Benved: de tre arter, spindet og pasningen

Benved er tre forskellige planter under ét navn: en dansk vildbusk med lyserøde frugter, et stedsegrønt bunddække og en klippet hæk, der kun tåler vinteren visse steder i landet. Køber man forkert, får man enten en høj busk i bunddækkebedet eller en hæk, der står brun til foråret.

Hvorfor er min benved spundet ind i hvidt spind?

Det er benvedmøl (Yponomeuta cagnagella), og busken overlever det. Synet er slemt nok til, at mange fælder busken i panik: i maj og juni pakkes hele planten ind i et tæt, gråhvidt spind, og indeni sidder hundredvis af små, gullige larver med sorte prikker og æder hvert eneste blad. En stor busk kan stå nøgen og indspundet inden Skt. Hans.

Larverne æder kun benved. Møllet er artsspecifikt og springer ikke over på æbletræet, hækken eller staudebedet, uanset hvor tæt de står. Spindet på blommer og æbler kommer fra andre, nærtbeslægtede møl.

Og busken sætter nye blade. En afløvet benved skyder som regel ud igen i juli og står grøn resten af sæsonen. De fleste buske bliver ramt hårdt et enkelt år og derefter kun let, fordi snyltehvepse og fugle indhenter møllet.

Vil du alligevel gribe ind, er timingen alt. Klip de første, små spind af i begyndelsen af maj, mens de sidder som en enkelt sammenspundet skudspids, og smid dem i restaffaldet — ikke i komposten. Er hele busken dækket, er der intet fornuftigt at gøre: sprøjtemidler trænger ikke gennem spindet.

Et andet lille dyr hører også til: almindelig benved er vinterværtsplante for bedebladlus, den sorte bladlus, der om foråret flytter over på bønner og bederoer. Æggene overvintrer på benvedens skud — en god grund til ikke at plante busken op ad køkkenhavens bønnerække.

Tre forskellige planter sælges som benved

Læs det latinske navn på skiltet — det danske afgør ingenting. Alle hedder benved i handelen, men de bliver ikke lige store og skal ikke bruges til det samme.

Den dyre fejl er japansk benved plantet inde i landet. E. japonicus hører hjemme i kystklimaet. Den sælges over hele landet, klarer sig fint i tre milde vintre — og bliver så brun den vinter, hvor frosten står en uge med blæst. Skal hækken være sikker, er det liguster eller bøg; skal den være benved, skal den stå i læ mod syd eller øst.

Er benved giftig?

Ja — alle dele af planten er giftige, og frugterne er de farligste, fordi de er de mest fristende. De lyserøde kapsler springer op i september og viser knaldorange frø, der ligner slik for et lille barn. Planten indeholder hjerteglykosider og alkaloider, og selv få bær kan give kraftig kvalme, opkast og mavesmerter, i værre tilfælde påvirket hjerterytme. Symptomerne kommer typisk først efter nogle timer.

Har et barn spist bær, så ring til Giftlinjen på 82 12 12 12 — gratis og døgnåbent. Vent ikke på symptomerne.

Det gælder også dyrene. Heste og drøvtyggere kan blive alvorligt syge af blade og grene, så almindelig benved hører ikke hjemme op ad en hestefold. Fuglene er derimod uberørte — solsorte og rødhalse spiser frøene og spreder busken.

Praktisk regel: vælg krybende eller japansk benved, hvor der er små børn — de frugter næsten ikke i dansk klima. Den almindelige sættes bagerst i haven, ikke ved terrassen.

Benved som hæk og bunddække

Benved er en fremragende lav, stedsegrøn kant — og en middelmådig rigtig hæk. Skal den over halvanden meter, er der bedre valg. Skal den holde en 40-80 cm blank kant året rundt, hvor liguster står nøgen, er den svær at slå.

• Lav klippet kant (E. japonicus, fx ‘Green Spire’): 4 stk. pr. meter, ca. 25 cm mellem planterne. Klippes i juni og eventuelt let i august.
• Bunddække (E. fortunei): 4-6 planter pr. m², altså 40-50 cm mellem dem. Fladen lukker på to-tre sæsoner. Klip toppen let hvert forår.
• Op ad en mur: krybende benved klatrer selv med hæfterødder som vedbend og når 2-3 meter uden opbinding.

Bunddækket kvæler ikke ukrudtet det første år — det gør det fra tredje sæson, og indtil da luges der, præcis som ved storkenæb. Afstande og jordforberedelse til en rigtig hæk står i plantning af hæk.

Plantning, jord, beskæring og de gule blade

Lys: sol til halvskygge. De brogede sorter bliver næsten helgrønne i for dyb skygge — står ‘Emerald Gold’ grøn, er det lys, den mangler, ikke gødning.

Jord: nøjsom, tåler både ler og sand. Almindelig benved vokser vildt på kalkrig jord og er en af de få prydbuske, der reelt trives i kalkholdig havejord. Undgå kun vandmættet vinterjord.

Plantning: potteplanter kan sættes hele den frostfri sæson — september-oktober er bedst, april næstbedst. Vand igennem den første sommer.

Beskæring: klippet hæk og bunddække tages i juni, når det nye skud er hærdet af. En forvokset busk kan skæres hårdt tilbage i marts og skyder villigt fra gammelt ved — det er ikke som forsythia, hvor saksen om foråret koster blomstringen, for benved købes ikke for blomsterne.

Hvide, melede blade om sommeren? Det er meldug, og den rammer især japansk benved i en tør, lun krog uden luftskifte. Klip det værste af, giv planten plads til siderne, og vand ikke hen over bladene. Skæmmende, sjældent alvorligt.

Formering: stiklinger af halvmodne skud i juli-august rodfæster let under en plastpose. Krybende benved kan man nøjes med at afrive med rod på — de nedliggende grene har som regel rodfæstet selv.

Køb benved

Ofte stillede spørgsmål om benved

Videre herfra

Skimmia er det andet stedsegrønne valg til den lune krog og har røde bær i stedet for lyserøde kapsler. Lyng dækker jorden, hvor benved bliver for kraftig, og syren og forsythia tager blomstringen, som benved ikke har. Oversigten står på buske.