En terrasse er den haveinvestering, der bliver brugt mest — og den, hvor materialevalget flytter prisen mest. Der er faktor tre til forskel på den billigste og den dyreste løsning på præcis samme areal.
Her er tallene, og de tre ting der afgør, om terrassen holder i ti eller tredive år.
Prisen pr. m² afhænger næsten kun af to ting
Materialevalget, og om du bygger den selv.
| Materiale | Gør-det-selv (materialer) | Professionelt anlagt |
|---|---|---|
| Trykimprægneret fyr | 300-500 kr./m² | 700-900 kr./m² |
| Komposit | 700-1.200 kr./m² | 1.300-2.000 kr./m² |
| Hårdttræ | 900-1.500 kr./m² | 1.800-2.500+ kr./m² |
Regnet igennem på almindelige størrelser, professionelt anlagt: en terrasse på 20 m² i trykimprægneret fyr lander på 14.000-18.000 kr., i komposit 26.000-40.000 kr. og i hårdttræ 36.000-50.000 kr. På 50 m² bliver det henholdsvis 35.000-45.000 kr., 65.000-100.000 kr. og 90.000-125.000 kr.
Priserne dækker ikke fundament og stolper, hvis terrassen skal hæves — og det er værd at holde fast i, når man sammenligner tilbud. Better.dk har lagt satserne i en beregner pr. materiale og areal under terrasse pris.
Billigst nu er ikke billigst i længden
Trykimprægneret træ er billigst at anlægge. Men det skal renses og olieres med jævne mellemrum, og gør man det ikke, bliver det gråt, ru og til sidst blødt i kanterne.
Komposit koster omtrent det dobbelte og kræver til gengæld stort set kun en spuling. Hårdttræ ligger højest og holder længst, men det patinerer også — bare langsommere.
Regnestykket, der afgør det, er ikke prisen pr. m². Det er prisen pr. m² fordelt over de år, terrassen holder, plus det arbejde, du selv skal lægge i den undervejs. En trykimprægneret terrasse, du olierer hvert andet år i tyve år, er ikke gratis at eje.
De tre ting, der afgør holdbarheden
1. Luft under brædderne. Den hyppigste årsag til, at en terrasse rådner tidligt, er, at den ligger for tæt på jorden. Der skal være luftcirkulation under, så konstruktionen kan tørre ud efter regn. Ligger brædderne direkte på fliser eller jord, holder de en brøkdel af tiden.
2. Fald væk fra huset. Terrassen skal hælde en anelse væk fra facaden, typisk 1 til 2 cm pr. meter. Ellers ledes regnvandet ind mod soklen, og så flytter problemet sig fra terrassen til huset.
3. Ukrudtsdug og bærelag. Det, du ikke kan se, er det, der afgør, om terrassen sætter sig skævt efter tre vintre. Spørg konkret, hvilket bærelag der lægges, og hvor tykt.
Fradraget, som ikke gælder
Her er en detalje, mange bliver overraskede over: terrassen giver ikke håndværkerfradrag. Det gør terrassedøren derimod — udskiftning af yderdøre og vinduer står på listen.
Så hvis projektet alligevel indeholder en ny dør ud til terrassen, er det værd at få den prissat særskilt i tilbuddet. Det er den del, der kan trækkes fra.
Hvor tæt på skel må terrassen ligge?
En terrasse i terrænhøjde er som udgangspunkt uproblematisk. Det bliver den, når den hæves.
Hæver du terrassen mere end 30 cm over terræn, ændrer den karakter — den bliver til en konstruktion, der kan give indbliksgener, og der kan være krav om afstand til skel eller om, at kommunen skal ind over. Det er også dér, nabostridighederne opstår.
Bygger du helt i plan med havedøren på et hus med høj sokkel, er det altså værd at tjekke reglerne, inden stolperne sættes.
Hvad kan du selv?
Terrassen er en af de bedste gør-det-selv-opgaver i haven, netop fordi materialeprisen er under halvdelen af den professionelle pris, og fordi fejl sjældent er farlige.
Men to dele er værd at lade en fagperson om, hvis du er i tvivl: fundamentet, hvis terrassen skal hæves eller stå på blød jord, og afvandingen, hvis grunden skråner mod huset. Begge dele er svære at rette bagefter, når brædderne først ligger.
Resten — bærelag, strøer, brædder, skruer — er tålmodighedsarbejde. Og det er den slags arbejde, hvor det gør en mærkbar forskel at bruge en dag ekstra på at få det plant fra starten.