Og det hele er så pokkers idyllisk. Sådan er det ikke hos os for tiden. Der er slud, mudder og brune våde sneklatter over det hele. Så hvad gør man som have menneske nu? Mit svar er: Absolut ingenting! Jeg sætter mig indenfor og nyder mørket der omslutter haven og kun er oplyst af et par enkelte lanterner. Jeg tænder sofa lampen efter aftensmaden, og åbner for min nyeste Jo Næsby roman. Det er en lille hemmelighed, men jeg har faktisk kun to slags bøger stående derhjemme: Kriminalromaner og bøger om haven.
Og når vejret er som det er for tiden, så har jeg ikke meget lyst til at drømme om danske haver. Nej derimod trækker jeg tæppet helt op til snuden, og drømmer mig væk i fantastiske fortællinger om den del af verden, hvor der er varmt lige nu. Jeg er nok en skjult pseudoromantiker i min lyst til krimier. Det som alligevel fanger mig og stadig gør mig opmærksom på havelivet er de lanterner i haven, der smider uhyggelige skygger ud over det hele, og får det til at krible ned af ryggen, mens jeg læser disse uhyggelige krimier.
Det er helt afgørende at man har et lys i haven om vinteren, der er med til at bibringe bestemte stemninger. Jeg ligger et sted mellem det romantiske og uhyggelige, mens andre gerne vil have det julede i spil. Jeg er mere til lanterner og jernbålpladser placeret på terrassen, mens andre er mere til lyskæder, der både er placeret om hele huset, og nogle gange omringer hele haven. Det er smag og behag, men lys er vigtigt, og det er lyset som kan gøre den store forskel på om det er en have man hader og foragter eller som man holder af om vinteren selv om den er fyldt med slud, mudder og brune våde sneklatter over det hele.
Har desværre ikke tid til at skrive længere, da jeg skal videre med min krimi, jeg har en snerrende mistanke om hvem morderen er….