Riddersporen er den staude, der giver en have højde og en helt ren, mættet blå farve, som næsten ingen anden plante kan levere. Den er også den staude, der oftest står væltet ind over naboplanterne efter et regnvejr i juni — eller er ædt til jorden af snegle, inden den overhovedet nåede at blive høj. Begge dele er til at gøre noget ved, men kun hvis man gør det i tide.
Opbinding — gør det i maj
En Pacific-hybrid bliver 150-200 cm med tunge, tætte blomsteraks. Regn plus vind i juni fælder den, og en knækket ridderspore retter sig aldrig op igen.
Timingen er det hele. Sæt støtten op, når planten er 30-50 cm høj — typisk i maj. Så vokser stænglerne op igennem den og skjuler den. Venter du, til planten er høj, står du med snor rundt om en bundt stængler, og det ser ud som det, det er.
Hvad der virker:
Staudestøtter med ring eller net er det bedste til en hel tue. Vælg en, der kan hæves, efterhånden som planten strækker sig.
Enkeltpinde til hver stængel er mere arbejde, men giver det pæneste resultat på store hybrider. Bind løst med havesnor i to højder — én ved 60 cm og én ved 120 cm.
Læ er halvdelen af løsningen. En ridderspore op ad en mur, en hæk eller i et hjørne af haven klarer sig langt bedre end en, der står frit på en åben plæne.
Snegle — de tager den først
Riddersporens nye skud kommer tidligt, er saftige og står lige på jorden. For dræbersnegle og agersnegle er de blandt det første og bedste, der er at få hele året.
En ridderspore, der “ikke kom igen” efter vinteren, er meget ofte en ridderspore, der kom igen og blev ædt i marts, før nogen så den.
Det, der virker:
Begynd i marts, ikke i maj. Gå en runde ved skumringstid, når de første skud bryder jorden.
Ryd op omkring planten. Fjern gamle blade, brædder og sten inden for en meter — det er der, sneglene ligger om dagen.
En ring af skarpt grus eller groft sand om planten hjælper i tørt vejr, men ikke når det regner.
Jernfosfat-sneglekorn udlagt tidligt om foråret rundt om selve planten er den mest effektive indsats pr. minut. Læg dem tyndt og kun omkring selve planten — ikke ud over hele bedet.
Placering, jord og plantning
Lys: fuld sol, gerne med læ. I halvskygge bliver stænglerne længere og svagere.
Jord: dyb, fed, muldrig og veldrænet. Riddersporen er en af de få stauder, der gerne må have det godt — den trækker meget næring for at bygge to meter stængel på tre måneder.
Gødning: kompost og en håndfuld organisk gødning ved skudstart i april, og igen efter den første nedklipning i juli.
Vinterfugt slår den ihjel. Står jorden vandmættet, rådner rodhalsen. I tung jord: plant hævet og bland grus i.
Afstand: 50-60 cm.
Udtynding giver bedre aks: har en etableret plante mere end fem-seks skud, så knæk de svageste af ved jorden i maj. De resterende bliver kraftigere og bærer større blomsteraks.
Anden blomstring og levetid
Klip det afblomstrede aks ned til lige over bladene, så snart de nederste blomster falder — vent ikke til hele akset er brunt. Vand og gød. Planten sætter nye, lavere skud, og de fleste sorter blomstrer igen i september.
Efterår: klip helt ned efter frost, og ryd bladene væk. De er sneglenes vinterkvarter.
Levetid: Pacific-hybriderne er ofte kortlivede, tre-fire år, og handles nogle steder nærmest som toårige. Belladonna-typerne bliver langt ældre. Del en veletableret plante om foråret hvert fjerde-femte år.
Meldug kan komme i august, især hvor luften står stille. Giv plads mellem planterne, og vand ved jorden.
Riddersporer er giftige i alle dele. Det gør dem uinteressante for rådyr og harer — men det er værd at vide i en have med små børn.
Køb riddersporer


Priser aflæst hos forhandleren i august 2026. Har du en blæsende have uden læ, så køb en belladonna– eller grandiflorum-type frem for en Pacific-hybrid. Det er billigere end at købe støttesystem og alligevel se den vælte.
Ofte stillede spørgsmål om riddersporer
Hvordan binder man riddersporer op?
Sæt støtten op i maj, når planten er 30-50 cm — ikke når den er høj. En staudestøtte med ring eller net, som stænglerne vokser op igennem, er det bedste til en hel tue. Til store hybrider kan enkeltpinde bundet løst i to højder, ved 60 og 120 cm, give det pæneste resultat.
Hvorfor kom min ridderspore ikke igen?
Den kom sandsynligvis igen og blev ædt. De nye skud er blandt de første og saftigste ting i bedet i marts, og snegle kan tage dem, før du overhovedet ser dem. Den anden hyppige årsag er vinterfugt: står jorden vandmættet, rådner rodhalsen.
Hvilke riddersporer skal ikke bindes op?
Delphinium belladonna (‘Bellamosum’, ‘Völkerfrieden’) og de lave grandiflorum-sorter som ‘Blauer Zwerg’ på 30-50 cm. De har løsere, forgrenede blomsterstande, står selv og blomstrer typisk længere end Pacific-hybriderne.
Kan riddersporer blomstre to gange?
Ja. Klip akset ned til lige over bladene, så snart de nederste blomster falder — vent ikke til hele akset er brunt. Vand og gød, så sætter planten nye, lavere skud, og de fleste sorter blomstrer igen i september.
Hvor længe lever en ridderspore?
Pacific-hybriderne typisk tre-fire år; nogle handler dem nærmest som toårige. Belladonna-typerne bliver langt ældre. Del en veletableret plante om foråret hvert fjerde-femte år.
Hvor meget gødning skal riddersporer have?
Mere end de fleste stauder. Den bygger to meter stængel på tre måneder. Giv kompost og en håndfuld organisk gødning ved skudstart i april og igen efter nedklipningen i juli.
Er riddersporer giftige?
Ja, alle dele. Det gør dem uinteressante for rådyr og harer, hvilket er en fordel i en have med vildt, men værd at vide, hvis der er små børn.
Skal riddersporer tyndes ud?
Ja, hvis du vil have store aks. Har en etableret plante mere end fem-seks skud, så knæk de svageste af ved jorden i maj. De resterende bliver kraftigere og bærer større blomsterstande.
Videre herfra
Stokrose er den anden høje, der skal bindes op, og dræbersnegle har hele bekæmpelsen. Stauder har oversigten over resten.
