Det stigende fokus på bæredygtighed er noget, der rammer os alle sammen, og der bliver fra alle sider lagt op til, at man gør noget ud af at leve et mere bæredygtigt liv. Der er en række ting, man kan lave om på for at få en mere bæredygtig hverdag, og nogle få af dem kan du læse om her.

Der er dog også meget andet, man kan gøre for at hjælpe miljøet og klimaet, og det foregår ikke alt sammen i hjemmet. Der er mange steder og måder, man kan gøre en forskel på især i naturen – læs mere på Naturinfo.dk.

 

Spisevaner

Af de mange ting, man kan lave om på for forhåbentlig at hjælpe miljøet tilbage på rette kurs, er ens spisevaner noget af det, der gør den største forskel. Produktionen af madvarer, herunder især kødprodukter, er ikke altid særlig sund for miljøet, så det har store fordele, hvis man bliver god til at skære ned på netop kødprodukter. Man behøver ikke at kalde sig selv for vegetar, veganer eller noget helt andet for at hjælpe miljøet på dette punkt, for dét, at man spiser mindre kød og især mindre af de former for kød, der er mest miljøskadelige, kan også gøre en stor forskel.

 

Det er også en god idé at holde sig til økologiske produkter, så man sørger for at støtte de dele af landbruget og fødevareproduktionen, som aktivt gør noget for at formindske miljøsvineri. Disse madvarer er også langt sundere end andre madvarer, så det har fordele på mere end ét punkt.

 

Tænk over dine rejsevaner

Vores begejstring for flyrejser har store konsekvenser for CO2 regnskabet, så det er i den grad også noget, man kan fokusere på, hvis man vil gøre en forskel for klimaet. Du kan prøve at tænke over, om du rejser for ofte og/eller langt med fly, og om det er noget, du kan lave om på for at hjælpe miljøet. Så kan du muligvis vælge flyrejserne fra til fordel for andre rejsemetoder, som er mindre miljøskadelige.

 

Bæredygtigt tøj

En del brands er efterhånden begyndt at producere bæredygtigt tøj. Denne form for tøj er oftest produceret af genbrugt tøj og lavet på en måde, der med vilje er så miljøvenlig som overhovedet muligt. Det er altså et godt sted at lave om på noget i sin livsstil, hvis man ønsker at leve mere bæredygtigt.

I nogle tøjbutikker kan du også være med at gøre en forskel ved at indlevere dit brugte tøj, når du ikke længere har brug for det. Så bidrager du til, at der bliver produceret nyt tøj af gammelt tøj, hvilket er en langt mere bæredygtig form for tøjproduktion, end man finder mange andre steder. Samtidig kommer du af med dit gamle tøj på en måde, der giver mening, så det ikke blot ligger og fylder hjemme i skabet.

 

Affaldssortering

Affaldssortering er noget, de fleste efterhånden er begyndt at få ind på livet, idet flere og flere kommuner begynder at udlevere specielle skraldespande og -poser, som lægger op til affaldssortering i hjemmet. Det kan kræve lidt arbejde i starten, men så snart man vænner sig til det, bliver dét at sortere emballage, kompost, glas og meget andet til en vane og en helt naturlig del af hverdagen. Affaldssortering gør en stor forskel for miljøet og er derfor vigtigt at gøre til en del af sin hverdag, hvis man vil leve et mere bæredygtigt liv. Det vil altså sige, at hvis du vil gøre en positiv forskel for klimaet, så husk at sortere dit skrald.

Dyrk dine egne madvarer

Det er godt at spise økologisk, hvis man vil leve et både sundere og mere klimavenligt liv, men det værd at overveje at tage skridtet videre og selv dyrke grøntsager og frugt. Så belaster man miljøet så lidt som overhovedet muligt, og man ved ovenikøbet præcis, hvad man putter i sin mad. Det kræver selvfølgelig lidt arbejde, og det bliver til en ekstra hobby, men man vil opleve, at ens mad smager bedre, fordi den er lavet med råvarer så friske, som de overhovedet kan blive – og så giver det ikke mindst god samvittighed.

anl�¦gsgartner tilbud