Hold din campingvogn ved lige – også de skjulte steder. Gummilister gør en forskel i din campingvogns indeklima, som du måske først bemærker, når gummilisterne ikke længere er der, eller bør udskiftes. Få udskiftet gummilister, når der er behov. Så undgår du fugtskader og dårligt vedligehold. Det giver en dårligere campingoplevelse og kan i sidste ende med at går ud over campingvognens brugtpris .  

En campingvogn har ligesom en bolig mange skjulte og synlige gummilister, der fungerer som tætning, afslutning eller fuge. Når de udtørrer, eller ikke længere kan rengøres, bør de udskiftes, Det gælder både gummilisterne i hårde hvidevarer, skabe og på badeværelset.

Du kan selv købe og udskifte gummilister de mest tilgængelige steder, mens gummilister på badeværelser og vinduer bør overlades til fagfolk.


Hvor er der gummilister i campingvogne?

Der er gummilister mange steder i en campingvogn – uanset hvilken årgang og type du har. En gummiliste i en campingvogn har samme funktion som en gummiliste i hjemmet, bilen eller båden: Den tætner, afslutter og fuger.

Hårde hvidevarer i en campingvogn har, ligesom i dit køkken i hjemmet, også gummikanter i låger og langs åbninger. Køleskab, ovn og mikroovn har alle gummiliste i kanten, der bør udskiftes, når den tørrer ud eller bliver for beskidt. Forskellen på en gummiliste i de hårde hvidevarer i køkkenet og i campingvognen er, at du ikke bruger dem i campingvognen nær så ofte. Det medfører nemmere udtørring og dermed større risiko for, at der opstår utætheder.

Modsat køkkenskabene i dit hjem har skabene i en campingvogn ofte også en gummiliste på indersiden. Den sikrer mod skader, hvis lågerne klaprer under kørslen.

Hvis lågerne i din campingvogn har gummiliste, bør de udskiftes ved slitage, permanent snavs og udtørring. Derved sikrer du, at vognen fortsat har den oprindelige standard ved evt. videresalg. 


Hvorfor skal en gummiliste skiftes?

Uanset om en gummiliste er synlig eller ej, er den der udelukkende, fordi den har en funktion. Når den udtørrer, bliver permanent snavset eller revner, opfylder den ikke længere sin funktion, og bør skiftes. Risikoen ved at undlade udskiftning af ødelagte gummilister eller blot vente for længe er, at inventar i campingvognen skades eller får fugtskader.

At udskifte gummilister er med andre ord almindelig løbende vedligehold, som du ikke bør overse. Vedligehold af din campingvogn gavner ikke alene indeklimaet, men sikrer også at campingvognen ikke taber værdi for hurtigt, hvis du engang ønsker at sælge den igen. 


Kan du selv skifte gummilister i din campingvogn?

Du kan i princippet sagtens selv udskifte en gummiliste i din campingvogn. Gummilister monteres med lim, der enten påsmøres inden montering, eller købes som en del af en selvklæbende gummiliste.

Let tilgængelige steder som døre og skabslåger kræver sjældent andet end en rolig hånd ved påsætning af en ny gummiliste. Vinduer, køleskabe, ovne og brusekabiner kræver derimod som regel fagfolk til montering af nye gummilister.

Du kan selv købe gummilister i farver som hvid, sort og grå til udskiftning på låger og lignende, mens gummilister til de steder, der kræver fagfolk, ofte er special-lister til campingvogninventar, som du som privatperson kan have lidt sværere ved at få fat på.