Det er vidunderligt at være haveejer, og man kan hurtigt bruge timer på at opnå de bedste resultater. Hvis du vil skabe din drømmehave, er det også nødvendigt at investere penge i projektet. Du kan dog komme langt og reducere udgifterne betragteligt, hvis du sørger for at udnytte alle ressourcer – det inkluderer også dine gamle vinduer.

Mange danskere laver hvert år boligrenovationer, hvor de udskifter deres gamle vinduer til nyere og mere energivenlige modeller fra f.eks. www.sparvinduer.dk. Der er mange steder, der har gode tilbud på vinduer.  Langt hovedparten af tiden ender de gamle vinduer på lossepladsen, for de overholder ikke de moderne energikrav, og derfor må de ikke monteres i et hus.

Gamle vinduer kan dog sagtens stadig bruges til andre projekter, og derfor er det en skam at kassere dem. Du kan for eksempel vælge at lave en mistbænk.

Sådan fungerer en mistbænk

En mistbænk er i teorien bare et drivhus i miniformat, og derfor er den helt perfekt til små og mellemstore haver, hvis man ikke har plads til et stort drivhus. Andre bruger dem også i store haver, selvom de har drivhus, for mistbænken er perfekt til forspring af planter.

Mistbænke kan se ud på mange forskellige måder, men almindeligvis er en mistbænk bare en trækasse på jorden, der eventuelt har skrånende sider for at lede vand væk og lukke sol ind. Toppen af mistbænken skal være lavet af glas, så der kan komme lys og varme ind i mistbænken, og her er gamle vinduer perfekte til formålet.

Du kan bruge mistbænken hvert år, når der skal forspires grøntsager eller planter til haven. Temperaturen i en mistbænk vil altid være en del højere end i resten af haven, og derfor vil din havesæson bliver forlænget markant med en mistbænk.

Mistbænk bygget af genbrugsmaterialer

Det er ufatteligt nemt at bygge en mistbænk, og du behøver i teorien kun at have træ, et gammelt vindue samt søm, hammer og sav.

I første omgang skal du bygge en træramme, som skal danne fundamentet for mistbænken. Denne ramme skal naturligvis have samme mål som vinduet, så de to ting kommer til at passe sammen. Derudover er det vigtigt, at siderne på mistbænkens kasse har en vis hældning, så der bedre kan trænge sol ind igennem ruderne.

Nå du har lavet kassen til mistbænken, skal vinduet bare sættes på hen over kassen. Du skal naturligvis sørge for, at vinduet stadig kan åbnes, så du kan komme til planterne i kassen. Derudover er det også vigtigt at kunne åbne og lukke vinduet, så du kan justere temperaturen.

Hvis du vil spare endnu flere penge på projektet, kan du vælge også at bruge genbrugstræ, som du enten selv har liggende eller kan hente på en genbrugsstation.

Tag mistbænken i brug

Før du tager mistbænken i brug, skal du finde den helt rigtige placering. Det er en fordel, hvis vinduet på mistbænken vender mod syd, så der er optimale muligheder for at udnytte alle solskinstimer. Det vil hjælpe dig med at få et bedre udbytte af din mistbænk. Af samme grund er det også vigtigt, at der ikke er træer eller lignende, som kaster skygge hen over ruderne i mistbænken.

I princippet kan du nøjes med at luge ukrudt i mistbænken og derefter bruge den som den er. Du vil dog hurtigt opdage, at du får et markant bedre resultat, hvis du behandler jorden først. Grav derfor cirka 50 centimeter ned i jorden og dæk af med fiberdug. Herefter lægger du et tykt lag hestemøg og et lag jord til at dyrke planter i.

Fiberdugen sikrer, at der ikke kommer nyt ukrudt i mistbænken, mens hestemøg sikrer masser af næring og gødning. Derudover kan hestemøg også være med til at skabe varme, da den gradvist kompostere.

Sådan bruger du mistbænken

En mistbænk kan hjælpe med at give højere temperaturer til små planter, men du skal også være meget opmærksom på, at der også kan blive for varmt.

Du skal især være opmærksom på temperaturen på dage med meget solskin, da temperaturen hurtigt kan stige. Især helt små planter er sarte, og derfor skal du holde øje. På varme dage er det en god idé at åbne vinduet i mistbænken, så der kan komme luft ind til de små planter. Det beskytter mod overophedning.

Omvendt skal du også passe på, at der ikke bliver for køligt i mistbænken. Hvis der stadig er frost om natten, skal du sørge for at få lukket vinduet i mistbænken igen.

Derudover skal du også huske at vande planterne i mistbænken, så det er meget vigtigt, at du vælger et vindue som nemt kan åbnes og lukkes. Ellers risikerer du nemt, at det bliver for vanskeligt at bruge mistbænken i praksis.

anl�¦gsgartner tilbud