Gladiolus: plantetid, overvintring og hvorfor knopperne ikke åbner

Gladiolus, på dansk også kaldet sværdlilje, er den høje sommerblomst med et aks af tragtformede blomster og stive, sværdformede blade. Knoldene er lette at plante, men gladiolus er ikke vinterhårdfør i Danmark, den vælter i blæst, og et lille insekt, gladiolustrips, kan ødelægge blomsterne, før de springer ud. Siden her handler om plantetid og dybde, om hvorfor knopperne ikke åbner sig, og om at få knoldene gennem vinteren.

Gladiolus, der ikke blomstrer: trips og udtørrede knopper

Når gladiolus får aks, men knopperne bliver brune og aldrig åbner sig, er årsagen oftest gladiolustrips (Thrips simplex), et 1-2 mm langt insekt, der suger på blade og blomster. Skaden ses som sølvhvide, fint prikkede striber på bladene og som blege eller brunplettede kronblade. I varme, tørre somre kan et helt aks visne i knop. Tripsen overvintrer på knoldene i opbevaringen, så problemet følger med fra år til år, hvis knoldene ikke sorteres.

• Kassér angrebne planter med det samme. Klip aks og blade af og smid dem i skraldespanden, ikke i komposten.
• Skær toppen helt af ved optagningen. Tripsen sidder i bladskederne og kravler ned på knolden. Jo før toppen er væk, jo færre følger med i opbevaringen.
• Opbevar køligt. Ved 5-10 °C formerer tripsen sig næsten ikke. En varm kælder er det, der holder den i live til næste år.
• Sorter knoldene om foråret. Knolde med ru, grå eller klæbrige pletter smides ud. Køb hellere nye end at plante tvivlsomme.
• Skift plads. Plant ikke gladiolus det samme sted flere år i træk.

Kommer der slet ikke noget aks, er grunden en anden. Knolden var for lille (købestørrelse 12/14 cm i omkreds eller større blomstrer sikkert), planten stod i skygge, eller knolden blev plantet så sent, at frosten kom først. Også gamle, flade knolde fra mange års opbevaring giver blade uden blomster. Knolde med hårde, brune og indsunkne pletter har knoldråd (Fusarium) og skal ikke plantes.

Hvornår og hvor dybt plantes gladiolus?

Gladiolusknolde plantes fra midt i april til midt i juni, 10-15 cm dybt og 10-15 cm fra hinanden, med den spidse side opad. En tommelfingerregel er tre-fire gange knoldens egen højde. Den dybe plantning holder planten mere stabil og beskytter mod tørke. Planter du en ny portion hver anden uge gennem perioden, kommer der friske aks fra juli og helt ind i september.

Gladiolus vil have fuld sol og en løs, veldrænet jord. I tung lerjord rådner knoldene let; bland sand og kompost i plantehullet, eller brug et højbed. Gødning er sjældent nødvendig i almindelig havejord, men en håndfuld kompost ved plantningen og lidt kaliumrig gødning, når akset viser sig, giver kraftigere planter. Vand grundigt i tørre perioder, især når akset er under udvikling.

Støtte: derfor vælter gladiolus

De storblomstrede gladiolus bliver 90-150 cm høje med et tungt aks, og uden støtte knækker eller lægger de sig ved første kraftige regn eller blæst. Sæt en bambuspind ved hver plante, eller en pind for hver tredje-fjerde, når de er plantet i grupper, og bind løst op i to højder. Pinden sættes ved plantningen, så du ikke spidder knolden senere. Dyb plantning og en læfuld plads hjælper også.

Står du i et udsat bed, så vælg de lavere typer. Dværggladiolus og primulinus-hybrider bliver 40-70 cm og klarer sig som regel uden pind. Gladiolus står også godt i en dyb krukke på mindst 30 cm, men skal så vandes oftere og stå i læ.

Gladiolus-typer: storblomstrede, dværg og vinterhårdføre

Haveforretningernes gladiolus er næsten alle storblomstrede hybrider (Gladiolus × hortulanus), men der findes også lavere typer og et par arter, der kan blive i jorden. Farverne går fra hvid og creme over gul, orange, laks og lyserød til rød, violet og næsten sort, og mange har en kontrastfarvet plet i svælget.

Den byzantinske gladiolus med magentarøde blomster plantes om efteråret som et almindeligt forårsløg og kan stå i mange år, hvis jorden ikke er våd om vinteren. Duftgladiolus, der tidligere hed Acidanthera, har hvide, duftende blomster med et mørkt øje og blomstrer så sent, at den skal plantes tidligt.

Gladiolus overvintring: tag knoldene op i oktober

Gladiolus kan ikke overvintre i dansk havejord, så knoldene graves op i oktober, tørres i 2-3 uger og opbevares tørt og frostfrit ved 5-10 °C til næste forår. Lad bladene stå, til de gulner, eller til den første lette frost har ramt dem; det er dem, der fylder den nye knold.

1. Grav forsigtigt op med en greb et stykke fra planten.
2. Skær toppen af 1-2 cm over knolden.
3. Tør knoldene et luftigt, frostfrit sted i 2-3 uger.
4. Fjern den gamle knold. Under den nye, faste knold sidder årets gamle, indskrumpede knold. Den brækkes af og smides ud.
5. Opbevar i en papirpose, kasse eller et net, mørkt og køligt. Plastpose giver mug.

Rundt om den nye knold sidder små yngelknolde. De kan gemmes og sås ud i en rad om foråret, men der går 2-3 år, før de er store nok til at blomstre. Det er den billigste måde at formere en sort på, du er glad for. Det er samme princip som for dahlia og ranunkel, som også skal op om efteråret.

Gladiolus til afskæring

Gladiolus holder 7-12 dage i vase, når akset klippes, mens de nederste en-to blomster viser farve. Klip tidligt om morgenen, og lad mindst fire blade blive på planten, ellers får knolden ikke næring nok til næste år. Fjern de nederste blomster, efterhånden som de visner, og skær lidt af stilken, når du skifter vand; så springer knopperne ud helt op til spidsen. Gladiolus er giftig, mest i knolden, og kan give ondt i maven hos mennesker, hunde og katte, så gem knoldene væk fra dyr og børn.

Ofte stillede spørgsmål om gladiolus

Videre herfra

Gladiolus hører til blomsterløgene, hvor plantetid og dybde for alle løg og knolde står samlet. Dahlia og ranunkel er de andre sommerknolde, der skal op om efteråret, og liljer blomstrer i samme bed i juli. Til foråret står tulipaner, krokus, vintergæk og liljekonval.