Plantning af hækDu kan sagtens selv plante en flot hæk rundt om din grund. Det kræver kun hårdt arbejde. Det er forskelligt, om du skal plante hækken sommer eller vinter alt efter, hvilken form for hækplanter du vælger.

En hæk er ikke bare en god afskærmning af din have, den ser også rigtig flot ud, hvad end den er stedsegrøn, vintergrøn eller løvfældende. Derfor er det oplagt at have en hæk rundt om haven og er da også det foretrukne valg for rigtig mange boligejere.

Når du skal vælge, hvilken hæk du gerne vil have, skal du først og fremmest være opmærksom på, om der er nogle regler i området. Mange grundejerforeninger og lejerforeninger har regler om, hvilke typer af hække der må stå på grundene, og hvor høje de må være. Tjek derfor altid op på det først, inden du vælger en hæk.

Du kan vælge mellem små og store hækplanter. De små hækplanter er selvfølgelig de billigste, fordi du skal vente flere år, inden de vokser op og giver afskærmning til haven. De store planter er derimod dyrere, men vokser hurtigere sammen til en tyk hæk.

Hvornår kan jeg plante en hæk?

Hvornår du kan plante en hæk afhænger af, hvilken form for hæk der er tale om, og om det er en barrodsplante eller en plante i potte. Både løvfældende og stedsegrønne planter i potter kan du plante ud hele året, så længe du sørger for, at de ikke tørrer ud. Hele det første år skal du derfor være meget opmærksom på at vande dem.

Løvfældende barrodsplanter bør du plante fra november til april, hvor de planter er i ”dvale”. Det eneste tidspunkt, hvor du ikke kan plante, er, hvis jorden er så hård af frost, at du ikke kan grave i den.

Stedsegrønne barrodsplanter kan du plante i maj eller august til september. Deres rødder har nemlig brug for varme for at udvikle sig. Derfor er disse måneder de bedste.

Plantning af hæk, når det lige har regnet

Det bedste er, at du planter dine barrodshækplanter, når det regner. Dermed bliver planternes rødder holdt våde, mens de ligger på jorden, og du kan nemt grave i jorden.

Har du ikke lyst til at plante i regnvejr, vil det næstbedste være, at du planter lige efter, at det har regnet. I de tilfælde er jorden stadig nem at grave i. Den vil også stadig indeholde masser af fugt til de planter, der bliver sat ned i den. Du skal dog dække planternes rødder med en plasticpose, så de ikke tørrer ud.

Plantning af hæk – Hvordan gør jeg?

Når du skal plante en hæk, er det bedste, at du sætter en snor op mellem to stokke. De markerer, hvor hækken skal være, og hvor du skal sætte planterne. Du skal grave en rende i hele længden for, hvor du vil have hækken. Den skal være en til to spadestik bred og så dyb, at du kan sætte hækplanterne ned, uden at deres rødder bliver bøjede.

Derefter placerer du alle hækplanterne i rækken og fylder jord på. Jorden må ikke gå mere end to cm op over rodhalsene på planterne. Er de det, kan planterne rådne. Planter du hækplanter i potte, kan du med fordel fjerne de øverste to cm af jorden i potten. Det svarer som regel til moslaget. Dermed er du sikker på, at du ikke kommer til at komme for meget jord på.

Det er altså ikke kompliceret for dig at plante din hæk selv, selvom der ligger rimelig meget arbejde i det fra din side.

Se også artiklerne om plantning af ligusterhæk og plantning af bøgehæk.