Foråret og sommeren kommer med godt vejr til de danske hjem, og flere og flere rykker ud i haven. Det sætter dog nogle krav, når man er haveejer – for det er dejligt at kunne sidde i flotte omgivelser, men det kræver noget arbejde. Hvis du er interesseret i at gøre havearbejdet så let som muligt, får du her nogle tips til få en smuk have, der er nem at passe.

Hold græsset nede med en robotplæneklipper

Hvis du gerne vil have et velplejet græsareal, kan du med fordel tage et kig på udvalget af robotplæneklippere på markedet. En robotplæneklipper kører selv rundt og klipper græsset, så det altid ser pænt ud. Den kan selv finde vej rundt i haven og undgå træer og andre forhindringer, da de typisk er udstyret med sensorer, som gør at den stopper når den møder en forhindring.

Robotplæneklippere har desuden en timerfunktion, så du kan sætte den til at køre, når du selv er på arbede. En robotplæneklipper er altså et godt valg hvis man gerne vil have et velplejet græsareal, men ikke har tid til at slå græsset selv. 

Plant dine planter og urter om i selvvandingskasser

Selvvandingskasser er et godt valg, hvis man gerne vil have planter og urter der ikke kræver så meget vedligeholdelse. Det er en nem måde at holde planterne friske og sunde, da de selv får den nødvendige mængde vand. Dette gøres ved, at der er et lag af småsten eller lerperler i bunden af kassen, som opsuger vandet fra beholderen nederst. Når planterne har brug for det, trækker de vand op gennem røret i midten af kassen. 

Dette betyder, at man ikke behøver at huske at vande dem regelmæssigt – det sker helt automatisk, hvis blot der fyldes vand i kassen, når den er tom. På den måde kan selvvandingskasser både være fordelagtige til blomster eller krydderurter.

Undgå ukrudt med træflis og bunddækkende planter

For at undgå ukrudt i dine bed, er det en god idé at dække jorden medm træflis. Dette vil hjælpe med at holde ukrudtet nede, da det ikke kan vokse igennem disse materialer. Alternativt kan du plante nogle bunddækkende planter, som skygger for det øverste jordlag, så ukrudtet ikke kan spire. Dette er især gavnligt i større haver, hvor man gerne vil have et mere ensartet look over hele arealet. 

Med disse tips, kan du opretholde en flot have, der ikke kræver lige så meget tid og arbejde fra dig. Det kan være den helt rette investering til de kommende, lune sommeraftener i haven.