Drivhuse er en fantastisk tilføjelse til haven, der virkelig kan gøre en forskel. Ikke nok med at de i sig selv er smukke, udvider de også dine muligheder for, hvad det er muligt for dig at fifle med i haven, så du kan udfordre dine grønne fingre og få jord under neglene. Drivhuse er dog også i en lidt højere prisklasse end mange andre typer forbedringer af din have. Står du derfor og skal låne penge til formålet, er det vigtigt, at du orienterer dig godt i vilkårene for de forskellige lån, således at du får en aftale, der giver mening på lang sigt.

Sørg for at have økonomien i orden, hvis du skal have nyt drivhus

Drivhuse er i ingen henseender billige. Til gengæld kan de som hovedregel holde igennem en lang årrække, når først du har dem, naturligvis med almindelig god praksis og vedligeholdelse. Står du overfor processen og beslutningen om at investere i et drivhus, er det derfor vigtigt at overveje, hvorvidt du har styr på de økonomiske aspekter, som dette naturligvis vil indebære. Tjek gerne følgende punkter ud, hvor du kan læse om nogle af mulighederne omhandlende det at finansiere et drivhus:

  • Har du i forvejen en opsparing, som kan dække udgifterne til et drivhus, giver det i mange tilfælde mening at bruge denne på formålet. Undtagelser her gælder, hvis din opsparing er øremærket andre formål, i hvilke tilfælde du naturligvis ikke bør røre den til dit kommende drivhuseventyr.
  • Det kan i stedet være, at du er på udkig efter mulighederne for at optage et lån, som du kan købe drivhus for og senere betale af på. Her er det vigtigt, at du kender til dine vilkår samt at du undersøger til bunds hvad gode lån indebærer. Vigtigst at nævne gælder for eksempel det såkaldte ÅOP, der står for de årlige omkostninger i procent og altså dermed udgør, hvad lånet reelt vil koste dig alt i alt. Det er også meningsfuldt og vigtigt at kigge på aspekter såsom afbetalingstiden og renten, samt de enkelte månedlige beløb, du løbende kan afdrage. At tage lån er en stor beslutning, og du bør derfor altid overveje, hvorvidt der er andre alternativer, samt om du har styr på dine vilkår i den givne situation.
  • Nogle forhandlere af drivhuse kan ligeledes tænkes at have mulighed for en afbetalingsordning. Husk dog ligesom ved ovennævnte punkt at undersøge dine vilkår grundigt inden du kaster dig ud i dette. Her skulle du nødigt ende i en ugunstig situation, som du kunne være sluppet billigere fra på anden vis.

Når det er sagt, er det en stor fryd at have et drivhus, og har du styr på de økonomiske aspekter af sagen, er det blot med at komme i gang. Der er nemlig en hel verden af afgrøder og planter, der venter på dig og dit nye drivhus.

Disse planter er perfekte til dig, der starter nyt drivhus op

Har du fået styr på alt det tekniske og økonomiske omkring anskaffelse af et drivhus, begynder det sjove først for alvor, nemlig selve nytten og hobby-potentialet, som du kan få ud af dit drivhus. Undrer du dig for eksempel over, hvilke planter der kan være gode for en begynder ud i det drivhustekniske, kan du med fordel lade dig inspirere ved at tage udgangspunkt i følgende liste:

  • Tomater. Disse er nemme at dyrke, og der findes mange sorter at vælge imellem, som giver et stort udbytte.
  • Agurker. Denne er en ægte drivhus-klassiker, der dog kræver både en del sol og vand.
  • Peberfrugter og/eller chili. Disse er sjove at gro og kan bruges bredt i køkkenet.
  • Auberginer. Denne type plante er en smule mere atypisk men yderst dekorativ og smagfuld.
  • Salater. Der findes mange former for bladgrøntsager, der alle kan være gode til at udfordre dine kreative evner og grønne fingre.

Der findes naturligvis mange flere muligheder end blot disse, og det er helt op til dig, hvilke grøntsager der for dig giver mening at gro. Du kan med fordel tjekke udvalget i havecentrene, når sæsonen nærmer sig og det igen er tid til at plante afgrøder i sit drivhus.

anlægsgartner tilbud