Reklamation: Indhold kan være sponsoreret i denne artikel

Plantning af hvidløgHvidløg er en uundværlig ingrediens i de fleste køkkener. Du kan nemt dyrke den  populære plante i haven? Har du tålmodigheden, er det den oplagte plante at have stående i køkkenhaven. Læs med her på siden, hvor vi har lavet en guide til hvordan, hvornår og ikke mindst hvor, du bør dyrke dine hvidløg.

Hvidløg kan forbedre alt fra pastaretter til hovedpine og tømmermænd. For slet ikke at tale om at nedsætte dit kolesteroltal og blodtryk. Der er derfor al mulig god grund til at plante hvidløg i haven! Den populære spise har endda flotte blomster. Du kan bruge spirerne som erstatning for purløg få måneder efter, at hvidløget er blevet sat.

Hvornår kan jeg plante mine hvidløg?

Dine hvidløg får de bedste vilkår og muligheder for at slå rødder, hvis du planter dem i efteråret, inden vinterkulden rigtig tager fat.

Du kan også plante dine hvidløg i foråret, men løgene udvikler sig en del bedre, hvis du sætter dem i september-oktober måned. Sætter du hvidløgene i efteråret, har du friske, hjemmedyrkede hvidløg om sommeren året efter. Det tager nemlig helt op til 10 måneder, førend at løget har fået rødder, spirer og er klar til at blive høstet.

Hvor kan jeg plante hvidløg?

Hvidløg kan plantes i de fleste køkkenhaver med god jord og masser af solskin. Selvom hvidløg ikke er en særlig krævende plante, er det en god idé at plante dem et sted, hvor der ikke er for meget vand. Det gælder ikke mindst i vinterhalvåret. Bliver det for vådt, risikerer du nemlig, at der går råd i dine hvidløg.

Kom godt i gang med plantning af hvidløg i haven

I modsætning til de mange andre typer af løg består hvidløg af op til flere fed. Det er dit held, når du vil plante løg. Feddene kan nemlig blive til nye hvidløg, når du planter dem i haven.

Når tiden er inde, kan du plante dine hvidløg på to måder – med hvidløg fra en planteskole eller supermarkedet.

Køber du dine hvidløg fra en planteskole, kan du være heldig at få muligheden for at vælge mellem flere forskellige slags hvidløgssorter.

Er der langt til din nærmeste planteskole kan du plante det i stedet for. Nogle hvidløg bliver sprøjtet for at undgå, at de springer ud, mens de ligger i supermarkedets grøntafdeling. Vil du være sikker på, at dit hvidløg springer ud, som det skal, kan det derfor være en fordel at vælge et økologisk et af slagsen.

Vend spidsen opad ved plantning af hvidløg

Det er vigtigt, at du vender spidsen opad, når du lægger dine fed ned i 5-8 cm dybe huller. Det kan være en god idé at have omkring 10 cm mellem planterne. Planter du flere rækker af gangen, bør du have godt 30 cm i mellem hver række.

Sidst men ikke mindst: Det kan være en rigtig god idé at markere, hvor du har plantet dine hvidløg. På den måde er du sikker på at kunne finde dem igen, når det er tid til høst og genplantning af køkkenhaven.

anlægsgartner tilbud