Hvordan man skal indrette sine elskede udearealer, afhænger af mange ting. Først og fremmest er det den personlige stil, der har en betydning for hvilke træer man vælger, hvilken farve havemøblerne skal have og hvor mange bærbuske man ønsker.

 

Gamle tendenser og retrostil er på mode igen, også når det kommer til haveindretning. Men hvordan sammensætter man egentlig en flot countryhave som mormor ville have gjort det?

 

En nostalgisk have har høje træer og vilde buske

Drømmer du om en have som tager dig tilbage til barndommen, hvor du nød de lange sommerdage hos mormor med eftermiddagskage, saftevand og hjemmelavet syltetøj? Så er den gammeldagshave i velkendt countrystil lige noget for dig.

I den forbindelse handler det om at spore sig ind på to nøgleord; utæmmet og organisk. En countryhave er nemlig naturlig, organisk og vild at se på. Det betyder ikke at den ikke er velholdt, der er snarere tale om et organiseret rod.

En nostalgisk have har høje rødel træer, fristende frugttræer i alle afstøbninger og ikke mindst utæmmede bærbuske alle steder. En ægte mormor-have skal nemlig have solbærbuske, brombærbuske og ribsbuske. Der skal være lækre bær på buskene om sommeren, som man kan gå og nipse eller bruge til efterårets produktion af syltetøj.

Både buske og træer skal selvfølgelig jævnligt beskæres og tyndes ud, men ønsker man et ægte retro udtryk, så må planterne helst ikke snorlige og firkantede.

 

Hvilke blomster skal man vælge?

Udover det utæmmede og romantiske udtryk som buske og træer giver, så har blomster også en vigtig funktion i den traditionelle countryhave.

En gammeldags have indeholder gerne masser af blomster i alle farver og former. Skal du i gang med at indrette en ægte mormor-have, så bør du tænke i farver som fersken, rosa, lyserød, lilla og blåviolet. Disse farver karakteriserer en traditionel have, og de bidrager positivt til netop den atmosfære man ønsker at opnå.

Skal man bruge lidt inspiration til hvilke arter man skal gå efter, så kan man med fordel rode lidt i sin hukommelse. Har man bedsteforældre som har haft have, så har de med sikkerhed haft stokroser, liljekonvaller og pæoner. Disse blomster er robuste og nemme at holde, så de egner sig både til en haveejer med grønne fingre og en med knap så udviklede haveholdnings-kompetencer.

Blomsterne må gerne vokse i bede og frit slynge sig ind i hinanden. Selvom at ukrudtet skal holdes nede, så gør det ikke noget at blomster, buske og højt græs lever tæt sammen i en flot symbiose.

 

Havemøbler og nips

Er man godt i gang med at plante traditionelle blomster og bærbuske, så er det på tide også at tænke på de udendørs møbler og dekorationerne.

En ægte country have har nemlig ikke moderne plastikmøbler. Den har snarere hvidmalede træmøbler med blomstrede hynder til, og måske en farvestrålende voksdug på bordet.

Udover de hvide træmøbler, så har en retro have og et væld af nips og sjove pyntegenstande. Det kunne f.eks. være rustikke potteplanter, gamle vandkander af zink, dekorative fuglebade af granit og måske en rosenbue eller et tilgroet læhegn.

Har man ikke den slags liggende, så kan man som oftest finde det på diverse loppemarkeder. Hvad man specifikt vælger, er op til den enkelte, tingene skal blot have den rigtige patina.

 

Retrostilen i hjemmet

 

De seneste år er det ikke blot blevet populært med en retro indretning i haven, også boligindretningen bærer præg af fordums tid.

Ting som brændekomfur, slagbænke, ølkasser af træ og karlekammerskabe er i høj kurs. Den moderne boligindretning handler nemlig ikke blot om det æstetiske udtryk, men også om at gå ned i tempo og tage sig tid til de gode ting i lavet som kaffebrygning eller madlavning.

Et moderne hjem kan sagtens indeholde de nyeste designs fra møbelfabrikanterne, men der er også elementer fra forældrenes eller bedsteforældrenes tid. En moderne boligindretning er nemlig dynamisk og alsidig, og den forbinder på den måde de forskellige årtier og de dertilhørende stemninger.

Elsker man det moderne men har man også en svaghed for teakmøbler fra 60erne eller velourmøbler fra 70erne, så kan man uden problemer forene de to stilarter uden at man mister den røde tråd. Blandingen af stilarter kan netop være den røde tråd som giver den perfekte boligindretning.

anlægsgartner tilbud