Thuja: hæk, sorter, beskæring og den der bliver brun

Thuja er den mest plantede hæk i danske parcelhushaver — og den, der oftest står med et brunt hul, som aldrig lukker igen. De mest søgte spørgsmål om thuja handler ikke om plantning, men om farven.

Hvorfor bliver thuja brun — og kommer den igen?

En brun thujagren kommer ikke igen. Derfor er det vigtigste ikke at behandle det brune, men at finde ud af, hvad der gjorde det brunt, så resten af hækken ikke følger efter. De seks årsager nedenfor ligner hinanden på en meters afstand, men kun én af dem betyder, at planten skal skiftes ud.

Den sjældne, men smitsomme: små opsvulmede, brune skæl på unge planter, som breder sig i en fugtig sommer, er thujabladbrand (Didymascella thujina). Klip det angrebne af i tørt vejr, og smid det i restaffaldet — den rammer næsten kun planter under en meter.

Fordi intet af det brune gror ud igen, er thujas eneste reparation naboplanternes vækst ind over hullet. Et hul på 20-30 cm lukker på et par sæsoner, og er en hel plante væk i en gammel hæk, er det som regel bedre at lade naboerne lukke hullet end at sætte en ny, lille plante ind i skyggen mellem to store.

Thuja-hæk: hvilken sort, og hvor tæt skal de stå?

Til en almindelig parcelhushæk plantes ‘Smaragd’ med 3 planter pr. meter, ‘Brabant’ og kæmpethuja med 2-3. Valget af sort afgør både, hvor hurtigt hækken lukker, og hvor ofte du skal op ad stigen resten af dens levetid.

‘Smaragd’ er den rigtige i de fleste haver: smal, kegleformet, frisk grøn hele vinteren, hvor ‘Brabant’ bronzer let — og den behøver sjældent mere end én klipning om året. Skal hækken lukke hurtigt, er ‘Brabant’ eller kæmpethuja svaret, men de bliver ved med at vokse 30-50 cm om året, også når hækken har den højde, du ville have.

Plant ikke tættere end anbefalet for at få hækken hurtigere. Det vinder et halvt år og koster i vand: tørke er den hyppigste dødsårsag i en thujahæk. Husk også højden i forhold til naboen, før du vælger en sort, der ender på fem meter — reglerne for klipning af hækken gælder også thuja.

Beskæring af thuja: bliv i det grønne

Klip kun i den yderste, grønne skal. Klipper du ind i det brune ved inde bagved, bliver fladen brun for altid. Det er den ene regel, der adskiller thuja fra buksbom, taks og kristtorn, som alle skyder igen fra bart ved.

• Klip sidst i juni, når årets skud er strakt ud. En let efterklipning kan tages i august — senest i begyndelsen af september, så de nye skud når at modne inden frosten.
• Klip smallere foroven end forneden. En hæk med lodrette sider skygger sin egen bund ihjel, og bunden på en thuja kommer ikke igen.
• Lad toppen stå, til hækken er 15-20 cm over sluthøjden — thuja sætter først tæt top, når den er vokset forbi og derefter skåret tilbage.
• Aldrig i stærk sol eller frost. Snitfladerne svides brune og bliver stående, til næste års vækst dækker dem. En slidt hækkeklipper flosser skællene og giver samme brune kant.

En forsømt thuja, der er blevet for bred, kan ikke reddes med en hård beskæring. Her adskiller den sig fra en gammel liguster- eller bøgehæk, som tåler at blive skåret ind til stammen. Er en thujahæk vokset en meter for langt ud i haven, er valget reelt at leve med bredden eller at skifte hækken ud.

Plantning og vanding: de første tre år afgør hækken

Thuja er fladrodet, og langt de fleste brune thujahække er tørkeskadede, ikke syge. Rødderne ligger i de øverste 30-40 cm jord, hvor de skal dele vandet med græsplænen og fordampningen.

• Plant i september-november eller i april, og sæt planten i samme dybde, som den stod i potten. En thuja plantet for dybt rådner i halsen.
• Vand 20-30 liter pr. meter hæk om ugen i tørre perioder de første to-tre somre — én grundig vanding slår tre overfladiske.
• Læg 5-8 cm barkflis på, fri af stammen. Dækket er det, der holder de øverste centimeter fugtige i juli.
• Gød i april og igen i juni med en gødning til stedsegrønne. Efter juli gødes der ikke — sen vækst når ikke at modne.
• Undgå en sydvendt mur uden ekstra vanding, og hold hækken en halv meter fra en saltet indkørsel.

Thuja i krukke og de runde dværgformer

Til krukke vælges en dværgform — ‘Golden Globe’, ‘Tiny Tim’, ‘Teddy’ eller ‘Golden Tuffet’ — og krukken skal rumme mindst 30-40 liter. En hækthuja i krukke er den sikreste måde at få en brun plante på: den tømmer en lille jordmængde på få uger om sommeren.

• Vand også om vinteren. Den hyppigste vinterskade på thuja i krukke er udtørring, ikke frost — planten fordamper, mens jordklumpen er frossen.
• Sæt krukken i læ og hævet fra fliserne, så afløbshullerne ikke fryser til, og gød let i april og juni.

‘Rheingold’ bliver kobberbronze om vinteren — det er sortens farve, ikke en skade. Den grønner gyldent op igen i maj, og hvert forår klipper en havejer en fuldstændig sund ‘Rheingold’ i stykker på den misforståelse. Bemærk til gengæld, at alle thuja indeholder thujon og er giftige for heste, hunde og katte. Afklip hører i restaffaldet, aldrig i en fold.

Køb thuja

Ofte stillede spørgsmål om thuja

Videre herfra

Thuja hører til de stedsegrønne planter, hvor arterne kan sammenlignes efter højde og vokseplads. Buksbom og kristtorn skyder modsat thuja igen fra bart ved. Skal hækken være løvfældende, står valget i ligusterhæk eller bøgehæk, og jord og plantedybde er de samme som i plantning af hæk. Hele gruppen står på buske.