Ukrudt mellem fliserne er ikke et tegn på en dårlig belægning. Det er et tegn på, at fugen fungerer, som den skal: den er en smal, fugtig revne med lidt sand i, og det er nøjagtig de vilkår, et frø har brug for. Derfor kommer ukrudtet igen hver sommer, uanset hvad du gjorde sidste år, og derfor er spørgsmålet ikke, hvordan du fjerner det én gang, men hvor tit du har lyst til at gøre det.
Her er de fem metoder, danske haveejere reelt bruger, og hvad hver især er god og dårlig til.
1. Fugejern og håndkraft
Det gammeldags fugejern er en krum kniv, du trækker gennem fugen. Metoden er langsom, hård ved ryg og knæ og fuldstændig præcis: du får rødderne med, og du beskadiger ikke stenene. På en lille terrasse eller en kant langs et bed er det stadig det bedste valg.
Ulempen er tempoet. En indkørsel på 40 kvadratmeter tager en weekend, og du er tilbage samme sted året efter.
2. Kogende vand
Vand fra kartoffelgryden hældt direkte i fugen slår topvæksten ihjel med det samme. Det koster ingenting, det efterlader ingen rester, og det er den eneste metode på listen, du kan bruge tæt på et bed uden at tænke over det.
Til gengæld når varmen sjældent hele vejen ned til roden på flerårigt ukrudt. Mælkebøtter og vejbred kommer igen. Betragt det som en metode til at holde en flade nede, ikke til at rydde den.
3. Ukrudtsbrænder
Brænderen skal ikke svide planten sort. Den skal bare varmes så meget, at cellevæggene sprænger — planten visner så i løbet af et par dage. Går du efter den sorte farve, bruger du dobbelt så lang tid og dobbelt så meget gas.
Vær opmærksom på underlaget. Tørt græs, nåle i en hæk og et bed med bark er alle brandbare, og en brænder afgiver varme længe efter, du har slukket den. Læg den aldrig fra dig på træ eller på plænen.
4. Elektrisk fugerenser
Den elektriske fugerenser er en lille roterende børste — stål eller nylon — på et skaft. Den skraber både ukrudt, mos og det gamle, sammenpakkede sand ud af fugen i én arbejdsgang, og den gør det stående. På større flader er den det, der flytter mest.
Bagsiden er, at den også tager fugesandet med. Efter en omgang med børsten skal fugerne fyldes op igen, ellers står du med en flade, hvor stenene begynder at vippe. Regn det med i tiden.
5. Forebyggelse: fugesand og en kost
Den metode, der giver mest for mindst, er den mest kedelige. Fej fladen én gang om måneden i vækstsæsonen. Det, du fjerner, er ikke ukrudt, men det tynde lag jord og blade, frøene skal spire i. Ligger fugen ren og pakket, har frøet ingen steder at slå rod.
Har du alligevel fugen åben efter en omgang med børsten, så fyld op med nyt fugesand og vand det ned, mens fladen er tør nok til, at sandet løber helt i bund.
Hvad skal du så vælge?
Vælg efter fladens størrelse, ikke efter hvad der lyder mest effektivt. Under ti kvadratmeter: fugejern og kogende vand. Ti til halvtreds: en elektrisk fugerenser og en sæk fugesand. Derover: overvej, om belægningen skal have en anden fugetype næste gang, den alligevel skal lægges om.
Vil du have metoderne stillet direkte op mod hinanden med tidsforbrug og faldgruber, er de samlet i en gennemgang af, hvordan du fjerne ukrudt mellem fliser på de forskellige belægningstyper.
Og husk den vigtigste pointe: ingen af metoderne er permanente. Fugen bliver ved med at være en smal, fugtig revne. Det er derfor, belægningen ligger fast.