Haverenovering er et spændende, men også et stort projekt at kaste sig ud i. Hvis du bare skal have en ny græsplæne, så er det måske ikke så slemt, men ofte er det jo lidt mere end det, man går og drømmer om. Der skal måske lidt terrasse til, nye blomsterbede eller en urtehave i plantekasser? Det løber hurtigt op, specielt hvis der er mange kvadratmeter at arbejde med. Heldigvis kan der spares en del, hvis du selv er klar til at få lidt jord under neglene, og måske også er lidt kreativ.

Læg en plan fra starten

Før du går i gang, så er det en rigtig god ide at lægge en plan for, hvad du vil med haven, og hvor meget den egentlig må koste dig. Der er stort set ikke det, som du ikke selv kan bygge eller anlægge, men det er værd at tage med i overvejelserne, hvor lang tid man vil bruge på selv at nørkle igennem f.eks. at lægge en terrasse eller bygge til. Med i planlægningen skal du også overveje tidsplan og rækkefølge. Hækken skal ikke sættes, før terrassefliserne er kørt ind, og græsplænen ikke anlægges, førend alt det andet er færdigt. Men tager projektet flere år, kan det jo være, at du gerne vil have lidt græs – i hvert fald i en del af haven. God planlægning kan spare dig for rigtig mange penge.

Få gode tilbud fra professionelle

Vælger du at få professionel hjælp til hele eller dele af dit gør-det-selv-projekt, så kan det betale sig at indhente flere forskellige tilbud. Nogle steder, f.eks. på denne hjemmeside, kan du indhente flere forskellige tilbud og dernæst vælge det bedste på en nem og simpel måde. Professionel hjælp til en god pris kan i mange tilfælde spare tid og penge, du ellers ville brænde af på dine gør-det-selv forsøg. Professionelle kan også hjælpe dig med at vælge de bedste materialer inden for dit budget, så du måske på den lange bane sparer penge i forhold til vedligeholdelse og udskiftning.

Vær for søren lidt kreativ

Når det kommer til blomster og bede, kan du spare rigtig mange penge ved blot at være lidt kreativ. Den moderne have i dag er fyldt med genbrug og genbrugsmaterialer. Alt hvad der var i haven før kan sikkert bruges i dit haverenoveringsprojekt. Højbede af gamle fliser eller planker er nemme at lave selv, og blomster på terrassen kan plantes i de sjoveste ting. Tag en tur på genbrugspladsen og kig dig omkring efter noget brugt, der bare lige skal have en lille klat maling eller en kreativ makeover.

I denne tid, hvor klima for alvor er på dagsordenen, er det en rigtig fin idé at overveje en mere naturlig have. Spiselige permahaver og skovhaver vinder frem i Danmark og giver ikke kun lidt ekstra til køkkenet, men skaber også en skøn have fyldt med liv. Glem endelig ikke fuglenes foderbræt foran vinduet og insekthotellet bagerst i haven. Begge dele kan du sagtens lave – selv på det mindste budget.

anlægsgartner tilbud