Der er ikke noget som at nyde solen i nogle behagelige havemøbler – uanset om det er i haven, på terrassen eller på altanen. Men hvad gør du med solsengen og havestolene, når vinteren melder sin ankomst? Der er flere muligheder, som f.eks. et lager eller en presenning. Læs mere her!

Det er en god huskeregel, at når du stiller uret om til vintertid, skal havemøblerne gemmes væk. Og så kan du finde dem frem igen til foråret, når du går over til sommertid. På den måde beskytter du bedst dine møbler, så de kan holde i mange år.

Men hvor skal de gemmes hen? Skal de på et lager, i drivhuset eller blot dækkes med presenning? Og skal de gøres rene eller oliebehandles inden? Det får du svaret på her, så du kan holde alle udendørsmøblerne i god stand!

Opbevar dem tørt og sikkert på et lager i Glostrup 

Det bedste du kan gøre ved dine udemøbler om vinteren, er at opbevare dem på et tørt og sikkert sted. Det kan f.eks. være i garagen, drivhuset eller depotrummet. Har du både solseng, havebord og havestole, kan det dog kræve en hel del plads. Det er derfor oplagt at leje en plads på et lager i Glostrup eller et andet sted i nærheden af, hvor du bor. 

Du kan både leje hele lagerrum eller mindre opbevaringsbokse. Vælg den størrelse, som passer til dine møbler. Så kan du have plads til bilen i garagen og glemme alt om havemøblerne, indtil de skal findes frem igen.

Dæk dem til med en presenning eller et overtræk

Hvis du ikke har et lager i nærheden, kan du også vælge at lade møblerne stå udenfor og blot dække dem til. Her kan du bruge enten en almindelig presenning eller et møbelovertræk, speciallavet til udemøbler. Du skal dog huske at tjekke, at overtrækket er helt tæt. 

Er dine møbler af træ? Så skal du også sørge for, at dine møbler kan få luft. Ellers kan der danne sig fugt og skimmelsvamp i løbet af de kolde måneder. Hvis du har træmøbler, bør du derfor kraftigt overveje at leje dig ind på et lager frem for at overdække dem.

Gør dem grundigt rene for at mindske slid

Hvis dine havestole og havebord skal holde i mange år, er det vigtigt at gøre dem rene jævnligt. Og du kan med fordel tage den helt store tur, inden du pakker dem væk for vinteren. Her bør du være særligt opmærksom på fugleklatter. De kan nemlig ætse møblerne og lave synlige mærker.

Er dine havemøbler lavet i træ, bør du desuden overveje at give dem en gang lak eller olie. Det er med til at beskytte træet mod fugt og skidt. Og især hvis du overdækker dem med en presenning eller et overtræk frem for at stille dem på lager, er det en god idé at overfladebehandle dem.  

Vil du også gerne have dine havemøbler næste sommer? Så sørg for at gøre dem godt rene og opbevare dem ordentligt om vinteren. Og husk også at pakke både havehynder og parasollen væk. Så holder det hele nemlig i mange år!

anlægsgartner tilbud