Er du klar til at blive en del af den grønne bølge af bæredygtighed, der ruller over landet? Der er mange gode fordele ved at slå over til en grønnere livsstil – det kan både gavne miljøet og din økonomi. Hvis du vil starte i hjemmet, så læs med her om hvordan du kan gøre din bolig grønnere.

Hvad er energirenovering?

Et af de steder, hvor man kan gøre en stor forskel, er i hjemmet, da en stor del af vores energiforbrug finder sted der. Samtidig er det også særligt i hjemmet, man kan hente mange gode fordele, når man har gjort skiftet. Med en energirenovering kan man nemlig forbedre boligens energimærke, hvilket kan hæve dens salgsværdi. Derudover kan du fx spare penge på din varmeregning, hvis du finder et grønnere alternativ til opvarmningen af huset. Bedre isolering følger ofte også med i en energirenovering, så der ikke spildes varmeenergi. Så oplever man mindre træk, hvilket kan optimere komforten i boligen. Har du et gammelt gasfyr eller oliefyr, kan du evt. overveje at forbedre isoleringen og derefter skifte til en luft til vand varmepumpe. Er du interesseret i at lære mere om fordelene ved varmepumpen, så læs med her!

Benyt genbrug i indretningen

Nogle gange kan det blive en vane at smide ting ud, så snart de ikke har den ønskede funktion længere eller begynder at se lidt slidt ud. Det er også let at smide ud og bare købe noget nyt, men hvis du i stedet ønsker at spare penge, samt spare miljøet for overproduktion, så er genbrug vejen at gå. Skal du indrette boligen, kan du sagtens finde lækre møbler i fin stand i genbrug eller på nettet. Her kan man også finde dyre designmøbler til nedsat pris og i rigtig fin stand. Husk også gerne at give dine egne gamle møbler til genbrug.