Figentræ i egen have er langt fra så eksotisk et projekt, som det lyder — den rigtige sort klarer danske vintre fint, og den har faktisk godt af lidt modgang: et figentræ, der presses en smule (i krukke eller i mager, gruset jord), sætter mere frugt end et, der bare får lov at vokse frit. Her får du hele guiden — valg af sort, placering, vinterbeskyttelse og hvorfor dine figner måske aldrig når at modne.

Figentræets historie i Danmark

Figentræet stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet og Mellemøsten, hvor det har været dyrket i flere tusind år — det regnes blandt de allerførste planter, mennesket begyndte at dyrke systematisk. Det bornholmske figentræ har rødder helt tilbage til 1800-tallet, hvor det menes at være kommet til Bornholm, muligvis via handelsskibe fra sydligere egne, og har siden vist sig så hårdført, at det har kunnet formere sig og overleve i det danske klima i generationer — uden nogensinde at have adgang til den figenhveps, der bestøver de fleste af verdens andre figensorter.

Vælg den rigtige sort først

Figentræer i varmere egne bestøves af figengalhvepsen, som slet ikke findes i Danmark — vælger du en sort, der kræver den bestøvning, får du aldrig frugt, uanset hvor godt du passer træet. Løsningen er at vælge en selvbestøvende sort, der sætter frugt uden hjælp fra insekter. Det bornholmske figentræ er den mest udbredte og pålideligt hårdføre sort i danske haver, men også ‘Brown Turkey’ og ‘Ronde de Bordeaux’ er gode, afprøvede valg til det danske klima. Spørg altid planteskolen direkte, om sorten er selvbestøvende og vinterhårdfør, hvis du er i tvivl.

Find den rigtige placering

Et figentræ vil have så meget sol som muligt — placér det op ad en mur, der vender mod syd eller vest, hvor muren både reflekterer varme og giver læ. Læ er mindst lige så vigtigt som solen: figentræer tåler faktisk en del kulde, men skades let af udtørrende, kold vind, som rammer bark og grene hårdere end selve frosten gør.

Jorden må gerne være mager og gruset frem for næringsrig — et figentræ i for fed jord bruger sin energi på kraftig bladvækst i stedet for at sætte og modne frugt. Kalkholdig jord er et plus. Er din havejord tung og leret, kan du med fordel blande grus i plantehullet eller plante træet i en forhøjet bedkant med bedre dræning.

Afstand til hus og fundament

Et figentræ i fri jord kan udvikle et overraskende kraftigt og vidtstrakt rodnet, når det først er etableret — hold derfor mindst 1–1,5 meter afstand til husets fundament, kældervægge eller belægning, så rødderne ikke på sigt presser mod og løfter fliser eller skader lette fundamenter. Vil du plante tættere på en mur for at udnytte varmen og læet maksimalt, er en rodspærre nedgravet mellem træet og bygningen en god forsikring, eller du kan simpelthen holde træet i krukke, hvor rodudviklingen er begrænset i forvejen.

Plantning

Plant om foråret, efter den sidste nattefrost er overstået, så træet får en hel vækstsæson til at etablere sig, inden det møder sin første vinter. Grav et hul, der er dobbelt så bredt som rodklumpen, og bland eventuelt grus i bunden, hvis jorden er tung. Vand grundigt efter plantning, og hold jorden jævnt fugtig — ikke våd — den første sommer, mens rødderne finder fodfæste.

Beskæring: to afgrøder på samme træ

Et figentræ i dansk klima sætter typisk to hold figner om året, men kun ét af dem når at modne. De små, ærtestore figner, der dannes sidst på sommeren og overvintrer på grenene, er dem, der modner først på den nye sæson — det er hovedhøsten. Et andet hold figner dannes på årets nye vækst hen over sommeren, men når sjældent at modne, før frosten kommer, i vores korte danske sæson.

Beskær fra maj til det tidlige efterår, mens træet er i vækst — fjern grene, der krydser eller skygger for de små, overvintrende figner, så de får mest muligt lys og varme til at modne tidligt næste sommer. Undgå hård vinterbeskæring; den fjerner netop de spæde figner, der skulle have været næste sæsons høst.

Priser og lager opdateres løbende af PriceRunner og kan afvige fra de viste.

Vinterbeskyttelse

De overvintrende, spæde figner er det mest sårbare led i hele processen — dør de af frost, mister du hele næste sæsons hovedhøst, selvom selve træet klarer vinteren fint. Dæk jorden omkring rodzonen med et tykt lag blade, flis eller granris i sensæsonen, og pak eventuelt de yderste grenspidser ind i fiberdug eller et insektnet, hvor de mindste figner sidder.

I særligt udsatte, blæsende haver kan et helt ungt træ bindes forsigtigt sammen og lægges ned mod jorden, dækket med jord eller isolerende materiale — en gammel metode fra koldere egne af Europa, men sjældent nødvendig i en almindelig dansk havehave med rimeligt læ.

Figentræ i krukke

Fordi et figentræ faktisk bærer bedre med en anelse rodpres, er krukkedyrkning ikke en kompromisløsning, men en bevidst metode. Brug en krukke på mindst 40–50 liter med god dræning, og lad gerne træet stå en anelse “rodbundet” i stedet for at flytte det til en større krukke hvert år. Fordelen ved krukke er samtidig, at du kan flytte træet til et beskyttet sted — op ad en husmur eller ind i et skur/drivhus uden frost — hen over den værste del af vinteren, hvilket giver en langt mere pålidelig beskyttelse end afdækning i fri jord.

Hvorfor bærer mit figentræ ikke, eller hvorfor modner fignerne ikke?

Den hyppigste årsag til udeblevet høst er, at de spæde, overvintrende figner er frosset ihjel hen over vinteren — ofte fordi vind snarere end selve kulden har ramt de ubeskyttede grenspidser. Løsningen til næste sæson er bedre vinterdækning af netop de yderste grene.

Sætter træet rigeligt med figner, men de bliver aldrig større end ærter og falder af uden at modne, er årsagen typisk for lidt sol eller for kraftig vækst på bekostning af frugt — flyt evt. til en mere solrig, mere beskyttet plads, eller reducér gødning og vanding en smule. Er træet endnu ungt (under 2–3 år), er sparsom eller udeblevet frugt desuden helt normalt, mens træet stadig opbygger sig selv.

Gødning og vanding

Et figentræ har brug for forbavsende lidt gødning — for meget kvælstof er den hyppigste årsag til et træ, der producerer masser af store, flotte blade, men få eller ingen figner. En let omgang kaliumrig gødning om foråret er rigeligt for de fleste haver; på mager, gruset jord kan et par håndfulde velomsat kompost hvert andet år være nok. Vand jævnligt i tørre perioder det første år, mens træet etablerer sig, men lad derefter jorden tørre lidt ud mellem vandingerne — konstant fugtig jord fremmer bladvækst frem for frugt, præcis som for meget gødning gør.

Formering ved stiklinger

Figentræer er blandt de nemmeste frugttræer at formere selv. Skær en 20–30 cm gren af sidste års vækst i det tidlige forår, mens træet stadig er i dvale, og sæt den halvvejs ned i en potte med løs, veldrænet jord. Hold jorden svagt fugtig og stedet lunt, og med lidt tålmodighed danner stiklingen rødder i løbet af foråret og sommeren. Det er en oplagt måde at få flere træer på — til egen have eller som gave — uden at skulle købe nye planter.

Skadedyr og problemer

Figentræer er forholdsvis fri for alvorlige skadedyr og sygdomme i dansk klima. Bladlus kan af og til samle sig på de yngste skud — en skarp vandstråle er som regel nok. Er bladene visne og grå uden tydelig grund midt i sæsonen, er det oftest udtørring, ikke sygdom — figentræer i krukke særligt kan tørre hurtigt ud på en varm sommerdag.

Høst

Figner modner ikke videre, efter de er plukket — de skal derfor sidde på træet, til de er helt bløde og hænger let nedad på deres stilk, gerne med en let revne i skindet. Er huden stadig fast og frugten opret på stilken, er den ikke klar, uanset farven. Modne figner holder sig kun få dage — spis eller forarbejd høsten hurtigt.

Ofte stillede spørgsmål om figentræ

Har du også plads til andre frugttræer i haven, kan du læse vores guide til beskæring af æbletræer, og find resten af årets haveopgaver i havekalenderen.