Taks er på én gang havens mest tålmodige plante og dens giftigste. Den tåler dyb skygge, den tåler at blive skåret helt ned — men en håndfuld afklip i en hestefold kan slå hesten ihjel. De to ting afgør tilsammen, hvor taksen må stå.
Er taks giftig? Ja — alle dele undtagen den røde frøkappe
Taks indeholder taxiner i nåle, bark, ved og frø, og forgiftningen kan være dødelig for både mennesker og dyr. Kun den bløde, røde frøkappe uden om frøet er ugiftig — det er den, fuglene spiser og spreder planten med.
- Afklippet er det farligste ved planten. Taxinerne nedbrydes ikke, når nålene tørrer, og dyr æder gerne vissent afklip, som de ville gå uden om på den levende busk. Læg aldrig takseafklip over hegnet til en fold.
- Heste og kvæg dør af små mængder. 100-200 gram nåle — en håndfuld grene — regnes for dødeligt for en hest, og der er sjældent tid til at nå en dyrlæge. Derfor står taks ikke ved en fold, og heller ikke hvor grene kan hælde ind over hegnet.
- Børn og de røde bær. Frøkappen er ikke giftig, og et frø, der sluges helt, passerer som regel. Tygges frøet, er det en anden sag: ring til Giftlinjen på 82 12 12 12, som er åben døgnet rundt.
- Skal bærrene helt undgås, køb da en hanklon: taks er særkønnet, og Taxus × media ‘Hillii’ sætter ikke bær. Brug i øvrigt handsker, og brænd ikke afklippet.
Giften er ikke en grund til at lade være — taks har stået i danske haver og på kirkegårde i århundreder. Den er en grund til at placere planten bevidst.
Taks skyder igen fra bart ved — som det eneste nåletræ i haven
Taks har sovende knopper i det gamle ved og kan skæres helt ind til de bare stammer og komme igen. Det er den egenskab, der adskiller den fra alle de øvrige stedsegrønne i gruppen, og den er værd at kende, før man vælger hækplante.
- Foryngelse gøres i april-maj, så planten har hele sæsonen til at bryde igen. Hækken ser forfærdelig ud i et år og er lukket igen efter to-tre.
- Tag én side ad gangen, hvis hækken er gammel og bred: den ene side ind til stammerne i år, den anden om to år. Så lever planten af den grønne side imens.
- Den almindelige vedligeholdelse er én klipning i august — to gange, i juni og sidst i august, hvis hækken skal være helt skarp. Klip ikke i frostvejr og ikke så sent, at de nye skud ikke når at hærde af.
- Gød efter en hård beskæring. Foryngelsen koster planten reserver, og kompost eller langtidsgødning i maj fremskynder genvæksten mærkbart.
Thuja, cypres og enebær skyder alle tre ikke fra brunt ved — klipper du for dybt, er fladen brun for altid. Kun buksbom og taks tåler det, og det er også derfor, taks er klassikeren til klippede figurer: den kan rettes op, når det går galt.
Takshæk: 3 planter pr. meter, og den eneste hæk til dyb skygge
Taks er den stedsegrønne hækplante, der tåler mest skygge — den bliver tæt hele vejen ned under store træer, hvor både thuja og liguster bliver bare forneden. Til gengæld er den langsom: 15-30 cm om året, og en brugbar hæk tager fire-fem år fra små planter.
- Plantafstand: 3 planter pr. meter ved små potteplanter på 30-35 cm, 2 pr. meter ved store, buskede eksemplarer. Tættere giver ikke en hurtigere hæk, kun en dyrere.
- Jorden er det afgørende. Taks vil have veldrænet jord og tåler kalk fint — men den tåler ikke stående vand. Er jorden tung ler, plantes hækken på en let hævet vold med grus eller grovsand i bunden.
- Vand de første to somre. En nyplantet takshæk under træer konkurrerer med trærødderne om vandet, og dét er det hyppigste problem det første år — ikke lyset.
- Plantetid: potteplanter hele den frostfri sæson, planter med rodklump i september-november. Højden er ikke bundet fra start — en takshæk kan sænkes igen senere.
Snor, dybde og jordforbedring står i plantning af hæk, og reglerne for højde mod naboskel i love og regler for hækklipning. Over 15-20 meter er taks tæt nok til at kræve en ordentlig hækkeklipper.
Hvilken taks skal du vælge? Sorterne i handelen
To slægtskaber dækker næsten alt, der sælges: almindelig taks (Taxus baccata) og hybriden Taxus × media, der er krydset med japansk taks og markedsføres som mere hårdfør.
| Sort | Form og højde | Bær | Bedst til |
|---|---|---|---|
| Almindelig taks — Taxus baccata | Bred busk eller træ, 1-4 m som hæk, 10-15 m fritstående | Han- og hunplanter sælges blandet | Hæk, solitær, dyb skygge |
| ‘Fastigiata’ (irsk taks) | Smal søjle, 3-5 m | Hun — mange røde bær | Lodret accent, allé, gravsted |
| ‘Repandens’ | Krybende, 30-50 cm høj og 2-3 m bred | Hun | Bunddække i skygge, skrænt |
| ‘David’ og ‘Summergold’ | Gulbrogede, 0,5-3 m efter form | Sparsomt | Lyspunkt i krukke og mørkt bed |
| ‘Hicksii’ — Taxus × media | Bred søjle, 3-4 m | Hun — bærer rigeligt | Klippet hæk, lidt hurtigere end arten |
| ‘Hillii’ — Taxus × media | Bred søjle, 3-4 m | Han — ingen bær | Hæk ved legeplads, fold og hundegård |
| ‘Farmen’ og ‘Groenland’ | Tætte hækplanter, 2-4 m | Varierer — spørg planteskolen | Udsatte, kolde voksesteder |
Vælg efter to ting: den endelige bredde, og om der må være bær. Højden kan reguleres bagefter — men en ‘Repandens’ bliver aldrig en hæk, uanset hvor længe man venter.
Gul eller brun taks: næsten altid våd jord
En taks, der gulner nedefra og op og taber nåle i partier, står som regel for vådt — rodråd i tung, drænløs jord er den klart hyppigste dødsårsag. Skyggen får skylden langt oftere, end den fortjener.
- Rodråd: hele planten eller en hel side gulner, nålene falder, og roden er mørk og blød. Der er ingen kur — jorden skal drænes, og planten skiftes. Grav et hul ved siden af, og se om der står vand i det efter et døgn.
- Vejsalt og hundetis svider i en skarp, brun kant ud mod sti og fortov. Skyl jorden igennem om foråret, og sæt en barriere op det sted, hunden bruger.
- Enkelte brune skud inde midt i planten er normal indre afmodning, fordi lyset ikke når ind — børst det løse ud, og klip ikke efter det. Unge planter kan stå vinterbrune og grønne op igen i maj.
- Taks i krukke går fint, men krukken er det svage led: den skal have afløb, og rodklumpen pakkes ind i hård frost. Vand også i frostfrit vintervejr — en stedsegrøn fordamper hele året.
Køb taks
Almindelig TaksArten selv, Taxus baccata — bred busk, der kan klippes til hæk, formes eller stå frit, og som tåler mest skygge af alle stedsegrønne.
Taks ‘Hicksii’Hybriden Taxus × media: bred søjle til klippet hæk, lidt hurtigere end arten og hårdfør på blæsende steder. Hunklon — den sætter røde bær.
Krybende Taks ‘Repandens’Flad og bredvoksende, 30-50 cm høj og 2-3 meter bred. Bunddække til den tørre skygge under træer, hvor græsset opgiver.
Ofte stillede spørgsmål om taks
Er taks giftig?
Ja. Nåle, bark, ved og frø indeholder taxiner og er giftige for både mennesker og dyr. Kun den røde frøkappe er ugiftig, og giften forsvinder ikke, når afklippet tørrer.
Hvor meget taks skal der til at slå en hest ihjel?
100-200 gram nåle — en håndfuld grene. Derfor må takseafklip aldrig lægges over hegnet til en fold, og taks bør ikke stå, hvor grene kan hælde ind over hegnet.
Kan taks klippes helt ned?
Ja. Taks har sovende knopper i det gamle ved og er det eneste nåletræ i danske haver, der skyder igen fra bare stammer. Foryng i april-maj, og regn med to-tre år, før hækken er lukket igen.
Hvornår klippes en takshæk?
Én gang om året i august — to gange, i juni og sidst i august, hvis hækken skal være helt skarp. Undgå frost og klipning så sent, at de nye skud ikke når at hærde af.
Hvor mange taksplanter går der på en meter hæk?
Tre planter pr. meter ved små potteplanter, to pr. meter ved store, buskede eksemplarer. Tættere plantning gør ikke hækken hurtigere, kun dyrere.
Kan taks stå i skygge?
Ja — taks tåler mere skygge end nogen anden stedsegrøn hækplante. Problemet i skygge er sjældent lyset, men konkurrencen om vandet fra trærødderne de første år.
Hvorfor bliver min taks gul?
Næsten altid fordi den står for vådt. Rodråd i tung, drænløs jord gulner planten nedefra og op, og der er ingen kur. Vejsalt og hundetis giver derimod en skarp brun kant ud mod stien.
Hvor hurtigt vokser taks?
15-30 cm om året, og hybriden Taxus × media er lidt hurtigere. Fra små potteplanter tager det fire-fem år at få en brugbar hæk.
Videre herfra
Taks hører til de stedsegrønne planter, hvor arterne kan sammenlignes på vokseplads og endelig højde. Thuja er hurtigere, men kan ikke skæres tilbage, cypres deler samme svaghed, og enebær vil have sol og tørt. Buksbom er den eneste anden, der tåler at blive klippet helt ned, og kristtorn giver røde bær uden taksens giftige nåle.