Plantning af klematis

Klematis er en af de mest taknemmelige klatreplanter i en dansk have, men den har én bygningsmæssig finurlighed, som afgør alt: den skal plantes dybere end den stod i potten. Det er stik imod, hvad de fleste ved om plantning, og det er samtidig hele forsikringen mod den frygtede visnesyge. Her får du guiden til at plante klematis rigtigt — placering, jord, dybde og støtte — uanset om den skal klatre op ad en mur, et træ eller stå i krukke.

Den vigtigste regel: plant den dybt

Klematis er en undtagelse fra næsten al anden plantevisdom. Hvor de fleste planter skal stå i samme dybde som i potten, skal klematis plantes 5–10 cm dybere — sådan at de nederste knopper på stænglen kommer under jordoverfladen. Det virker forkert, men det er netop dét, der redder planten, hvis den rammes af visnesyge: sygdommen angriber typisk kun stænglen over jorden, og har planten knopper i sikkerhed under jordoverfladen, kan den skyde igen fra roden, selvom det, der er over jorden, dør fuldstændigt tilbage.

En klematis, der er plantet i samme dybde som i potten, har ingen af disse reserveknopper i sikkerhed — rammes den af visnesyge, kan hele planten være tabt på én gang.

Placering: rødder i skygge, top i sol

Klematis vokser naturligt i skovbryn, hvor den slynger sig op gennem træer og buske med rødderne nede i den skyggefulde, fugtige skovbund, mens toppen når op i lyset. Efterlign det: planten vil have mindst en halv dags sol til blomstring, men rødderne skal holdes kølige og skyggede. Klassisk løsning er at lægge en flad sten eller flise henover rodzonen, eller plante lave stauder foran, så roden aldrig udsættes for direkte sol.

Skal klematis op ad en husmur, plantes den mindst 30–50 cm fra muren — murens fundament holder jorden unaturligt tør, og en klematis plantet for tæt på får aldrig nok vand. Sæt en støttepind eller line skråt fra planten ind til muren, så den unge plante har noget at følge de første meter.

Jordforbedring før plantning

Klematis er en sulten plante og elsker næringsrig, veldrænet jord. Grav et hul på mindst 45 x 45 x 45 cm — langt større end selve rodklumpen — og bland rigeligt med velomsat kompost eller spagnum op i den opgravede jord. Er jorden meget sur (som typisk under nåletræer), kan en håndfuld dolomitkalk blandes i, da klematis trives bedst i neutral til svagt alkalisk jord, i modsætning til surbundsplanter som rhododendron og hortensia.

God dræning er lige så vigtig som næringen. Er jorden tung og leret, blandes grus eller sand i bunden af plantehullet, så rødderne ikke står i vand hen over vinteren.

Sådan planter du — trin for trin

1. Forbered hullet. Grav 45 x 45 x 45 cm og bland kompost i den opgravede jord.

2. Vand rodklumpen. Sæt planten, stadig i sin potte, i en spand vand i 10–15 minutter, til den er gennemvædet.

3. Sæt den dybt. Placer rodklumpen, så dens overside kommer 5–10 cm under den færdige jordoverflade — det modsatte af, hvad du gør med de fleste andre planter.

4. Vær forsigtig med stænglerne. Klematis’ stængler er skøre og knækker let ved roden af planten. Tag altid om rodklumpen, aldrig om stænglerne, når du løfter planten ud af potten.

5. Fyld op og vand. Fyld hullet med den forbedrede jord, tryk let til med hånden, og vand grundigt.

6. Bind op med det samme. Før stænglerne skråt hen til støtten eller opbindingen, så planten begynder at finde vej fra dag ét.

Klematis skal have noget at klatre på

Klematis klatrer ved hjælp af bladstilke, der snor sig om alt, der er tyndt nok — typisk under 1 cm i diameter. Et bredt trælameller-espalier er derfor ofte for groft i sig selv; supplér med et hønsenet, et net af snore eller tynde stivere fastgjort til espalieret, som planten reelt kan gribe fat i.

Priser og lager opdateres løbende af PriceRunner og kan afvige fra de viste.

Op ad et træ eller en busk

En klematis, der får lov at slynge sig op gennem en løs busk eller et træ, ser ofte mere naturlig ud end en, der er bundet stramt til et espalier — og de to planters rodsystemer konkurrerer sjældent problematisk, hvis klematissen plantes i god afstand fra værtsplantens stamme. Plant den mindst 50 cm fra træets eller buskens stamme, på den side hvor den får mest sol, og led de første skud hen til de nederste grene med en snor.

Vælg en værtsplante, der er stærk nok til at bære vægten, og undgå at plante en kraftigt voksende storblomstret hybrid op i en spinkel busk — her passer en af de mindre, lettere arter bedre.

Klematis i krukke

Klematis kan sagtens stå i krukke, men den er langt mere sulten på vand og næring end i åben jord. Brug en krukke på mindst 40–50 liter, med rigeligt afløb i bunden, og vand jævnligt hele sæsonen — en udtørret krukke er den hyppigste dødsårsag for potteklematis. Skyg selve krukken (ikke planten) med en anden krukke foran eller et stykke træ, så jorden ikke bliver for varm i sommersol.

Om vinteren er rødderne i en krukke langt mere udsatte for frost end i åben jord. Pak krukken ind i sækkelærred eller boblefolie, eller flyt den hen til en husmur i læ, hvis der varsles hård frost.

Det første år: etablering

En nyplantet klematis bruger sit første år på at bygge et rodnet, før den for alvor tager fart i toppen — bliv ikke bekymret, hvis den ser beskeden ud det første forår. Klip gerne de øverste skud tilbage til et par kraftige knopper lige efter plantning, uanset hvilken beskæringsgruppe den senere skal følge — det tvinger planten til at forgrene sig fra bunden i stedet for at bruge al energien på én lang, spinkel stængel.

Vand jævnligt hele den første sommer, også i perioder med almindelig dansk sommerregn — det nyetablerede rodnet når endnu ikke ret dybt ned og tørrer hurtigere ud end en veletableret plante.

Gødning gennem sæsonen

Klematis er en af havens mest sultne klatreplanter og belønner regelmæssig gødning med markant mere blomstring. Giv en håndfuld kalirig gødning eller kompost omkring roden i det tidlige forår, når de første skud viser sig, og gerne en ekstra omgang midt i sæsonen for sortere, der blomstrer hele sommeren. Undgå for meget kvælstof alene — det giver kraftig bladvækst på bekostning af blomster.

Populære klematissorter

Der findes flere hundrede navngivne sorter, men et fåtal går igen i de fleste danske haver og planteskoler:

Sort	Kendetegn
‘Jackmanii’	Klassisk mørklilla, kraftigt voksende. En af de mest udbredte klematis overhovedet
‘Nelly Moser’	Lys lyserosa med mørkere midterstribe. Tåler lidt skygge bedre end de fleste
‘The President’	Dyb blålilla, store blomster. Blomstrer to gange — forsommer og eftersommer
‘Comtesse de Bouchaud’	Klar lyserosa, rigt blomstrende sommerhybrid
Clematis montana	Meget kraftig, hvid eller lyserosa. Blomstrer tidligt, velegnet til at dække store flader
Clematis alpina	Lille, klokkeformet blomst. Tåler nordvendt placering og hårdest af alle
Clematis viticella	Robust og sygdomsresistent, mindre blomster men i store mængder

Beskæring i tre grupper

Klematis inddeles i tre beskæringsgrupper, der afgør, hvornår og hvor meget du klipper — forårsblomstrende arter som Clematis alpina og montana beskæres let lige efter blomstring, mens de fleste storblomstrede sommerhybrider skæres kraftigt tilbage i februar-marts, før væksten går i gang. Er du i tvivl om, hvilken gruppe din klematis tilhører, og hvordan du beskærer den konkret, har vi en selvstændig guide: beskæring af klematis.

Hvornår blomstrer klematis?

Gruppe	Blomstrer	Eksempler
1	Marts–maj, på sidste års skud	alpina, montana, macropetala
2	Maj–juni, ofte igen i august–september	‘Nelly Moser’, ‘The President’
3	Juli–september, på årets nye skud	‘Jackmanii’, ‘Comtesse de Bouchaud’, viticella

Kender du blomstringstiden, kan du som regel gætte gruppen selv om beskærings-etiketten er væk: blomstrer den tidligt på gammelt træ, er den gruppe 1; blomstrer den to gange, er den gruppe 2; blomstrer den først sent på sommeren, er den gruppe 3.

Visnesyge og andre problemer

Visnesyge (Phoma clematidina, ofte kaldt “clematis wilt”) viser sig ved, at én eller flere stængler pludselig sorter og segner om, ofte i løbet af få dage, mens resten af planten ser rask ud. Skær de angrebne stængler helt ned til jorden eller til sundt, levende væv, og fjern det afskårne materiale fra haven — læg det ikke i komposten. Er planten plantet dybt, som beskrevet ovenfor, skyder den næsten altid igen fra de beskyttede knopper under jorden i løbet af samme sæson eller det følgende forår.

Gule blade nederst på planten er ofte bare tegn på, at rødderne mangler skygge eller vand, ikke sygdom. Vokser klematissen slet ikke efter plantning, er den hyppigste årsag for tør jord i etableringsfasen — en nyplantet klematis skal vandes jævnligt hele den første sommer, mens rodnettet bygges op.

Skadedyr og skader på unge skud

Snegle er den unge klematisplantes største fjende — de nye forårsskud er bløde og saftige og kan blive ædt helt ned til jorden på én nat, lige når planten skal til at komme i gang. Beskyt de spæde skud med et sneglehegn eller en ring af skarpt grus omkring stænglen, indtil de er blevet forveddede og mindre attraktive. Bladlus kan samle sig på de yngste skudspidser i forsommeren — en skarp vandstråle eller sæbevand er som regel nok til at holde dem nede.

Gode kombinationer

Klematis er en af de få klatreplanter, der egner sig til at vokse sammen med en klatrerose i samme opbinding — vælg en klematis fra samme beskæringsgruppe som rosens behov, så de to kan passes samtidig, og lad klematissen sno sig gennem rosens grene i stedet for at binde den separat op. Mindre, tidligt blomstrende arter som Clematis alpina er samtidig blandt de få klatreplanter, der klarer sig på en nordvendt mur, hvor de større, sommerblomstrende hybrider ville mangle sol.

Plant flere sorter med forskellig blomstringstid samme sted — en tidlig montana eller alpina om foråret, efterfulgt af en storblomstret sommerhybrid og en sen viticella — og du kan have klematisblomster på samme opbinding fra april til september.

Vælg klematis efter verdenshjørne

Vender pladsen mod syd eller vest, kan du plante stort set enhver klematis, inklusive de kraftigst voksende sommerhybrider og montana-typerne. Vender den mod øst, klarer de fleste sig fint, men undgå morgensol direkte på blomsterne i frostperioder om foråret — hurtig optøning af frosne knopper kan skade dem.

Vender pladsen mod nord, er valget vigtigere: hold dig til de hårdføre, mindre arter som Clematis alpina og macropetala, som i naturen vokser i skovbryn og er tilpasset mindre lys. Storblomstrede sommerhybrider vil typisk blomstre sparsomt eller slet ikke på en ren nordvæg.

Formering

Vil du lave flere planter, er den nemmeste metode nedlægning (aflægning): bøj en lav, fleksibel stængel ned mod jorden midt på sin længde, dæk det midterste stykke med et par centimeter jord, og hold det fugtigt. Efter en sæson har stedet dannet egne rødder, og du kan skære forbindelsen til moderplanten over og flytte den nye plante for sig selv.

Ofte stillede spørgsmål om plantning af klematis

Skal du beskære en klematis, du allerede har, finder du den fulde guide her: beskæring af klematis. Se også vores guide til beskæring af kirsebærtræer og find resten af årets haveopgaver i havekalenderen.