Skimmia købes for de røde bær og de rødbrune knopper, der står hele vinteren — og det er præcis dér, langt de fleste bliver snydt. Skimmia er nemlig særbo: der findes hanplanter og hunplanter, og kun hunplanterne får bær. Den sort, der oftest står i havecentret, ‘Rubella’, er en hanplante. Den er smuk, den dufter, og den får aldrig et eneste bær. Derfor starter vi der.
Hvorfor får min skimmia ingen bær?
Fordi den med stor sandsynlighed er en han. Skimmia japonica har hanblomster og hunblomster på hver sin plante, og bærrene sidder kun på hunnen — og kun hvis der har været en han inden for rækkevidde af bierne, da den blomstrede i april-maj.
‘Rubella’ er den mest solgte skimmia i Danmark, og den er hanlig. Det er den med de tætte, rødbrune knopklaser, der sidder på planten fra september til den åbner sig i lyserødt-hvidt om foråret. Den er købt af millioner af mennesker, der troede, knopperne senere blev til bær. Det gør de aldrig.
Der er tre veje til bær:
- Køb en han og en hun sammen og plant dem med højst 3-5 meters afstand. Én han bestøver fint tre-fire hunner.
- Køb Skimmia japonica subsp. reevesiana. Den er tvekønnet og sætter bær helt alene. Til gengæld er den endnu mere kalkfølsom end de øvrige og bliver lavere, cirka 50 cm.
- Køb en hunplante med bær på i oktober og accepter, at det bliver sidste gang. Bærrene holder til hen på foråret, men uden en han i nærheden kommer der ingen næste år.
Bærrene er svagt giftige for både mennesker og husdyr. De smager forfærdeligt, og fugle lader dem stort set stå — det er derfor, de bliver hængende hele vinteren. Alvorlige forgiftninger er sjældne, men de hører ikke til i en have med helt små børn, der putter alt i munden.
Sorterne — hvem er han, og hvem er hun
| Sort | Køn | Kendetegn |
|---|---|---|
| ‘Rubella’ | Han | Rødbrune knopper hele vinteren. Ingen bær, nogensinde. |
| ‘Fragrans’ | Han | Hvide blomster med kraftig, sødlig duft i maj. |
| ‘Kew Green’ | Han | Grønlighvide blomster, kompakt og lav vækst. |
| ‘Nymans’ | Hun | Mange, store og klart røde bær. Den bedste bærsort. |
| ‘Veitchii’ | Hun | Kraftigere vækst, store bærklaser. Sælges også som ‘Foremanii’. |
| subsp. reevesiana | Tvekønnet | Bær uden bestøver. Lav, cirka 50 cm, ekstra kalkfølsom. |
Køber du kun én plante, og skal den stå alene, er ‘Rubella’ faktisk et fornuftigt valg — bare med åbne øjne. Knopperne er dekorative fra september til maj, hvilket er længere, end de fleste bær holder, og duften i maj er reel.
Gule blade er kalk, ikke tørst
Skimmia er en surbundsplante. Den vil have pH omkring 4,5-6, altså samme jord som rhododendron, azalea og lyng. Står den i almindelig, kalkholdig havejord, kan den ikke optage jern, og så bliver bladene lysegule mellem grønne bladribber. Det hedder klorose, og det er skimmiaens klassiske sygdomsbillede.
Det sker også i krukke, selv i den rigtige jord, fordi dansk postevand mange steder er hårdt. Kalken fra vandet hober sig op i potten sæson for sæson.
Sådan retter du op:
- Vand med regnvand, ikke postevand — det er den enkeltforanstaltning, der virker bedst i krukke.
- Giv rhododendrongødning i april og igen i juni. Den er sur og indeholder jern og magnesium.
- Er skaden sket, hjælper jernchelat vandet ud omkring roden inden for få uger. Det er en lappeløsning — jorden er stadig forkert.
- Står planten i bar, kalkrig lerjord, er den rigtige kur at flytte den til et hul fyldt med rhododendronjord, ikke at gøde mere.
Bleggule til brunlige blade i marts er noget andet: det er vintersolskold. Frossen jord plus skarp forårssol betyder, at bladene fordamper vand, roden ikke kan levere. Derfor skal skimmia stå i læ og i skygge fra morgensolen — nordøst for en hæk eller et hus er ideelt.
Plantning og placering
Lys: halvskygge til skygge. Fuld middagssol giver blege, matte blade og udbrændte kanter. Fuld skygge under tætte nåletræer giver til gengæld få knopper.
Jord: sur, humusrig og fugtig, men veldrænet. Grav hullet dobbelt så bredt som potteklumpen og bland halvt rhododendronjord eller løvkompost i.
Læ: skimmia hader kold, tør blæst. Den hører hjemme i bedet langs husmuren, under større buske eller i et lukket gårdhaverum.
Dybde: plant med rodhalsen i niveau med jorden. Skimmia er fladtrodet og tåler ikke at blive plantet dybt.
Dækmateriale: et lag barkflis eller løv holder på fugten og holder jorden sur. Det er ikke pynt — fladrodede surbundsplanter tørrer ud som de første.
Størrelse: 60-100 cm på ti år, langsomt voksende og tæt. Plantes 60-80 cm fra naboen.
Skimmia i krukke
Skimmia sælges i tonsvis som efterårskrukke, og den holder let hele vinteren — men tre ting skal være rigtige.
Brug rhododendronjord, ikke almindelig plantemuld. Almindelig krukkejord er kalket, og planten begynder at gulne allerede i første forår.
Krukken skal have afløb og gerne være frostfast keramik eller plast. Den vandes hele vinteren, når det er frostfrit — en krukke under et tagudhæng får aldrig regn og er den hyppigste dødsårsag.
Roden fryser før planten. I en potte er rodklumpen ikke isoleret af jorden. Stil krukken op ad en mur, pak den i sækkelærred eller bobleplast i hårde frostperioder, og undgå den frit stående krukke midt på en vindblæst terrasse.
Efter to-tre år bliver rodklumpen for tæt. Plant den ud i haven om foråret, eller skift til en krukke, der er 5-10 cm bredere, og udskift jorden.
Beskæring af skimmia
Skimmia skal reelt ikke beskæres. Den vokser af sig selv til en tæt, rund, langsom busk, og enhver klipning koster knopper eller bær.
Skal den alligevel holdes nede, klippes den lige efter blomstringen i maj-juni. Knopperne til næste vinter anlægges hen over sommeren, så klipper du i august, klipper du hele vinterens pynt af.
Klip aldrig ind i gammelt, bladløst ved. Skimmia skyder dårligt fra nøgne grene. Hold dig til de yderste skud, hvor der sidder blade.
Døde og frostskadede grene fjernes derimod når som helst — de bliver ikke bedre af at vente.
Ofte stillede spørgsmål om skimmia
Hvorfor får min skimmia ingen bær?
Fordi den efter alt at dømme er en hanplante. Skimmia er særbo, og bær sidder kun på hunplanter, der er blevet bestøvet af en han i nærheden. Den mest solgte sort, ‘Rubella’, er hanlig og får aldrig bær. Køb en hunsort som ‘Nymans’ eller ‘Veitchii’ og sæt en han inden for 3-5 meter — eller vælg subsp. reevesiana, der er tvekønnet og klarer det selv.
Hvorfor bliver bladene på min skimmia gule?
Næsten altid kalk. Skimmia er surbundsplante og kan ikke optage jern ved høj pH, og så bliver bladene lysegule mellem de grønne ribber. Vand med regnvand i stedet for postevand, giv rhododendrongødning i april og juni, og plant om i rhododendronjord, hvis den står i kalkrig havejord.
Hvor skal skimmia stå?
I halvskygge med læ og sur, humusrig jord. Undgå fuld middagssol, der bleger bladene, og undgå især morgensol på frossen jord om foråret, som giver brune, skoldede blade. Nordøst for et hus eller en hæk er den ideelle plads.
Er skimmia stedsegrøn?
Ja. Den beholder de blanke, mørkegrønne blade året rundt og er en af de få stedsegrønne buske, der både blomstrer, dufter og bærer farve om vinteren — knopper hos hannen, røde bær hos hunnen.
Er skimmiabær giftige?
Ja, svagt. Bærrene indeholder alkaloider og bør ikke spises af hverken mennesker eller husdyr. De smager meget bittert, så større indtag er sjældne, men planten hører ikke hjemme et sted, hvor helt små børn leger uden opsyn.
Hvornår skal skimmia beskæres?
Lige efter blomstringen i maj-juni, hvis den overhovedet skal beskæres. Blomsterknopperne til næste vinter anlægges hen over sommeren, så en klipning i sensommeren fjerner hele vinterens pynt. Klip aldrig ind i gammelt, bladløst ved — derfra skyder den dårligt.
Kan skimmia stå i krukke hele vinteren?
Ja, hvis den plantes i rhododendronjord, krukken har afløb, og den vandes på frostfrie dage. Den største risiko er en rodklump, der fryser igennem eller tørrer helt ud under et tagudhæng. Stil krukken op ad en mur i læ og pak den ind i hård frost.
Hvor stor bliver skimmia?
60-100 cm i højden og omtrent lige så bred efter cirka ti år. Den vokser meget langsomt og bliver tæt og rund af sig selv, hvilket gør den velegnet til det lille bed, forhaven og krukken. Subsp. reevesiana bliver lavere, omkring 50 cm.
Videre herfra
Lyng vil have præcis samme sure jord og er den oplagte nabo under skimmiaen, og syren er modsætningen: den vil have kalk og fuld sol. Står skimmiaen gul, er plantning af rhododendron den grundigste gennemgang af surbundsjord, vi har. Buske har oversigten over resten.
