Vintergæk (Galanthus) er havens første blomst og en af de nemmeste at holde liv i, når den først er etableret. Det svære er at få den til at komme op. Mange plantede vintergækker viser sig aldrig, fordi løgene var tørret ud, før de kom i jorden. Den her side handler om at få dem til at gro — og om sorterne, plantetiden og formeringen, der gør en håndfuld løg til et tæppe.
Vintergækkerne kom ikke op: løgene var tørret ud
Når plantede vintergækker ikke kommer op, er årsagen næsten altid, at løgene var udtørrede, før de kom i jorden. Vintergækkens løg er små og har ikke den brune, papirsagtige hinde, der beskytter et tulipan- eller påskeliljeløg. Ligger de i en pose på hylden fra august til november, skrumper de, og et skrumpet løg danner sjældent rødder.
- Mærk på løget, før du køber. Et sundt løg er fast og tungt som en hasselnød. Er det blødt, rynket eller let som papir, er det tabt.
- Plant samme dag, posen åbnes. Tørre løg skal i jorden i september og oktober, mens de stadig er friske. Kan du ikke nå det, så læg dem i let fugtig spagnum i køleskabet i højst et par uger.
- Læg løgene i blød natten over. Lunkent vand i 6-12 timer giver lidt af fugten tilbage, før de plantes.
- Plant «grønne», hvis du kan. Vintergæk, der flyttes med blade og rødder lige efter blomstringen, etablerer sig mest sikkert. Det er sådan, gartnere og venner med en stor tue deler ud. Grav med jordklump, plant i samme dybde, som bladene var hvide, og vand.
- Regn med et svagt første år. Også friske løg blomstrer ofte sparsomt det første forår. Det er år to og tre, der viser, om plantningen lykkedes.
Kommer de op med blade, men uden blomst, er løgene for små, eller bladene blev klippet eller slået, før de var visne året før. Bladene laver næringen til næste års blomst, og vintergækkens blade skal have lov at stå, til de er gule, som regel i maj.
Hvornår blomstrer vintergæk, og hvornår plantes den?
Almindelig vintergæk blomstrer i Danmark fra sidst i januar til midt i marts, med hovedblomstringen i februar. Storblomstret vintergæk kommer ofte et par uger før. Blomsten åbner sig i solskin og lukker i kulde, og den tåler frost og sne uden skade.
| Hvad | Hvornår | Hvordan |
|---|---|---|
| Tørre løg | September-oktober | 5-8 cm dybt, 5 cm imellem, i grupper på 10-25 |
| Plantning «grøn» | Marts-april, efter blomstringen | Med jordklump og blade, i samme dybde som før |
| Blomstring | Januar-marts | Knæk kun visne blomster af, hvis frøsætning ikke ønskes |
| Bladene visner | April-maj | Slå ikke græsset, før de er gule |
| Deling | Marts-april, mens bladene er grønne | Hver 3.-5. år, når tuen er tæt |
Vintergæk vil have halvskygge og en humusrig jord, der er fugtig om foråret. Den trives bedst under løvfældende træer og buske, hvor der er lys i februar og skygge og tørke om sommeren, når løget hviler. Fuld sol i en tør sydvendt skråning og stående vand i lerjord er de to steder, den forsvinder.
Vintergæk-sorter: almindelig, storblomstret og fyldt
Der findes omkring 20 arter af vintergæk og flere tusind navngivne sorter, men i danske haver er det tre arter og en fyldt form, der dominerer. Forskellen ses lettest på bladene og på de grønne tegninger på de indre kronblade.
| Art eller sort | Højde | Kendetegn | Bedst til |
|---|---|---|---|
| Almindelig vintergæk (G. nivalis) | 10-15 cm | Smalle, blågrønne blade; ét grønt mærke på de indre kronblade | Tæpper i plæne og under træer |
| Storblomstret vintergæk (G. elwesii) | 15-25 cm | Brede, grågrønne blade; større blomst, ofte to grønne mærker | Bede og lidt mere sol |
| ‘Ikaria’ (G. ikariae / G. woronowii) | 10-15 cm | Brede, blanke, lysegrønne blade | Kant og forgrund, hvor bladene ses |
| ‘Flore Pleno’ | 10-15 cm | Fyldt blomst; sætter ikke frø, men deler sig villigt | Tæt ved huset, hvor man kommer tæt på |
Den almindelige vintergæk er den, der forvilder sig og danner de store tæpper i gamle parker og på kirkegårde. De dyre samlersorter, som samlere betaler hundredvis af kroner for pr. løg, adskiller sig på detaljer i de grønne tegninger og er sjældent bedre haveplanter.
Gul vintergæk: erantis eller en sjælden sort
Den gule blomst, mange kalder «gul vintergæk», er som regel erantis (Eranthis hyemalis), en helt anden plante i ranunkelfamilien. Den blomstrer samtidig med vintergækken og ser godt ud sammen med den. Ægte vintergæk med gult findes også: sorter som ‘Lutescens’ og ‘Sandersii’ har gule tegninger og en gul blomsterstilk i stedet for grønne. De er sjældne, langsomme og dyre og findes stort set kun hos specialister.
Formering: del tuerne, mens bladene er grønne
Vintergæk formeres nemmest ved at dele tuerne lige efter blomstringen, mens bladene endnu er grønne. Grav tuen op med en greb, træk løgene forsigtigt fra hinanden i småklumper på 3-5 løg, og plant dem straks igen med afstand. En tæt tue, der blomstrer dårligere, får fornyet kraft af at blive delt.
Almindelig vintergæk spreder sig også ved frø. Frøene har et lille fedtvedhæng, som myrer samler, og det er myrerne, der over år flytter vintergækken ind i plænen og under hækken. Vil du have tæppet, så lad blomsterne sætte frø og lad være med at rive bedet.
Gråskimmel, gift og mosegrise
Vintergæk har få fjender, og den eneste sygdom, der er værd at kende, er vintergæk-gråskimmel (Botrytis galanthina). Den giver grå, lodne skud, der rådner ved jordoverfladen i milde, fugtige vintre. Grav de angrebne løg op og smid dem ud, og plant ikke ny vintergæk samme sted.
Hele planten er giftig. Løget indeholder alkaloider, blandt andet galantamin, som giver opkastning og diarré, hvis det spises — og et vintergækløg kan forveksles med et lille skalotteløg. Til gengæld betyder giften, at mosegrise og mus lader løgene være, i modsætning til tulipaner og krokus.
Navnet kommer fra den danske gækkebrevstradition: før påske klipper man et brev i papir, lægger en vintergæk i og underskriver med prikker. Gætter modtageren ikke afsenderen, skylder vedkommende et påskeæg.
Køb vintergæk
Vintergæk (almindelig), 100 løgDen almindelige vintergæk, der forvilder sig og danner tæpper. 100 løg rækker til 4-8 grupper. Plant dem samme dag, de kommer.
Vintergæk ‘Ikaria’Vintergæk med brede, blanke grønne blade fra de græske øer. En lille pakke til at prøve arten i forkanten af et bed.
Ofte stillede spørgsmål om vintergæk
Hvornår blomstrer vintergæk?
Fra sidst i januar til midt i marts, med hovedblomstringen i februar. Storblomstret vintergæk kommer ofte et par uger før den almindelige.
Hvornår skal vintergækløg plantes?
Tørre løg i september-oktober, så snart de er købt. Vintergæk kan også plantes «grøn» med blade lige efter blomstringen i marts-april, hvilket er den sikreste metode.
Hvorfor kommer mine vintergækker ikke op?
Oftest fordi løgene var tørret ud, før de blev plantet. Vintergækløg har ingen beskyttende hinde og tåler ikke at ligge tørt i måneder. Køb faste løg og plant dem straks.
Hvor dybt skal vintergæk plantes?
5-8 cm dybt og cirka 5 cm imellem, i grupper på 10-25 løg. Grønne planter sættes i samme dybde, som de stod før.
Findes der gul vintergæk?
Den gule blomst, der kaldes gul vintergæk, er som regel erantis. Der findes sjældne vintergæk-sorter med gule tegninger, som ‘Lutescens’ og ‘Sandersii’.
Hvordan formerer man vintergæk?
Del tuerne lige efter blomstringen, mens bladene er grønne, og plant småklumper på 3-5 løg. Almindelig vintergæk spreder sig også ved frø, som myrer bærer rundt.
Er vintergæk giftig?
Ja, hele planten og især løget er giftigt for mennesker, hunde og katte. Til gengæld æder mus og mosegrise ikke løgene.
Kan vintergæk stå i plænen?
Ja, den forvilder sig i græs. Plænen må bare ikke slås, før vintergækkens blade er gule og visne, som regel i maj.
Videre herfra
Vintergæk hører til blomsterløgene, hvor plantetid og dybde for alle forårsløg står samlet. Erantis er den gule partner, der blomstrer samtidig, og krokus tager over i marts. Har haven mosegrise, er påskeliljer det næste løg, de lader være.