet. Storkenæb er en god nabo til pæonen — det dækker jorden omkring den, mens pæonen selv er nede om vinteren.