Ordentligt fodtøj og åndbart arbejdstøj, der ikke strammer, er alfa omega til havearbejde. Uanset om du er haveentusiast, gartner eller noget helt tredje gør behageligt og praktisk arbejdstøj timerne i haven meget mere bekvemme. Men hvad for noget have arbejdstøj, har du egentlig brug for? Og hvor findes det henne? Find svarene her.

Professionelt arbejdstøj til haven 

Det der adskiller almindeligt tøj fra arbejdstøj er, at sidstnævnte er designet til at være mere slidstærkt med kraftige syninger og forstærkninger på udsatte områder. Yderligere har arbejdstøj ofte diverse certificeringer – for eksempel kan nogle varianter tåle industrivask. 

Sidst men ikke mindst er især arbejdsbukser og -jakker designet til at være både bekvemme og praktiske med rummelige lommer, der giver gode opbevaringsmuligheder. Mange mennesker ved ikke, at forhandlerne der sælger professionelt arbejdstøj til erhvervsfolk også henvender sig til privatpersoner – og det åbner op for en masse muligheder.

Behageligt og præsentabelt have arbejdstøj til alle

Markedet for arbejdstøj har udviklet sig markant i de senere år. Først og fremmest kan du nu få have arbejdstøj med stretch. Stift arbejdstøj har i mange år besværliggjort fysisk arbejde, hvor der kravles og klatres. I dag kommer arbejdstøj i smarte designs med stretch og optimal åndbarhed, hvilket er en kæmpe fordel til udendørs arbejde. 

Sidst men ikke mindst er markedet for arbejdstøj til kvinder vokset markant. De mest populære mærker inden for arbejdstøj som Mascot, F Engel og Snickers byder på masser af dame arbejdstøj, der kan bruges til havearbejde.

Arbejdsbukser og -trøjer til haven 

Der findes have arbejdstøj til alle sæsoner: Vælg mellem shorts, knickers, bukser eller overalls alt efter din præference. Hvis du sidder meget på knæ, kan du med fordel vælge arbejdsbukser eller -knickers med knælommer til knæpuder. I de varme måneder kan du på overdelen nøjes med en T-shirt, arbejdsskjorte eller -trøje samt en vest eller fleecejakke. I vintermånederne kan du supplere med en hættetrøje eller sweatshirt og en lun arbejdsjakke. 

De bedste sko til havearbejde 

Udendørs og fysisk arbejde generelt kræver ordentligt fodtøj. Markedet bugner med arbejdssko med fantastiske egenskaber som: En fast og fleksibel sål, optimal åndbarhed og en bemærkelsesværdig holdbarhed. Vælg f.eks. imellem: Støvletter, gummistøvler, sikkerhedssko eller sneakers alt efter dine arbejdsopgaver. 

Uundværligt tilbehør til arbejdet i haven 

Smart tilbehør kan hurtigt gå hen og blive din bedste ven til havearbejdet. Knæpuder forebygger dårlige knæ og skader. Handsker med grib skåner hænderne og gør livet med haveredskaber skønnere. En kasket skåner hovedbunden og laver skygge. Et bælte eller seler holder bukserne, hvor de skal. Og håndværkerbæltet giver dig mulighed for at have de vigtigste redskaber lige ved hånden.